Interview med Marjolein Broese van Groenou

Vil du fortælle om din faglige baggrund og arbejde og hvilke emner, du hovedsageligt har arbejdet med?

Jeg har arbejdet på Vrije Universiteit i Amsterdam i mere end 20 år, og her startede vi Longitudinal Aging Study Amsterdam (LASA) allerede i 1992, som har været en meget vigtig del af mit arbejde. Dette forskningsprogram (hovedsageligt finansieret af sundhedsministeriet) følger ældre voksnes livsforløb i et aldrende samfund. Vi undersøger de fysiske, kognitive, følelsesmæssige og sociale funktionsevner, og min gruppe har fokuseret på det sociale aspekt: For eksempel udviklingen i sociale netværk og plejeforbrug og disses effekt på trivsel og ensomhed. Mine forskningsprojekter omhandler brug af pleje over tid, og hvordan det hænger sammen med samfundsmæssige forskelle på makroniveau. Jeg har hovedsageligt et sociologisk perspektiv på aldring eller med andre ord et social-gerontologisk perspektiv. Jeg arbejder på projekter, der fokuserer på mødet mellem formel og uformel pleje hos skrøbelige ældre voksne i eget hjem. Vi undersøger, hvordan plejeformerne samarbejder, og hvordan dette kan gøres mere effektivt med henblik på at forbedre livskvaliteten for plejemodtageren. Derudover undersøger vi forandringer over tid: Ved hjælp af vores LASA-data sammenligner vi  i 90’erne og nu. Sociologer kan godt lide at sammenligne samfund – det er et godt og naturligt socialt eksperiment, kan man sige.

Hvad er dit seneste projekt?

Plejenetværk, plejekvalitet og livskvalitet er det seneste. Jeg kigger også på ægtefællers omsorg og sundhed. Da mange mennesker forbliver gift til de er 80-90 år, undersøger vi, hvordan de håndterer og tackler hinandens helbredsproblemer, eventuelle problemer med hensyn til ægteskabelig tilfredshed og ensomhed. Desuden er det også en del af forskningen, hvordan folk kombinerer arbejde i den formelle pleje og frivilligt arbejde. Et andet problem, vi forsøger at undersøge (på det tværnationale niveau), er, i hvilken grad ændringer i den langsigtede politik skaber større ulighed i plejeforbrug, plejemodtagelse eller plejeydelse.

Hvordan er aldringsområdet i Holland?

Jeg synes faktisk, det danske samfund ligner det hollandske meget hvad angår holdninger, individualisme, åbenhed, migration og det også at se ældre som socialt vigtige og produktive. Det, vi har til fælles, er forventninger til familien, hvor vi ser det som vigtigt, at børn er involveret i livskvaliteten i det sene liv. De skal ikke nødvendigvis tage sig af husholdningen, men de skal passe på og bekymre sig om dig. Derudover står vi over for en stigning i størrelsen af ​​den aldrende indvandrerbefolkning, og det giver nye problemstillinger med hensyn til deres behov for pleje – for eksempel problemer som solidaritet i familien, som muligvis står i kontrast til hollandske ikke-indvandrerfamilier.

Hvad din holdning til befolkningsaldring? Hvilke udfordringer mener du, vi står over for?

Især den store stigning i løbet af det næste årti af mennesker på 80 (+), der bor hjemme uden at kunne indgå i mere omsorgsfulde miljøer. Mange af disse ældre voksne lider ikke af sundhedsmæssige problemer, men de har høj risiko for ensomhed enten fordi, de er blevet alene eller skal give intensiv pleje til en ægtefælle. Det kræver mere social omsorg og samfundsydelser, der gør det muligt for disse ældre at forblive forbundet med de kvarterer, de bor i. Det er en stadig større gruppe, der skal fokuseres på, og det bliver en af ​​de store udfordringer, da det involverer mange aspekter såsom socialt boligbyggeri, sundhedspleje og langsigtet pleje samt frivilligt arbejde mv. Aldring er et virkelig tværfagligt emne.

Er der stadig emner, du mangler at undersøge? Emner, der har brug for mere fokus?

Ulighedsproblematikker er vigtige, da nogle ældre mennesker er i stand til at opretholde indflydelsen på eget liv indtil en meget høj alder, mens andre er mindre heldige. Det er nødvendigt at udvikle stærke psykologiske og sociale ressourcer for at kunne håndtere begivenheder i det sene liv. Jeg kunne godt tænke mig at fokusere på plejenetværk samt plejekvalitet for ​​ældre migranter, hvilket bliver et problem i fremtiden. Ulighed, migranter, plejenetværk og ældre par er emner, som jeg gerne vil fortsætte med at arbejde på.

