Plejefamilien i centrum

Hvad er Plejefamilien i Centrum?

I Danmark anbringes der i disse år relativt flere børn i plejefamilier, og i mange tilfælde er der tale om større børn med komplekse problemstillinger. I omkring 8 procent af anbringelserne lykkes det ikke at få den til at fungere, og barnet må herefter flytte igen. Det sker typisk, når plejeforældrene føler sig ude af stand til at tage sig af plejebarnet. Med stigningen i antal anbringelser vokser dermed også behovet for at sikre de danske plejefamilier den bedst mulige støtte.

Projektet Plejefamilien i Centrum har til formål at forbedre støtten til plejefamilier i Danmark. I projektet vil VIVE undersøge forskellige tilbud og indsatser, som kommunerne kan tilbyde plejefamilier for at støtte familierne og sikre barnets tryghed og stabilitet i anbringelsen. Vi vil gerne finde ud af, hvilke tilbud eller indsatser, plejeforældre og plejebørn oplever som de bedste og mest virk­ningsfulde. Projektet gennemføres i et samarbejde med 10 danske kommuner og retter sig mod plejefamilier med plejebørn i alderen 4-17 år med

• adfærdsproblemer
• følelsesmæssige problemer
• dårlig trivsel
• ønske om hjælp/støtte fra plejeforældre/plejebarn
• bekymring for barnets trivsel fra de professionelle.

Både frivillige anbringelser og tvangsanbringelser kan indgå, og det kan være både netværksanbringelser og professionelle plejefamilier.

Er du som plejeforældre allerede en del af projektet, kan du finde information om projektet her

Er du som praktiker allerede en del af projektet, kan du finde information, materialer og vejledninger her OBS: Siden kræver login. Kontakt Maiken Pontoppidan, hvis du ikke har fået eller har glemt dit login.

Hvordan foregår projektet?

De deltagende plejefamilier vil blive tilbudt et støttetilbud fra kommunen. Det kan være forskellige støttetilbud, som kommunerne normalt tilbyder plejefamilier f.eks. supervision, eller det kan være et mentaliseringsbaseret familieterapiforløb (MBT) på op til 12 sessioner. Begge tilbud gennemføres af plejebarnets anbringelseskommune. VIVE vil undersøge plejebarnets trivsel og psykosociale udvikling, samspillet i plejefamilien samt plejeforældrenes oplevelse af forældrestress både før og efter forløbet for begge typer af forløb. Dette vil blive undersøgt gennem spørgeskemaer til plejeforældre og de ældste plejebørn, videooptagelser af samspil mellem plejebarn- og forælder samt et legeinterview med de yngste plejebørn.

Hvad er Mentaliseringsbaseret familieterapi til plejefamilier (MBT)?

Mentaliseringsbaseret familieterapi til plejefamilier (MBT) er en intervention, der skal hjælpe med at løse de udfordringer, plejeforældre og –børn kan have. Metoden er baseret på teorien om mentalisering, som handler om at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande såsom følelser, tanker, behov, mål og grunde.

MBT er en metode, som gennem samtaler og legeaktiviteter forsøger at fremme mentalisering med henblik på at fremme trivsel hos plejebørn og mindske stress hos plejeforældre. Terapien ruster plejeforælderen til at styrke plejebarnets selvforståelse og dets evne til at håndtere sine følelser. Sessionerne fokuserer på udfordringer i konkrete situationer, som plejefamilien oplever i deres hverdag, og hvordan mentalisering kan hjælpe plejefamilien videre. Interventionen inddrager både plejeforældre- og børn, og forløbet varer omkring 12 uger, hvor der som udgangspunkt er terapisessioner hver uge. Terapien bliver dog tilpasset til barnets behov. Plejeforældre og plejebarnet deltager i sessionerne, og hvis det giver mening, kan andre børn i familien eller personer fra barnets netværk også deltage.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til projektet Plejefamilien i Centrum og/eller VIVEs undersøgelse, så er du velkommen til at kontakte projektet på:

plejefamilie@vive.dk

Eller henvende dig til følgende personer

Maiken Pontoppidan

Projektleder og seniorforsker

mpo@vive.dk, tlf. 33697720

Nina Thorup Dalgaard

Seniorforsker og psykolog

nitd@vive.dk, tlf. 33480851

Projektet Plejefamilien i Centrum har til formål at forbedre støtten til plejebørn og –familier i Danmark. Se her en kort introduktion til projektet med projektleder Maiken Pontoppidan.

