Vive-forsker: Udligningssystemets særtilskud trænger til et grundigt gennemsyn

Med nye toner fra regeringen er der nu lagt op til en analyse og muligvis ændringer i den kommunale udligning. Det er måske først om fire år, men det er alligevel nyt, at der kan ændres i udligningssystemet. 

Med en aftale fra 2020 havde Socialdemokratiet og Venstre ved at indgå en slags musketér-ed frasagt sig muligheden for at ændre uden enighed. 

Min subjektive fornemmelse har været, at der hermed var/er en ulyst til at debattere selv mindre mulige korrektioner, eksempelvis om afskaffelsen fra 2021 af betalingskommunefolketallet var velbegrundet.

Man kan så retorisk spørge: "Gør det egentlig noget at lade udligningssystemet være uændret – altså lade det være i fred, så at sige?"

Mit svar vil være ja. Det gør noget at lade stå til, når det handler om udligning.

Fire problematikker

Fire områder springer mig i øjnene. Det baserer jeg blandet på en analyse, som jeg havde lejlighed til i februar at give oplæg om til Folketingets Indenrigsudvalg.

For det første: De skønsmæssige særtilskud er vokset alt for meget. De kan næppe helt undværes.

Men kan det i et velfungerende system være hensigtsmæssigt at yde enkeltkommuner tilskud på helt op til, hvad der modsvarer omkring en til tre skatteprocentpoint? Lolland Kommune modtager eksempelvis over 2,5 skatteprocentpoint. 

Tilskudspengene falder givetvis på tørre steder, men betegner alligevel en dysfunktion i systemet, blandt andet fordi det sker – og må ske – i et lukket system.

For det andet: En meget stor del af systemet er stort set fastlåst: enten ved at fordelingen af tilskuddet hviler på et historisk grundlag, eller ved at de faktorer, der indgår i hovedsagen, er fastsat en gang for alle – bortset fra mindre korrektioner.

Sådanne tilskud udgør seks til syv milliarder kroner i særlige tilskud til udsatte kommuner, forskellige mindre tilskud, finansieringstilskud og så videre. Hvis de faktorer, der er anvendt, da tilskuddene oprindelig blev fastsat, ændrer sig fra år til år, kan det altså ikke slå igennem på tilskuddenes størrelse.

For det tredje har kommunernes opgaver ændret og udviklet sig siden den seneste store og grundige analyse fra 2012 – delvist opdateret i 2018. Der er eksempelvis sket en udvikling på udsatteområdet og vedrørende seniorpension. Nu omlægges opgaver og finansieringsordninger formentlig også væsentligt på sundhedsområdet og eventuelt beskæftigelsesområdet.

For det fjerde er det muligt også at analysere indtægtssiden på ny. Det skal allerede ske med nye grundværdier, men også selskabsskatterne påkalder sig et eftersyn.

Bevar generelle tilskud

Det kan ligne uoverskuelige opgaver, men det er for så vidt problematikker, der kan håndteres.

Helt generelt er det vigtigt at bevare værdierne i systemet og at sætte analysevirksomheden i gang. Værdierne er blandt andet anvendelse af generelle tilskud med objektive kriterier fremfor øremærkede tilskud. Her er finansieringssystemet gradvist forbedret over årene. 

Desuden skal "snuptagsløsninger", hvor systemet ikke betragtes i sin helhed, så vidt muligt undgås. Samtidig er inddragelse af viden fra enkeltkommunerne essentiel. 

Det er dokumentation og åbenhed også – både for at undgå regulære fejl og for at modvirke mulig indflydelse fra uvedkommende hensyn.

Den politiske opgave

Hvad der endeligt kan gøres, er og bliver selvsagt et politisk valg, hvor mange hensyn skal afbalanceres. Forinden skal valgmulighederne gerne fremlægges. I punktform kan skitseres:

1) Hvordan kan væsentlige særlige tilskud integreres i det generelle system? Det bliver svært, men næppe umuligt. 

En udfordring er blandt andet manglen på såkaldte strukturelle kriterier som geografi, tilgængelighed, befolkningstilbagegang med videre. "Eksempelvis må vægten af befolkningstilbagegangskriteriet ikke blive for høj, men måske kommunestørrelse kunne genovervejes, og der kunne søges efter strukturelle kriterier på miljøområdet.

2) De ovennævnte fastlåste tilskud kan i princippet "låses op", så der kan skabes gennemsigtighed til et fagligt holdbart grundlag.

3) De eksisterende socioøkonomiske kriterier kan analyseres via den gængse økonometriske metode med fokus på stedfundne og nye/ændrede opgaver. Det kan afsløre ændringsmuligheder.

4) Hvilke indkomstgrundlag der bør udlignes – og hvor intensivt – kan analyseres. De store uligheder i selskabsskatten kan være nærliggende at genvurdere, ligesom de nye grundværdier allerede er udset som kandidat til overvejelser. Også parkeringsafgifter og andre lokale indtægter kan medtænkes.

Det er en stor mundfuld og endda ikke udtømmende, men lignende er gjort før. Regeringen skal have skrevet et kommissorium, som allerede annonceret. Det må forudsætte kendskab til de nævnte opgaveændringer, eksempelvis på sundhedsområdet, hvorfor der givetvis må udvides tålmodighed.