Grønland

Størstedelen af de undersøgelser, der er gennemført om børn og familier i Grønland, er finansieret af Naalakkersuit, Grønlands selvstyre. Her var der i 2009 og 2015 fokus på den brede børne- og ungebefolkning, mens der i de senere år, 2020-2025 især har været fokus på det specialiserede børneområde.

Undersøgelsen af den brede børnebefolkning i Grønland fra 2010 viste, at de fleste børn på daværende tidspunkt havde gode og velfungerende liv, men at omkring en tredjedel oplevede alvorlige vanskeligheder i form af mobning, trivselsproblemer, fattigdom eller omsorgssvigt. Undersøgelsen af unge i Grønland fra 2015 havde fokus på seksualitet og seksuelle overgreb og viste, at relativt mange unge havde oplevet seksuelle overgreb og uønskede seksuelle oplevelser som børn eller i ungdomsårene, samt at mange unge havde overvejet at begå selvmord.

I 2016 bad Det grønlandske Departement for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen det daværende KORA om en afdækning af de administrative og økonomiske konsekvenser
af inkorporeringen af FN’s børnekonvention i grønlandsk lovgivning. Undersøgelsen gennemgik børneområdet bredt – dvs. skole, dagtilbud, sundhed og udsatte børn og unge.

De senere års undersøgelser, er gennemført i forbindelse med det grønlandsk-danske samarbejde, der havde til formål at styrke indsatser rettet mod udsatte familier. Her har VIVE udgivet fire rapporter, ”Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland (2020)”, ”Kortlægning af plejefamilieområdet (2021)”, ”Undersøgelse af familiecentre i Grønland (2022)” og ”Børnerejseholdet i Grønland (2025)”.

Kortlægningen af døgninstitutionsområdet fokuserede på, hvordan døgninstitutionernes pædagogiske ressourcer og økonomi hang sammen med anbragte børns trivsel og udfordringer. Denne rapport viste, at der på daværende tidspunkt var brug for flere pædagogiske ressourcer på institutioner med de mest udfordrede børn og unge.

Kortlægningen af plejefamilieområdet kortlagde trivsel og udfordringer hos børn, der bor i plejefamilie i Grønland, samt hvorvidt plejeforældrene oplevede at have ressourcer til at hjælpe børnene. Denne rapport viste, at børn i plejefamilier oplever flere udfordringer end den generelle børnebefolkning i Grønland, men færre end børn på døgninstitutioner. Plejefamilier i Grønland har generelt gode ressourcer, men oplever en del udfordringer i samarbejdet med kommunen og med de biologiske forældre.

Undersøgelsen af de grønlandske familiecentre viste, at der over tid er sket forbedringer i de forebyggende tilbud til udsatte grønlandske børnefamilier. Tilbuddene er dog fortsat af varierende kvalitet, og der er udfordringer med at rekruttere sagsbehandlere, familiebehandlere og psykologer – særligt uden for Nuuk.

Den seneste rapport, Børnerejseholdet i Grønland, omhandler et psykologiske behandlingstilbud til børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, som Socialstyrelsen i Grønland, har stået for. Denne rapport viser, at tilbuddet har givet en lang række børn og unge adgang til et behandlingstilbud, der ikke tidligere har været tilgængeligt i de mindre grønlandske byer og bygder.

I de senere år har der været fokus på anbringelser af grønlandske børn i Danmark. I den forbindelse gennemførte VIVE en undersøgelse på opfordring fra partierne bag Den Nordatlantiske Pulje, der endte ud i rapporten ”Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner”. Denne rapport undersøger baggrunden for at børn med grønlandsk baggrund i højere grad anbringes uden for hjemmet og undersøger børnenes trivsel efter anbringelsen. Undersøgelsen viser, at forskellen på anbringelseshyppigheden blandt grønlandske og danske børn mindskes markant, når man tager højde for forældrenes sociale og økonomiske situation. Samtidig viser undersøgelsen, at sagsbehandlingen i disse sager ofte er præget af misforståelser og mistillid og konkluderer, at der bør gøres mere for at øge forældrenes tillid til aktørerne i det danske børne- og familieforvaltninger. Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt, trives ifølge undersøgelsen, lidt bedre på deres anbringelsessted, end andre anbragte børn.

