Mental sundhed og trivsel

Overordnet set har danske spædbørn det rigtigt godt. Der er særligt behov for fokus på familier, som er ekstra udfordrede. 

Det kan være familier, hvor forældrene selv har haft en svær opvækst, eller hvor misbrug eller psykiske lidelser gør det svært for forældrene at tilsidesætte deres egne behov og samtidig opfylde børnenes. 

Det er muligt at hjælpe forældrene. Det kræver ofte en stabil indsats over tid, og det er vigtigt at opspore og sætte ind tidlig

Langt de fleste skoleelever trives og har det godt i skolen. Men der er et mindretal, som oplever mistrivsel, og det tal er desværre i vækst. Skolerne forsøger med tidlige og forebyggende indsatser at være med til at dæmme op for elevers mistrivsel. Det kan være gennem opsøgende samtaler, ordninger med to voksne i klassen eller inkluderende læringsmiljøer, som man forsøger at tilpasse til børn med særlige undervisningsbehov. Både begrænsede økonomiske ressourcer og socialpædagogiske kompetencer kan gøre det vanskeligt at forebygge mistrivsel. Derfor handler det i høj grad om at styrke kompetencerne, opbygge større kapacitet og forsøge sig med andre organisationsformer i folkeskolen.

Danske børn og unge har et relativt højt skærmforbrug i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Og unge, der mistrives eller føler sig ensomme, er mere tilbøjelige til at bruge mere tid ved skærmen, end dem, der trives godt.

Danske børn bruger mere og mere tid ved skærmen, i takt med at de bliver ældre. Der er kønsforskelle i brugen af de digitale medier. Drenge foretrækker at game og blive underholdt, mens pigerne foretrækker de sociale medier, hvor de kan vedligeholde deres sociale relationer.

Samlet set er der en sammenhæng mellem unges digitale adfærd og deres trivsel. Det er dog hverken med afsæt i internationale og danske studier muligt at afgøre, om adfærden på digitale medier påvirker den unges trivsel, om mistrivsel fører til øget skærmforbrug, eller om der er tale om et vekselvirkningsforhold.

Mens de fleste danske unge går videre til en ungdomsuddannelse eller finder et arbejde efter folkeskolen, så er der en gruppe af unge, der ikke kommer i gang eller dropper ud af job eller uddannelse. De ting, som spænder ben for de unges færd videre i systemet, kan for eksempel være psykiske vanskeligheder, lavt karaktergennemsnit, kriminalitet, misbrug, stress, angst, ADHD eller autisme.

Langt de fleste små børn vokser op med forældre, der trives i forældrerollen og støtter barnet i dets udvikling. Der er dog social ulighed i små børns udvikling og levekår. 

Andelen af børn, der er i risiko for ikke at være alderssvarende, er markant højere blandt børn, hvor forældrenes højeste uddannelse er grundskole, blandt børn, hvor ingen af forældrene er i arbejde, og blandt børn, hvor begge forældre er indvandrere eller efterkommere. Denne ulighed i socio-emotionel udvikling bliver mere udtalt i takt med, at børnenes alder stiger.

Andelen, der ligger blandt de dårligst scorende i deres aldersgruppe, er også for sprogudvikling højest blandt børn fra familier med grundskolen som højeste uddannelse, blandt børn, hvor forældrene ikke er i arbejde, og blandt børn, hvor begge forældre er indvandrere eller efterkommere.

Cirka hver ottende af mødrene og fædrene har så lav trivsel, at de er i risikozonen for at udvikle stress eller depression. Den højeste andel med lav trivsel ses, hvis ingen i forældreparret er i arbejde, og hvis begge forældre har dansk herkomst. Der ses kun små forskelle afhængigt af forældreparrets uddannelsesniveau.