Vil du fortælle om din faglige baggrund og arbejde og hvilke emner, du hovedsageligt har arbejdet med?

Jeg har arbejdet på Vrije Universiteit i Amsterdam i mere end 20 år, og her startede vi Longitudinal Aging Study Amsterdam (LASA) allerede i 1992, som har været en meget vigtig del af mit arbejde. Dette forskningsprogram (hovedsageligt finansieret af sundhedsministeriet) følger ældre voksnes livsforløb i et aldrende samfund. Vi undersøger de fysiske, kognitive, følelsesmæssige og sociale funktionsevner, og min gruppe har fokuseret på det sociale aspekt: For eksempel udviklingen i sociale netværk og plejeforbrug og disses effekt på trivsel og ensomhed. Mine forskningsprojekter omhandler brug af pleje over tid, og hvordan det hænger sammen med samfundsmæssige forskelle på makroniveau. Jeg har hovedsageligt et sociologisk perspektiv på aldring eller med andre ord et social-gerontologisk perspektiv. Jeg arbejder på projekter, der fokuserer på mødet mellem formel og uformel pleje hos skrøbelige ældre voksne i eget hjem. Vi undersøger, hvordan plejeformerne samarbejder, og hvordan dette kan gøres mere effektivt med henblik på at forbedre livskvaliteten for plejemodtageren. Derudover undersøger vi forandringer over tid: Ved hjælp af vores LASA-data sammenligner vi  i 90’erne og nu. Sociologer kan godt lide at sammenligne samfund – det er et godt og naturligt socialt eksperiment, kan man sige.

Hvad er dit seneste projekt?

Plejenetværk, plejekvalitet og livskvalitet er det seneste. Jeg kigger også på ægtefællers omsorg og sundhed. Da mange mennesker forbliver gift til de er 80-90 år, undersøger vi, hvordan de håndterer og tackler hinandens helbredsproblemer, eventuelle problemer med hensyn til ægteskabelig tilfredshed og ensomhed. Desuden er det også en del af forskningen, hvordan folk kombinerer arbejde i den formelle pleje og frivilligt arbejde. Et andet problem, vi forsøger at undersøge (på det tværnationale niveau), er, i hvilken grad ændringer i den langsigtede politik skaber større ulighed i plejeforbrug, plejemodtagelse eller plejeydelse.

Hvordan er aldringsområdet i Holland?

Jeg synes faktisk, det danske samfund ligner det hollandske meget hvad angår holdninger, individualisme, åbenhed, migration og det også at se ældre som socialt vigtige og produktive. Det, vi har til fælles, er forventninger til familien, hvor vi ser det som vigtigt, at børn er involveret i livskvaliteten i det sene liv. De skal ikke nødvendigvis tage sig af husholdningen, men de skal passe på og bekymre sig om dig. Derudover står vi over for en stigning i størrelsen af ​​den aldrende indvandrerbefolkning, og det giver nye problemstillinger med hensyn til deres behov for pleje – for eksempel problemer som solidaritet i familien, som muligvis står i kontrast til hollandske ikke-indvandrerfamilier.

Hvad din holdning til befolkningsaldring? Hvilke udfordringer mener du, vi står over for?

Især den store stigning i løbet af det næste årti af mennesker på 80 (+), der bor hjemme uden at kunne indgå i mere omsorgsfulde miljøer. Mange af disse ældre voksne lider ikke af sundhedsmæssige problemer, men de har høj risiko for ensomhed enten fordi, de er blevet alene eller skal give intensiv pleje til en ægtefælle. Det kræver mere social omsorg og samfundsydelser, der gør det muligt for disse ældre at forblive forbundet med de kvarterer, de bor i. Det er en stadig større gruppe, der skal fokuseres på, og det bliver en af ​​de store udfordringer, da det involverer mange aspekter såsom socialt boligbyggeri, sundhedspleje og langsigtet pleje samt frivilligt arbejde mv. Aldring er et virkelig tværfagligt emne.

Er der stadig emner, du mangler at undersøge? Emner, der har brug for mere fokus?

Ulighedsproblematikker er vigtige, da nogle ældre mennesker er i stand til at opretholde indflydelsen på eget liv indtil en meget høj alder, mens andre er mindre heldige. Det er nødvendigt at udvikle stærke psykologiske og sociale ressourcer for at kunne håndtere begivenheder i det sene liv. Jeg kunne godt tænke mig at fokusere på plejenetværk samt plejekvalitet for ​​ældre migranter, hvilket bliver et problem i fremtiden. Ulighed, migranter, plejenetværk og ældre par er emner, som jeg gerne vil fortsætte med at arbejde på.