Information til deltagere

Tusind tak fordi du og din familie har lyst til at deltage i projektet. Jeres bidrag er en uvurderlig hjælp i undersøgelsen af plejefamilier i Danmark, og vi kunne ikke gøre det uden jer.

Som deltagere i projektet Plejefamilien i Centrum vil I blive tilbudt et støttetilbud fra kommunen. Det kan for eksempel være et supervisionsforløb eller det kan være et forløb på op til 12 sessioner mentaliseringsbaseret familieterapi (MBT). Alle tilbud gennemføres af plejebar­nets anbringelseskommune.

Projektet gennemføres af forskere fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Projektet har til formål at skabe viden om, hvordan anbragte børn og plejeforældre bedst muligt kan støttes.

Hvis I ønsker at deltage i projektet vil barnets anbringelseskommune sende jeres kontaktoplysninger til VIVE. I løbet af projektet vil vi indsamle data om jeres og barnets trivsel og om, hvordan I oplever tilbuddet. VIVE vil kontakte jer tre gange i løbet af projektet:

• Når I starter
• efter 4 måneder
• efter 10 måneder

Vores undersøgelse består af fire elementer: spørgeskema til plejeforældre, spørgeskema til plejebørn på 10 år og derover, et legeinterview med plejebørn fra 4-9 år samt videooptagelse af samspil mellem plejebarn- og forælder.

Spørgeskema til plejeforældre og -børn fra 10 år

Som plejeforælder vil du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema, og hvis dit plejebarn er fyldt 10 år, svarer det også på et spørgeskema. Spørgsmålene handler om, hvordan du og dit plejebarns trives. Både plejeforældre og plejebarn svarer på et spørgeskema ved start, efter 4 måneder og efter 10 måneder, så vi kan følge udviklingen.

Legeinterview med plejebørn fra 4-9 år

Hvis dit plejebarn er mellem 4 og 9 år, vil vi gerne komme på besøg i jeres hjem og lave et legeinterview. Her fortæller vi nogle historier, som vi beder dit plejebarn fortælle videre på. Historierne handler om børn og voksne i en familie, og vi bruger dukker og dyr til at fortælle. Optagelsen af historierne bruger vi til at måle barnets tryghed, trivsel og tilknytningsstil. Metoden er udviklet til på en skånsom måde at få inddraget barnets perspektiv. Interviewet foregår altid på barnets præmisser og de fleste børn synes, at det er sjovt at få lov til at fortælle historier.

Videooptagelse

Alle plejefamilier skal optage en video på 5 minutter, hvor den primære plejeforælder er sammen med plejebarnet. Er dit plejebarn mellem 4 og 9 år, hjælper vi med at optage videoen, når vi er på hjemmebesøg. Er dit barn fyldt 10 år, vil vi bede jer selv om at optage videoen, eller I kan få VIVE eller jeres familieplejekonsulent til at hjælpe. Videoen bliver kun set af forskere i VIVE. Vi bruger videoerne til at se, hvordan I interagerer med hinanden, og om dette ændrer sig over tid, efter at I har modtaget støtteindsatsen.

Vi kontakter jer igennem digital post, når det er tid til at udfylde spørgeskemaer og optage video. Hvis teknikken driller eller I har spørgsmål, så kontakt os. Vi hjælper meget gerne.

Upload af videoer

Videoerne uploades til Filkassen hos Statens IT. Den første video (BASELINE) uploades her:
https://filkassen.statens-it.dk/u/9ayn4kosp_PnrKfw/a4aed305-7e45-4eeb-b8dc-2308b36d2e6d?l  

Den sidste video (AFSLUTNING) uploades her:
https://filkassen.statens-it.dk/u/quf_ExVn_wW45_8B/a3db2e6b-46f7-419c-b2b8-a8ee62f4ebc0?l  

Begge links udløber den 22. juni 2024. Videoerne kan kun tilgås af VIVE medarbejdere tilknyttet projektet.