Tidligere blev der i 2010 og 2011 udgivet to rapporter om den generelle gruppe af børn med grønlandsk baggrund, der opholder sig i Danmark. Disse viser, at størstedelen trives godt, men at der også er en mindre gruppe, hvor begge forældre er grønlændere, hvor en relativt stor andel oplever vanskeligheder i livet i Danmark.

Udover de nævnte rapporter, har VIVE også gennemført en række undersøgelser for mindre organisationer og NGO'er. Blandt dem er en undersøgelse fra 2021 af dagtilbud i Grønland. Den viser blandt andet, at dagtilbuddene er kendetegnet ved stor omsorg og en hyggelig og afslappet stemning. De bærer dog præg af bl.a. en hyppig personaleudskiftning og manglende pædagogisk linje i hverdagen. Desuden er det sparsomt med legetøj og legeredskaber.

VIVE gennemførte i 2021 for det grønlandske selvstyre en analyse af, hvorvidt man kan skabe bedre sammenhæng mellem økonomiske rammer og resultater i de grønlandske ungdomsuddannelser og folkeskolen.

Analysen opstiller nogle modeller for, hvordan gymnasier og erhvervsuddannelser kan finansieres via et revideret taxametersystem og vurderer, om der kan indbygges elementer i bloktilskuddet til kommunerne, der kan tilskynde dem til at forbedre resultaterne på folkeskoleområdet.

VIVE gennemførte i 2021 en evaluering af PERORSAANERMIK ILINNIARFIK/Socialpædagogisk seminarium i Ilulissat. Stor efterspørgsel på socialpædagogiske kompetencer sikrer arbejde til de nyuddannede fra seminariet. Men i mødet med arbejdsmarkedet er der rum for at få de nyuddannedes kompetencer endnu bedre i spil. Da uddannelsen især giver generelle socialpædagogiske kompetencer, kan der mangle kvalifikationer i arbejdet på det specialiserede socialområde.

To VIVE-rapporter fra 2024, bestilt af Departementet for Sundhed, Grønland, analyserer udfordringer på psykiatriområdet både generelt og  specifikt for børne- og ungepsykiatrien.

Den generelle analyse af psykiatri i Grønland viser, at trods stigende efterspørgsel i Grønland efter psykiatrisk udredning og behandling samt hjælp til at klare sig er området præget af manglende kapacitet og personaleressourcer både i sundhedsvæsenet og i kommunerne.

Den specifikke analyse af udviklingen af børne- og ungepsykiatri i Grønland undersøger forudsætningerne for at styrke børne- og ungepsykiatrien i Grønland. Resultaterne peger både på behovet for flere specialiserede kompetencer og muligheden for at organisere hyppigere kystbesøg af speciallæger med fokus på udredning af børn og unge.

En undersøgelse fra 2020 og 2022 har undersøgt psykiske belastningsreaktioner blandt ansatte i kriminalforsorgen og forebyggende indsatser for disse. Mange ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland oplever voldsomme hændelser på deres arbejde, og en del af dem udvikler psykiske belastningsreaktioner som PTSD, depression og angst. Der er dog sket en positiv udvikling de seneste år, hvor færre ansatte har symptomer på psykiske belastningsreaktioner.

VIVE analyserede i 2019 den offentlig hjælp i Grønland (kan sammenlignes med den danske kontanthjælp) og borgernes incitamenter til at arbejde. Analysen skulle danne grundlag for anbefalinger til en modernisering af den offentlige hjælp.

Samme år evaluerede VIVE reformen i 2016 af de grønlandske jobcentre Majoriaq. Den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen i Grønland er langt hen ad vejen lykkedes. Men der er dog stadig udfordringer med samarbejder og kompetencer.

Udover de ovennævnte rapporter om grønlandske børn i Danmark har det daværende SFI i 2015 lavet en undersøgelse af levevilkår for grønlændere i Danmark. Rapporten har fokus på socialt udsatte og viser overordnet, at andelen af socialt udsatte grønlændere er langt højere end andelen af socialt udsatte i den øvrige danske befolkning. Det gælder på alle de undersøgte områder, herunder blandt andet indkomst, offentlig støtte, hjemløshed, misbrugsbehandling og kriminalitet.

En VIVE-undersøgelse fra 2021 af overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark viser, at den specialiserede og målrettede støtteindsats har forbedret livssituationen for en gruppe udsatte borgere med grønlandsk baggrund.