Ældre med synstab

Danskerne har et bedre helbred og lever længere. Derfor lever flere med synstab, fordi en del øjensygdomme, som forårsager blindhed eller stærkt svagsynethed, forværres i takt med, at man bliver ældre.

Samtidig kan et synstab føre til mange begrænsninger i hverdagen og dårligere levevilkår. Derfor har VELUX FONDEN givet VIVE en bevilling til at undersøge, hvilke konsekvenser det har at leve med et synstab, både når det gælder den enkeltes levevilkår og deltagelse i samfundet.

VIVEs undersøgelse viser, at ældre med synstab oplever problemer med at udføre dagligdagsaktiviteter, deltage i fritidsaktiviteter og være sammen med venner og familie. Begrænsningerne går ud over deres psykiske helbred. De føler sig markant mere ensomme og trives dårligere end deres aldersfæller.

Hvordan den enkelte oplever livet med synstab, afhænger dog også af andre faktorer i livet. For eksempel opfatter yngre ofte synstabet som mere begrænsede end ældre. Til gengæld kan det gøre det nemmere at blive ved med at deltage i sociale arrangementer og fritidsaktiviteter, hvis man har en ægtefælle eller partner, som man kan følges med. Faktorer som alder og civilstatus påvirker altså, hvordan de barrierer, som synstabet skaber, bliver oplevet, og hvilke konsekvenser de får for trivslen.

Anbefalinger

Mange ældre med synstab udtrykker stor tilfredshed med den rådgivning, hjælp og støtte, som de har modtaget fra synsrådgivning og offentlige organisationer. Men det var tilfældigt, at mange af dem hørte om disse tilbud. Rådgivningstilbud kan derfor gøres mere tilgængelige og tilbydes med systematik, så flere får viden om muligheden for rådgivning så tidligt som muligt i deres sygdomsforløb.

Flere ældre med synstab savner desuden et forum, hvor sundhedsfagligt personale formidler viden om øjensygdomme og konsekvenserne af at leve med synstab. Der er derfor behov for at styrke indsatsen målrettet ældre med synstab med fokus på de sociale og psykologiske konsekvenser af synstabet.

Metode:
Rapporten baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 1.000 55-97-årige med synstab gennemført i foråret 2020, Ældredatabasens 5. bølge (indsamlet i 2017) samt kvalitative interview med 40 55-70-årige med synstab.