Opdragelses­skolen: Fører afskrabning af tygge­gummi til artige elever?

Den danske folkeskole skal være mere opdragende. Det er den socialdemokratiske vision, der træder tydeligt frem, når man gransker børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) udkast til en ny bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, som netop er sendt i høring. Det opdragende er ikke at eftersidning, hjemsendelse og endda overflytning til andre skoler nu er nye redskaber i værktøjskassen, selvom man let kan få den fornemmelse i medierne i disse dage.

Nej, det opdragende handler om, at for eksempel eftersidninger nu kan bestå af såkaldte pædagogiske aktiviteter. Det kan for eksempel være oprydning, så eleven bedre kan forstå konsekvenserne af sine handlinger. Det opdragende handler ligeledes om tydeligere krav til forældre om at forbedre deres barns opførsel i skolen. Her vil man også muliggøre økonomiske sanktioner som fratagelse af børneydelsen, hvis forældre ikke lever op til deres ansvar.

Den negativ spiral

Da udkastet til den nye ordensbekendtgørelse blev offentliggjort, sagde børne- og undervisningsministeren, Mattias Tesfaye: "Jeg ved ikke, om det er gammeldags eller nymodent".

Det ved vi heller ikke, men måske kan vi bedre svare på, om straf eller sanktioner rent faktisk virker. Vores viden om, hvorvidt sanktioner virker i Danmark, er dog begrænset. Det skyldes blandt andet, at det er svært at afgøre, om positive eller negative resultater netop skyldes sanktionerne, eller om de i stedet kan tilskrives andre initiativer, skolerne måtte have iværksat samtidig. Derfor må vi ty til den mere generelle forskningslitteratur for svar.

Skoler har overordnet set to forskellige tilgange til at sikre ro og orden: sanktioner (for eksempel ekstra lektier eller eftersidning) og understøttende indsatser (for eksempel adfærdsstøtte til udsatte elever).

En del sociologisk forskning har kortlagt, at når vi fokuserer på sanktioner for at sikre ordentlig opførsel i skolen, rammer det primært drenge fra socioøkonomisk udsatte familier og elever fra etniske minoriteter.

Nyere psykologisk forskning har desuden vist, at børn med følelsesmæssige og adfærdsmæssige forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser/hyperaktivitetsforstyrrelser og indlæringsvanskeligheder har større sandsynlighed for at blive suspenderet eller bortvist fra skolen end deres ikke-ramte jævnaldrende.

Men virker sanktioner så?

De studier, der undersøger sammenhængen mellem sanktioner og adfærd, viser overvejende, at sanktioner som eftersidning kan fremprovokere en spiral af mere problematisk adfærd: Det kan for eksempel handle om, at eftersidning kan have utilsigtede konsekvenser, især i forhold til elevens følelser af skam.

Når elever bliver pålagt eftersidning, kan de føle sig udstødte fra fællesskabet og dermed opleve dyb skam over deres handlinger. I stedet for at fremme refleksion og læring fra fejl kan eftersidning forstærke negative følelser og gøre det sværere for eleverne at engagere sig positivt i skolen. Det kan resultere i en ond cirkel, hvor skam og isolation blot forstærker den problematiske adfærd. Et amerikansk studie viser endda, at brugen af eftersidning korrelerer med senere alvorlige adfærdsproblemer som antisocial adfærd, kriminalitet og tidlig indtræden i ungdomskriminalitet.

Tvivlsom implementering, manglende viden

Om disse mere pædagogiske, såkaldt opdragende aktiviteter til såvel elever som forældre fører til mere ro, orden og positiv elev-adfærd er derfor usikkert. Intentionerne i udkastet vakler da også allerede, eftersom relevansen og praksisværdien af ovenstående fik en mildest talt kølig modtagelse af de centrale aktører i folkeskolen, herunder Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Danske Skoleelever. Forpersonen for Danske Skoleelever, Caroline Hermansen, kaldte det endda en såkaldt symptombehandling. Der er modstand mod lovgivningen, og det kan føre til implementeringsproblemer, når dem, der skal effektuere lovgivningen, ikke tror på den.

Når det er sagt, så mangler vi i og udenfor Danmark solid viden om betydningen om brugen af sanktioner. Langt de fleste studier, der findes, er baseret på udenlandske skoler, hvor både kultur og elevadfærd adskiller sig markant fra danske forhold. Vi ved derfor ikke nok om, hvorvidt eftersidning, hjemsendelse med videre skaber langvarige ændringer i adfærd, eller om det blot opretholder en forældet disciplinær struktur. Det er måske et første meningsgivende skridt at kortlægge, før der gøres mere.