Kompetencer i Danmark

PIAAC sætter fokus på, hvad vi kan i Danmark

PIAAC er den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes kompetencer. PIAAC 2022-2023 gennemføres via OECD i mere end 30 lande, og fra hvert land deltager minimum 4.000 voksne mellem 16 og 65 år. PIAAC blev gennemført første gang i 2011-2012, og de første resultater af PIAAC 2022-2023 forventes offentliggjort omkring årsskiftet 2024/25.

I Danmark har PIAAC fået navnet Kompetencer i Danmark, og VIVE har sammen med Danmarks Statistik fået til opgave at gennemføre undersøgelsen.

Hvad måler PIAAC?

Undersøgelsen måler voksnes færdigheder i læsning, regning og problemløsning. Problemløsning kan for eksempel være at planlægge en rejse eller løse andre praktiske problemer, der kræver, at man trækker på flere forskellige slags oplysninger og færdigheder.

De kompetencer, som PIAAC eller Kompetencer i Danmark måler, er både vigtige for den enkelte og for samfundet som helhed. For den enkelte kan kompetencerne være afgørende for at kunne tage en uddannelse, få et arbejde og deltage i samfundslivet. For samfundet har vores kompetencer stor betydning for produktiviteten, velstanden og konkurrenceevnen.

De står bag PIAAC 2022-2023

Det er OECD – Organisation for Economic Co-operation and Development – der tilrettelægger og koordinerer PIAAC i alle de lande, der deltager i undersøgelsen. Læs mere om undersøgelsens formål, indhold og tidligere resultater på OECD’s hjemmeside.

I Danmark er PIAAC finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Organisatorisk er PIAAC forankret i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Børne- og Undervisningsministeriet. VIVE og Danmarks Statistik står for at gennemføre undersøgelsen.

Cirka 20.000 mennesker mellem 16 og 65 år vil blive bedt om at deltage i Kompetencer i Danmark. Det er vigtigt for undersøgelsen så vidt muligt at sikre, at deltagerne repræsenterer alle lag og alle dele af samfundet.

Undersøgelsen gennemføres ved, at deltagerne får besøg hjemme hos sig selv af en interviewer fra Danmarks Statistik. Besøget aftales på forhånd og varer 1½ til 2 timer.

Intervieweren starter med at stille deltageren en række spørgsmål om blandt andet deltagerens uddannelse, baggrund, hverdag og eventuelle arbejde.

Derefter skal deltageren løse en række opgaver på en tablet, som intervieweren har med. Opgaverne handler om læsning, regning og problemløsning, og der er både lette og svære opgaver. Man svarer, så godt man kan – alle svar kan bruges!

At kunne læse, regne og løse komplekse opgaver er vigtige færdigheder i dagens og fremtidens Danmark, som gør det lettere at klare hverdagen og lære nye ting. Hvis beslutningstagerne ved mere om, hvordan det står til med danskernes kompetencer, bliver det lettere at gøre en indsats dér, hvor der er brug for det.

Undersøgelsen Kompetencer i Danmark giver politikerne et bedre grundlag for at træffe oplyste beslutninger på en lang række områder. Det kan for eksempel være at målrette uddannelses- eller beskæftigelsesindsatsen over for udsatte grupper eller gøre det mere attraktivt for ældre at blive på arbejdsmarkedet. Undersøgelsens resultater bliver blandt andet brugt, når der skal udvikles og igangsættes nye initiativer på voksen- og efteruddannelsesområdet. Undersøgelsen inddrager også information om deltagernes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. Ved at kombinere alle disse oplysninger er det muligt at sige noget om sammenhænge mellem vores kompetencer, uddannelse, arbejdsliv, indkomst osv. Det er vigtig viden, når der for eksempel skal tages stilling til, hvem der har ret til efteruddannelse, og hvordan man bedst muligt kan støtte børn, hvis forældre ikke er bekendte med uddannelsessystemet.

VIVE afrapporterer resultater fra Kompetencer i Danmark i rapporter, som offentliggøres i 2024 og 2025. Efterfølgende kan resultaterne fra Kompetencer i Danmark blive brugt i en række andre undersøgelser og forskningsprojekter. Formålet med undersøgelserne er at give bedre indblik i, hvordan samfundet fungerer, og hvordan den enkelte dansker støttes bedst muligt under uddannelse og på arbejdsmarkedet. Som eksempler kan nævnes, at PIAAC 2011-2012 er blevet brugt til at undersøge, hvad basale færdigheder betyder for kortuddannedes beskæftigelse (Læs rapporten Basale færdigheders betydning for beskæftigelse), og om der er forskel på kvinders og mænds lønafkast af færdigheder (Læs den videnskabelige artikel Gender Differences in Returns to Skills: Evidence from Matched Vacancy-Employer-Employee Data).

I 2011-2012 blev den første runde af PIAAC-undersøgelsen gennemført i Danmark. Her var fokus – ud over på læsning og regning – også på problemløsning med IT, mens det er problemløsning i mere bred forstand, der måles i 2022-2023.

I alt deltog ca. 157.000 mennesker fra 24 lande i PIAAC 2011-2012. Fra Danmark deltog ca. 7.000 mennesker. PIAAC 2011-2012 viste blandt andet, at:

• 16 procent af de voksne danskere havde svært ved at læse og skrive, 15 procent havde svært ved at regne, og 28 procent havde svært ved at bruge en computer til at løse hverdagsopgaver.
• Der var et klart sammenfald mellem kompetencer, uddannelse og beskæftigelse: Jo højere uddannelse, desto bedre kompetencer – og jo bedre kompetencer, desto højere sandsynlighed for at være i arbejde.
• Blandt dem med de svageste kompetencer var der en overvægt af kortuddannede, ledige, ældre, indvandrere og folk med dårligt helbred. Andre grupper var dog også i høj grad repræsenterede – for eksempel havde halvdelen af de svage læsere et arbejde, og en tredjedel havde en erhvervsuddannelse.
• De fleste arbejdende danskere brugte kompetencerne i deres job. Under 10 procent skrev aldrig på jobbet, og 20 procent brugte aldrig IT i forbindelse med arbejde. 4 ud af 10 lærte dagligt nyt på arbejdet, og mange kom på efteruddannelse og havde gavn af det – men en femtedel af dem i arbejde følte, at de havde brug for mere uddannelse for at kunne klare deres arbejdsopgaver.
• Internationalt lå Danmark under gennemsnittet i læsning og over gennemsnittet i regning. Målt på, hvor stor en andel af den voksne befolkning der har gode IT-færdigheder, lå Danmark over det internationale gennemsnit.

Nedenfor er tidsplanen for dataindsamling og offentliggørelse af resultater.