Vi tilbyder

Læs om, hvad man kan bestille hos VIVE

VIVE udarbejder og formidler analyser, litteraturreviews, evalueringer, benchmarking og meget andet.

I VIVE arbejder mere end 150 forskere og analytikere, der er nogle af landets førende inden for de største velfærdsområder.

Vi leverer forskningsbaseret viden til en lang række af samfundets store institutioner og private aktører, der bestiller vores analyser, litteraturstudier, evalueringer, benchmarking og andre produkter. Derudover har vi en omfattende forskningsproduktion, der sammen med vores analyser sikrer, at vi har den nyeste viden på velfærdsområdet.

Når man bestiller et produkt hos os, sikrer vi altid viden af højeste kvalitet. VIVE har stærke kompetencer på både det kvalitative og det kvantitative felt, og en af vores styrker er, at vi kan arbejde på tværs – både af sektorer og metoder. Vi prioriterer desuden at hente inspiration og samarbejde med praktikere og fagfolk undervejs i processen.

VIVEs vidensproduktion er kendetegnet ved uvildighed og er offentlig tilgængelig. Læs mere om hvordan vi arbejder i vores integritetskodeks.

Vores viden om velfærd dækker over områderne sundhed, børn, uddannelse, ældre, beskæftigelse, socialområdet, styring, ledelse og effektmåling. Er du interesseret i at høre nærmere, kan du kontakte forsknings- og analysecheferne for de enkelte afdelinger:

Arbejde og Ældre: Lisbeth Pedersen
Børn og Uddannelse: Carsten Strømbæk Pedersen
Effektmåling: Hans Hummelgaard
Social: Kræn Blume Jensen
Styring og Ledelse: Ulrik Hvidman
Sundhed: Sanne Schioldann Haase

Hvad kan man bestille hos VIVE?

Hos VIVE kan man bestille en analyse, som oftest formidles i rapporter. Rapporterne følger gængse akademiske retningslinjer og indeholder i reglen metoder, resultater, perspektiver og anbefalinger. De fleste rapporter indeholder ud over tekst også tabeller og grafer, som illustrerer og formidler resultaterne. Ved hver enkelt udgivelse arbejder vi målrettet for, at forskning og analyse supplerer hinanden bedst muligt – og dermed løfter kvaliteten. Vi er også altid i tæt dialog med vores kunder om, hvad den enkelte rapport skal indeholde. Men samtidig går vi aldrig på kompromis med den integritet og uafhængighed, som er VIVEs kendetegn.

VIVEs kunder spænder typisk over offentlige myndigheder, private virksomheder, organisationer og fonde.

Formidlingsprodukter

Vi vægter professionel formidling af vores viden højt, og det kan ofte være en fordel at supplere en rapport med andre formidlingsprodukter. Formidling via andre formater og kanaler er med til at sikre, at resultaterne fra en undersøgelse får større gennemslagskraft og rammer målgruppen.

Se eksempler på supplerende formidlingsprodukter her.

Kontakt kommunikationschef Karen Tidemann, hvis du ønsker mere information eller en snak om, hvilket produkt der vil være mest velegnet for jer.