VIVE: Evaluering bør være en del af den politiske proces for at øge tilliden mellem borger og system

Torsdag efter påske tog Folketingets finansudvalg første gang et nyt værktøj i brug, hvor de kan følge, hvordan politiske aftaler føres ud i livet. Her udvælger Finansudvalget større forlig og aftaler, hvor den relevante minister årligt skal redegøre for status for, hvordan det går med at føre aftalen ud i livet.

Det er et vigtigt skridt mod at sikre, at de politiske aftaler ikke kun forbliver ord på papir, men omsættes til reelle forandringer for borgerne.

Initiativet afspejler en erkendelse af, at politikudvikling og -implementering er en kontinuerlig proces, der kræver mere end blot politiske aftaler og pressemøder. Det er et forsøg på at vække det politiske system fra en "tornerosesøvn," hvor politiske aftaler betragtes som selvudførende, til en ny virkelighed, hvor politiske intentioner kontinuerligt skal føres ud i livet gennem aktivt engagement og evaluering.

Men hvis værktøjet skal virke efter hensigten, må evaluering placeres centralt i det nye initiativ. Det skal understøtte, at implementering og den løbende opfølgning sker på et grundlag af systematisk indsamlet viden.

Evaluering er ikke blot et redskab til at måle succes og målopfyldelse; evaluering bidrager også til at identificere, hvad der fungerer godt og mindre godt, og understøtter dermed den politiske debat og justering af politikker og forvaltningspraksis.

Svagheder i systemet

Initiativet fra Finansudvalget udspringer af en central svaghed ved det nuværende politiske system: Manglende sammenhæng fra politiske beslutninger og realisering i praksis.

Her er en god proces for implementering koblet med evaluering naturligvis afgørende. Evalueringsforsker Peter Dahler-Larsen peger på, at evaluering er et centralt redskab, der ikke kun skal måle effektiviteten af politiske tiltag, men også facilitere en løbende dialog omkring politikkens mål, midler og resultater.

Det kræver en kyndighed at arbejde med evaluering, da evaluering i sig selv er en politisk proces, der kan forme både politik og samfundets opfattelse af, hvad der er værdifuldt.

Evaluering indtager en særlig position, når det kommer til parlamentarisk kontrol, idet evaluering kan bidrage til at belyse konsekvenserne af politiske beslutninger, og derfor kan evaluering også blive genstand for interesser og magtkampe. Det er derfor nødvendigt med dialog og inddragelse af relevante interessenter, herunder dem med mindre magt.

Ministrenes manglende sektorviden

Initiativet rejser dog også spørgsmålet om kapaciteten inden for det politiske system til at håndtere opgaven. Som Christina Sade Olumeko fra Alternativet tidligere har påpeget, kan manglen på viden om eget ministerområde begrænse ministres evne til effektiv implementering.

Det understreger behovet for ikke kun nye værktøjer og processer, men også for en kulturændring inden for politik og administration, hvor evaluering og implementeringskapacitet prioriteres højt.

Det nye værktøj fra Finansudvalget er et lovende skridt på vejen, men det er kun begyndelsen.

Hvis de politiske intentioner bag forlig og aftaler skal realiseres, kræver det en bredere indsats for at integrere evaluering som en del af politikudvikling og -implementering. Det er en indsats, der kræver både politisk vilje og et stærkt engagement fra alle involverede parter. Det har jeg skrevet om i Sigge Winthers bog ”Vilde problemer.”

Hvis visionen skal virkeliggøres, må vi se nærmere på de eksisterende strukturer og processer, der faciliterer overgangen fra politisk beslutningstagning til faktisk implementering – at få bundet den politiske fordør og bagdør sammen. Det inkluderer en styrkelse af dialogen mellem politikere, embedsmænd, civilsamfundet og borgerne.

Evaluering bør integreres som en del af politikudviklingsprocessen, der bidrager til at sikre, at politiske løfter og intentioner bliver omsat til konkret handling.

Desuden er der behov for en kulturforandring indenfor politik og forvaltning, hvor der er plads til fejl, læring og justeringer undervejs. Den nuværende praksis, hvor politiske succeser ofte måles i antallet af vedtagne lovforslag eller aftaler, fremmer en ”tjekliste-mentalitet”, der kan være skadelig for den langsigtede implementering og effektivitet af politiske initiativer.

Succes bør defineres ud fra, i hvilket omfang politiske initiativer reelt forbedrer borgernes liv og samfundet som helhed.

Forsømte forlig

I et indlæg her i Altinget fremhæver formand for Finansudvalget Simon Kollerup (S) i forbindelse med præsentationen af det nye værktøj de forsømte forlig inden for blandt andet forsvars- og uddannelsesområdet, som viser konsekvenserne af mangelfuld opfølgning og evaluering.

Eksemplerne understreger nødvendigheden af at have mekanismer på plads, der sikrer, at politiske beslutninger ikke blot implementeres, men også evalueres og justeres i takt med, at nye erfaringer og viden opnås.

Heldigvis har vi nyligt set politisk vilje til at prioritere en ambitiøs evaluering af reformen Børnene Først, hvor der sættes fokus på implementeringen og indfrielsen af de politiske mål, og hvor der er mulighed for læring og udvikling undervejs. Evalueringen bidrager med et vidensgrundlag, der understøtter implementeringsarbejdet - og en eventuel status om Børnene Først i Finansudvalget.

Initiativet bør komplementeres ved at sætte fokus på kompetencer inden for ledelse og facilitering af implementeringsprocesser blandt både politikere og embedsmænd.

Det indebærer en forståelse for, hvordan man navigerer i komplekse systemer, involverer relevante interessenter og anvender data og feedback, eksempelvis i form af evaluering, til løbende at tilpasse og forbedre politiske initiativer.

Derudover er der behov for at fremme tværsektorielt samarbejde og bryde siloerne ned mellem forskellige politikområder og ministerier for at sikre en koordineret og helhedsorienteret tilgang til implementering.

I sidste ende handler det om at udvikle tilliden mellem borgere og det politiske system. Det sker ved, at politiske intentioner føres ud i livet på en måde, der både er transparent, og afspejler de politiske intentioner.

Første besøg i Finansudvalget var den 4. april fra klimaministeren Lars Aagaard (M) om klimaaftalen. Det bliver spændende at følge.