Guide til upload af video:

• Åbn linket på din mobiltelefon og tryk på ”Upload” ikonet
• Vælg den rigtige fil til upload
• Når filen uploades står der ”Uploading files”
• Når du får beskeden ”Upload complete” er du færdig
• Hvis det driller, så prøv at slå wifi fra og prøv igen

Her ses et overblik over undersøgelsens fire elementer.

Er du som praktiker allerede en del af projektet, kan du finde information, materialer og vejledninger her OBS: Siden kræver login. Kontakt Maiken Pontoppidan, hvis du ikke har fået eller har glemt dit login.

I Danmark anbringes der i disse år relativt flere børn i plejefamilier, og i mange tilfælde er der tale om større børn med komplekse problemstillinger. I omkring 8 procent af anbringelserne lykkes det ikke at få den til at fungere, og barnet må herefter flytte igen. Der er derfor et stigende behov for at sikre de danske plejefamilier den bedst mulige støtte. På denne side kan du læse mere om forskningen bag projektet Plejefamilien i Centrum.

Plejefamilier i Danmark

Gennem det sidste årti er relativt flere børn blevet anbragt i plejefamilier i Danmark. I mange tilfælde er der tale om børn med komplekse problemstillinger, som har brug for højkvalificeret pleje fra kompetente plejeforældre. Siden 2019 har plejeforældre i Danmark modtaget intensiv støtte i det første år af anbringelsen [1], men efter det første år består træningen kun af to endagskurser årligt. Kurserne, der tilbydes, er sjældent relateret til det specifikke barn, og fremmødet er langt fra perfekt [2,3]. Både familieplejekonsulenter i de danske kommuner og plejeforældre udtrykker et behov for terapeutiske tilgange for at fremme udviklingen af trygge relationer og for at sikre barnets trivsel. Mange plejebørn har forud for deres anbringelse haft mange negative oplevelser, f.eks. i form af emotionel og/eller fysiske overgreb, hvilket kan have forårsaget udviklingsmæssige forsinkelser, dårligt psykisk helbred og trivselsproblemer. Både danske og internationale studier viser, at anbragte børn står overfor signifikant højere risici for at udvikle adfærdsproblemer, udviklingsmæssige problemer, mentale helbredsproblemer, alkohol- og stofmisbrug og selvmordsadfærd sammenlignet med den generelle population [4-7].

Interventioner rettet mod plejefamilier

Forskning omkring de langsigtede effekter af anbringelser i plejefamilier er tvetydige, da studier både finder negative og positive effekter for plejebørns udvikling. Anbringelser der ikke lykkes er relativt hyppige og udgør en betydning risikofaktor, da det kan få ødelæggende konsekvenser for barnet, og da det er omkostningsfuldt for samfundet [9,10]. Omkring 8 procent af danske anbringelserne lykkes ikke, og barnet må herefter flytte igen [8]. Det sker typisk, når plejeforældrene føler sig ude af stand til at tage sig af plejebarnet

En forskningsoversigt over tilknytningsbaserede interventioner, der blev tilbudt til udsatte familier, peger på, at tilknytningsbaserede interventioner fremmer både forældrenes sensibilitet over for deres barn og spædbørnenes tilknytning til deres forældre [11]. En anden forskningsoversigt peger ligeledes på, at tilknytningsbaserede interventioner har en positiv effekt på pleje- og adoptivfamilier med børn i alderen 0-17 år målt på både børnenes trivsel og pleje/adoptivforældrenes sensitivitet overfor børnene [13].

Teorien bag interventionen

De udfordringer, som mange plejefamilier oplever, kan forstås teoretisk gennem tilknytningsteori. Ifølge tilknytningsteorien vil de første tilknytningserfaringer mellem barnet og de primære omsorgspersoner danne en skabelon for, hvordan barnet fremover vil indgå i relationer til andre mennesker, og hvordan barnet håndterer svære følelser. På den måde får tidlig tilknytning betydning for barnets individuelle og relationelle udviklingsmæssige processer ”fra vugge til grav” [14]. Gennem interaktioner med de primære omsorgspersoner og baseret på omsorgspersonens respons på barnet, vil barnet etablere nogle indre arbejdsmodeller tidligt i livet. Et barn vil opleve sorg, vrede og smerte ved tabet af adgang til en tilknytningsfigur, og dette kan kun overkommes, hvis barnet er i stand til at udvikle nye tilknytningsrelationer til alternative omsorgspersoner [15]. Dette er muligt, da tilknytning er et dynamisk fænomen. Anbringes et traumatiseret barn i pleje hos sensitive omsorgspersoner, som konsekvent er i stand til at kunne sæt sig i barnets sted og forstå, at destruktiv og negativ adfærd kan ses som et resultat af barnets tidligere negative oplevelser af overgreb og neglekt, kan barnet udvikle ny og tryg tilknytning til plejeforældrene over tid.

