VIVE-forsker: De djævelske detaljer kan få stor betydning for ældrereformen

Måske er det ikke "den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie", men mindre kan også gøre det. Regeringens udspil til en ældrereform indeholder hvert fald fine visioner.

Der mangler stadig så mange detaljer i udspillet – udover selvfølgelig det åbenlyse fravær af sygepleje – at det er svært grundigt at vurdere reformens elementer og graden af nybrud.

Mens vi afventer disse detaljer, kan det være nyttigt at se på reformens intentioner i lyset af de store strukturelle forandringer på ældre- og sundhedsområdet.

Det drejer sig selvfølgelig om kommunernes – stadig vanskeligere – vilkår for at drive en ældrepleje, der udfordres af rekruttering og flere og mere komplekse borgere.

Konsekvenserne heraf er allerede mærkbare: Andelen af ældre borgere, der får tilkendt hjemmepleje og plejebolig, er reduceret markant de seneste 15 år, og oveni får den enkelte modtager af hjemmepleje også færre timer end tidligere.

Reformens potentiale

Forandringerne viser sig også i de kommunale ældreudgifter. For selvom de totale ældreudgifter bare de seneste fem år er steget med mere end tre milliarder kroner, så er udgifterne per 80+-årig faldet med seks procent.

I denne optik indeholder ældrereformen nogle fine visioner. For det første er der en klar bevægelse i udspillet, der går på at flytte flere faglige prioriteringer ud til medarbejdere i driften, der er organiseret som faste tværfaglige teams.

Dette rummer et stort potentiale for ikke blot bedre borgerforløb, men også en styrket økonomisk styring. Gode tværfaglige forløb har det med at være billigere i længden, og god økonomisk styring afhænger i vid udstrækning af, at medarbejdere og ledere i driften tager medansvar for ressourcerne.

Den kommunale hjemmepleje er over årene kommet langt i forhold til at få mere ud af ressourcerne. Men der er nok også en erkendelse af, at styringen i dag kan tilrettelægges smartere ved eksempelvis et styrket ansvar for både aktivitetsudvikling og produktivitet helt ude i de forskellige teams.

For det andet rummer udspillet et potentiale for et styrket offentligt-privat samspil med øget fokus på kvalitet og udvikling.

Fritvalgsmodellen har netop haft dette som et hovedformål. Og ved at betrygge kommuner og private leverandører i forhold til takster kan der forhåbentlig komme øget fokus på kvalitet, udvikling og nye (velfærdsteknologiske) løsninger i konkurrencen mellem leverandører.

Det kan for eksempel ske ved, at også flere private leverandører arbejder med helhedspleje, samt at der gøres en langt større og mere vedholdende indsats for at tilvejebringe sammenlignelige data på kvalitet. Det kunne eksempelvis være simple data på medarbejderkontinuitet og tilfredshed.

Ansvarlige prioriteringer

Dette lyder jo alt sammen godt. Men ligesom reformen rummer store potentialer, rummer den også betydelige faldgruber. For det første har en stor del af de mange kommuner, som arbejder med faste teams, gjort dette som forsøgsprojekter. Her har der – helt forståeligt – været fokus på omstillingen, ofte med tilførsel af ekstra ressourcer.

Når det igen bliver hverdag, og ældreområdet fattes penge, skal der således træffes vigtige valg med betydning for den økonomiske styring i de faste teams. Valg, der handler om, hvilke økonomimodeller kommunen anvender i tildelingen af ressourcer til teamene.

Og mindst lige så vigtigt, hvordan kommunen eksempelvis via data understøtter økonomisk ansvarlige og fagligt meningsfulde prioriteringer blandt teamets medarbejdere og ledere. Vel og mærket på en måde, der ikke demotiverer de dygtige og fagligt engagerede medarbejdere i plejen.

Når plejepersonalet i de faste teams for eksempel sammen planlægger ruter, bør der være en fælles forståelse af, at der ikke er store huller mellem borgerbesøgene, og at der så vidt muligt dækkes ind for hinanden, inden at der indkaldes vikarer. Dette stiller store krav til teamene.

Betydningsfulde detaljer

For det andet rummer også de offentlige-private intentioner centrale dilemmaer. Hvor skal snittet lægges i forhold til indholdet af de forskellige "helhedspakker"?

Dette valg kan nemlig have stor betydning for markedet, da en del private leverandører af hjemmepleje i dag eksempelvis kun leverer praktisk hjælp. I den sammenhæng vil det konkrete indhold af pakkerne også få betydning for, hvordan kommunerne kan tilrettelægge økonomistyringen af de private leverandører, så betaling passer med den udførte pleje, og incitamenter vender rigtigt.

Endelig bliver det interessant at følge, hvor meget den nuværende fritvalgsmodel kastes op i luften, eksempelvis ved at se på rammerne for større udbud på tværs af kommuner samt ved at inddrage erfaringer med fritvalgsmodeller fra andre lande og områder.

Der er med andre ord et væld af ting at holde med i det kommende arbejde med ældreloven – og de djævelske "detaljer" kan få stor betydning. Også for den økonomiske styring.