Offentligt eller privat - pris og kvalitet skal i højsædet

I de seneste par årtier har der været en udbredt politisk konsensus om, at det er godt at inddrage private leverandører i løsningen af de offentlige serviceopgaver. Tanken er, at konkurrenceudsættelse styrker både kvalitetsog omkostningsbevidstheden i den offentlige sektor, hvorved skattekronerne udnyttes bedst muligt. Målet er med andre ord at skabe bedre offentlig service for pengene - eller den samme service til en lavere pris.

Men en ny stor analyse af erfaringerne med konkurrenceudsættelse i Danmark og Sverige, som AKF netop har udført for Udbudsrådet, rykker ved den gængse forestilling om, at det private altid leverer mere effektive løsninger end det offentlige.

Analysens konklusion er klar: Der eksisterer pt. ikke dokumentation for, at privat ældrepleje og privat børnepasning generelt er bedre end de kommunale løsninger, hverken når det gælder økonomi, kvalitet eller tilfredshed blandt brugere og medarbejdere.

Hverken bedre eller dårligere

Analysen bygger på en omfattende gennemgang af de seneste ti års undersøgelser og rapporter, der opsamler erfaringer med brug af private leverandører i både Danmark og Sverige inden for områderne hjemmehjælp, ældreboliger og børnepasning.

Gennemgangen viser, at der hverken i Danmark eller i Sverige findes generel og klar dokumentation for, at de private gør det bedre eller dårligere end det offentlige på disse områder. Det er en overraskende konklusion, som punkterer forestillingen om, at den private sektor er langt mere effektiv end den offentlige.

Samtidig gør den op med forståelsen af, hvor meget den danske offentlige sektor kan lære af erfaringerne med konkurrenceudsættelse i vores naboland på den anden side af sundet.

Hidtil har mange beslutningstagere hævdet, at man i Sverige har høstet adskillige positive erfaringer med at bruge private leverandører på ældre-og børneområdet. Men det viser sig at have bygget mere på rygter og mavefornemmelser end på dokumentation af de faktiske erfaringer.

Der har kort sagt manglet et samlet overblik over de dokumenterede effekter. Dét overblik er skabt nu, og det viser sig altså, at der hverken i Danmark eller Sverige hidtil er påvist nogen generel gevinst ved at lade private overtage opgaverne på ældrepleje-og børnepasningsområdet. To velfærdsområder, som repræsenterer næsten 30 procent af de danske kommunernes serviceudgifter.

Danske kommuner længst fremme

En anden interessant konklusion i AKFs dansk-svenske analyse er, at danske kommuner hyppigere lader private firmaer løse offentlige serviceopgaver, end de svenske kommuner gør. Hidtil har man ment, at Danmark kunne lære en masse af Sveriges erfaringer med at bruge private leverandører til at løse offentlige serviceopgaver.

Men de nye tal, som er mere sammenlignelige end tidligere tal på området, viser, at danske kommuner faktisk har flere erfaringer på feltet end Sverige. Især på teknik-og miljøområdet konkurrenceudsætter de danske kommuner mere end de svenske.

Frit valg i hjemmeplejen

Hjemmehjælp er et af de områder, hvor kommunerne i både Danmark og Sverige har mange års erfaring med at inddrage private firmaer i opgaveløsningen.

Allerede i 2003 fik de ældre herhjemme ret til selv at vælge, om de ville have en hjemmehjælper fra kommunen eller fra et privat firma. Fem år senere fulgte Sverige trop med frit valg på hjemmehjælpsområdet. Men på trods af relativt omfattende erfaringer på området, viser AKF 's analyse, at der ikke findes dokumentation for, at konkurrenceudsættelse har givet kvalitetsmæssige eller økonomiske gevinster på hjemmehjælpsområdet.

Der ser ud til at være lidt større tilfredshed med de private leverandører, når det gælder praktisk hjælp, mens der omvendt er lidt større tilfredshed med de kommunale leverandører, når det gælder personlig pleje.

Men grundlæggende er der ikke lavet ret mange analyser af kvalitet og økonomi inden for hjemmepleje, så det er fortsat usikkert, hvorvidt indførelsen af frit valg rent faktisk har forbedret eller forringet kvaliteten af hjemmehjælpen. Det vel at mærke på trods af, at cirka hver tredje ældre, som i dag modtager praktisk hjælp i eget hjem, får ydelsen fra en privat leverandør.

Kigger vi i stedet på plejeboliger og plejehjem, er der enkelte eksempler på, at det har ført til lavere udgifter, når private har overtaget driften. Men der er tale om meget få eksempler ( pt. fire danske kommuner), så også her er det umuligt at drage generelle konklusioner.

Samtidig er det meget dårligt belyst, hvad der sker med kvaliteten i tilbuddene, når driften udliciteres til private.

På daginstitutionsområdet er der også begrænset viden om, hvad det betyder for pris, kvalitet og brugertilfredshed, når private overtager driften af en daginstitution.

De få eksisterende analyser viser, at der er en tendens til flere pædagoguddannede i de offentlige institutioner, mens medarbejdernormeringen omvendt er lidt bedre i de private institutioner.

Opgør med myter - og kvaliteten i højsædet

På baggrund af de analyser, AKF har foretaget for Udbudsrådet, står det klart, at der ikke findes dokumentation for, at der generelt er positive effekter forbundet med øget konkurrenceudsættelse på børnepasnings-og ældreområdet.

Det gælder både i forhold til økonomi og kvalitet i tilbuddene.

Det står også klart, at de svenske kommuner ikke er længere fremme med at konkurrenceudsætte opgaver end de danske kommuner.

Det er derfor på tide at gøre op med myten om, at Danmark halter bagefter inden for konkurrenceudsættelse, udlicitering og indførelse af frit valg mellem offentlige og private leverandører.

Faktisk tester de danske kommuner oftere pris og kvalitet i markedet, end deres svenske naboer gør.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at der både inden for det offentlige og det private findes gode og dårlige leverandører. I stedet for at fastholde et sort-hvidt billede af offentligt eller privat bør der i langt højere grad sættes fokus på sammenhængen mellem den betalte pris og den faktisk leverede kvalitet.

Fremadrettet må der nedrustes på ideologien og oprustes på dokumentationen af konkurrenceudsættelsens effekter. Det nytter ikke at tro, at den ene sektor er mere effektiv end den anden, hvis der ikke er dokumentation for det. Det har der hidtil hverken været på ældre-eller daginstitutionsområdet.