Mentaliseringsbaseret familieterapi til plejefamilier (MBT)

MBT er en kortvarig, manualbaseret behandling med rødder i tilknytningsteori [16,17]. Behandlingen har vist sig effektiv i en række af populationer inklusiv forældre og spædbørn, selvskadende unge og voksne med borderline personlighedsforstyrrelse [18-21]. Studier har vist, at når forældre eller omsorgspersoner er bedre til at ”mentalisere” deres barn, er det associeret med en række af positive udfaldsmål hos barnet. Når terapien tilpasses i forbindelse med arbejdet med plejefamilier, sigter MBT mod at fremme kvaliteten af relationer, støtte effektiv og sensitiv omsorg samt støtte plejeforældre i at hjælpe deres plejebarn til at forstå og håndtere deres følelser bedre.  Et MBT-forløb består oftest af op 12 ugentlige sessioner med plejeforældre- og barn og dækker følgende tre kernekomponenter: 1) psykoedukation, 2) refleksiv praksis i det professionelle netværk og 3) familie-baseret terapi for plejefamilien [22].

Forskning i MBT til plejefamilier

De fleste tilknytningsbaserede forældre interventioner er designede til relativt små børn [23]. Det ses ved at gennemsnitsalderen i en forskningsoversigt over tilknytningsbaserede interventioner er 5,15 år [24]. I Danmark er anbragte plejebørn gennemsnitligt 11,3 år, når de bliver anbragt for første gang. Der er derfor stort behov for interventioner til at støtte plejefamilier med ældre børn. Sammenlignet med andre tilknytningsbaserede interventioner, kan MBT bruges til en bredere aldersgruppe af børn. En forundersøgelse af MBT for britiske plejefamilier fandt positive resultater med hensyn til implementering, uddannelse af terapeuter og accept fra plejeforældrene [22]. Det var dog ikke muligt at estimere en reliabel effektstørrelse.

Projektet Plejefamilien i Centrum vil være det første studie, der undersøger effekten af MBT for plejeforældre, der er stort nok til at kunne opfange en klinisk relevant forbedring. Det vil tilmed være det første randomiserede kontrollerede studie af en tilknytningsbaseret intervention til plejeforældre i både Danmark og Skandinavien.

Referencer

1. Declaration of foster family. 2019.
2. Bolvig I, Almlund M, Eriksen TM, Jensen MT. Støtteforanstaltninger til børn anbragt i plejefamilie og deres plejeforældre. 2019.
3. Bryderup I, Engen M, Kring S. Familiepleje i Danmark. Klim; 2017.
4. Kääriälä A, Hiilamo H. Children in out-of-home care as young adults: A systematic review of outcomes in the Nordic countries. Child Youth Serv Rev. Elsevier; 2017;79: 107–114. doi:10.1016/j.childyouth.2017.05.030
5. Lausten M. Anbragte unge med psykiske vanskeligheder.
6. Doyle C, Cicchetti D. From the Cradle to the Grave: The Effect of Adverse Caregiving Environments on Attachment and Relationships Throughout the Lifespan. Clin Psychol Sci Pract. 2017;24: 203–217. doi:10.1111/cpsp.12192
7. Vasileva M, Petermann F. Attachment, Development, and Mental Health in Abused and Neglected Preschool Children in Foster Care: A Meta-Analysis. Trauma, Violence, Abus. 2018;19: 443–458. doi:10.1177/1524838016669503
8. Rambøll. Anbragte børn og unges trivsel 2018. 2019.
9. Goemans A, van Geel M, Vedder P. Over three decades of longitudinal research on the development of foster children: A meta-analysis. Child Abuse Negl. Pergamon; 2015;42: 121–134. doi:10.1016/J.CHIABU.2015.02.003
10. Palacios J, Rolock N, Selwyn J, Barbosa-Ducharne M. Adoption Breakdown: Concept, Research, and Implications. Res Soc Work Pract. 2019;29: 130–142. doi:10.1177/1049731518783852
11. Bakermans-Kranenburg MJ, Van IJzendoorn MH, Juffer F. Less is More: Meta-Analyses of Sensitivity and Attachment Interventions in Early Childhood. Psychol Bull. 2003;129: 195–215. doi:10.1037/0033-2909.129.2.195
12. Kerr L, Cossar J. with Foster and Adoptive Parents : A Systematic Review. 2014;23: 426–439. doi:10.1002/car
13. Schoemaker NK, Wentholt WGM, Goemans A, Vermeer HJ, Juffer F, Alink LRA. A meta-analytic review of parenting interventions in foster care and adoption. Dev Psychopathol. 2019; 1–24. doi:10.1017/s0954579419000798
14. Doyle C, Cicchetti D. From the Cradle to the Grave: The Effect of Adverse Caregiving Environments on Attachment and Relationships Throughout the Lifespan. Clin Psychol Sci Pract. 2017;24: 203–217. doi:10.1111/cpsp.12192
15. Bowlby J. Clinical applications of attachment: A secure base. London: Routledge; 1988
16. Midgley N, Besser SJ, Fearon P, Wyatt S, Byford S, Wellsted D. The Herts and Minds study: Feasibility of a randomised controlled trial of Mentalization-Based Treatment versus usual care to support the wellbeing of children in foster care. BMC Psychiatry. BMC Psychiatry; 2019;19: 1–11. doi:10.1186/s12888-019-2196-2
17. Allen JG, Fonagy P. Handbook of Mentalization-Based Treatment. Handb Ment Treat. 2008; 1–340. doi:10.1002/9780470712986
18. Bateman A, Fonagy P. A randomized controlled trial of a mentalization-based intervention (MBT-FACTS) for families of people with borderline personality disorder. Personal Disord Theory, Res Treat. 2019;10: 70–79. doi:10.1037/per0000298
19. Rossouw TI, Fonagy P. Mentalization-Based Treatment for Self-Harm in Adolescents: A Randomized Controlled Trial. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry. 2012;51: 1304-1313.e3. doi:10.1016/j.jaac.2012.09.018
20. Bales DL, Timman R, Andrea H, Busschbach JJ V., Verheul R, Kamphuis JH. Effectiveness of Day Hospital Mentalization-Based Treatment for Patients with Severe Borderline Personality Disorder: A Matched Control Study. Clin Psychol Psychother. 2015;22: 409–417. doi:10.1002/cpp.1914
21. Slade A, Holland ML, Ordway MR, Carlson EA, Jeon S, Close N, et al. Minding the Baby®: Enhancing parental reflective functioning and infant attachment in an attachment-based, interdisciplinary home visiting program. Dev Psychopathol. Cambridge University Press; 2019; 1–15.
22. Midgley N, Besser SJ, Dye H, Fearon P, Gale T, Jefferies-Sewell K, et al. The Herts and minds study: Evaluating the effectiveness of mentalization-based treatment (MBT) as an intervention for children in foster care with emotional and/or behavioural problems: A phase II, feasibility, randomised controlled trial. Pilot Feasibility Stud. Pilot and Feasibility Studies; 2017;3: 1–12. doi:10.1186/s40814-017-0127-x
23. Dalgaard, Nina Thorup, Filges, Trine, Viinholt, Bjørn Christian Arleth, Pontoppidan M. Parenting Interventions to supportParent/Child Attachment and PsychosocialAdjustment in Foster and Adoptive Parentsand Children: A Systematic Review. Campbell Syst Rev.
24. Dalgaard NT, Filges T, Viinholt BCA, Pontoppidan M. Parenting interventions to support parent/child attachment and psychosocial adjustment in foster and adoptive parents and children: A systematic review. Campbell Syst Rev [Internet]. 2022 Mar 5;18(1). Available from: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/cl2.1209
25. Gregory M, Kannis-Dymand L, Sharman R. A review of attachment-based parenting interventions: Recent advances and future considerations. Aust J Psychol. 2020;72: 109–122. doi:10.1111/ajpy.12270