Giftige bånd
Udgivelsens forfattere:
- Arbejdsmarked
- Socialområdet Arbejdsmarked, Socialområdet
USAs indvandringshistorie er lang og broget. Migrationssnak i dag drejer sig mest om Donald Trumps ønsker om en mur mod Mexico, om "migrantkaravaner" sydfra og om børn, der kommer til Guds eget land og dør i myndighedernes varetægt. Med en præsident, der har anklaget mexicanske indvandrere for at komme med "stoffer og kriminalitet" og være "voldtægtsforbrydere" er retorikken hård – og det er lovgivningen i stigende grad også. Siden angrebet på World Trade Center i 2001 har man slået hårdere ned på migranter uden de rette papirer med blandt andet flere deportationer til følge. Her har studier for eksempel vist, at man har deporteret papirløse forældre, men beholdt deres børn (som var født i USA og dermed amerikanske statsborgere) og overgivet børnene til amerikanske plejefamilier. Også nogle hospitaler angiver papirløse patienter med henblik på at få dem sendt ud af landet.
Man anslår, at der er godt 11 millioner udokumenterede immigranter i USA i dag, og uden dem ville for eksempel den californiske landbrugssektor få alvorlige problemer. Disse migranter lever år efter år en udsat tilværelse uden adgang til de samme ressourcer som amerikanske borgere og med en konstant fare for udvisning. Samtidig er disse migranter ofte del af familier og af netværk, hvor papirerne er i orden. Sådanne relationer kan både være vigtige for de papirløses muligheder for at klare sig, men kan også vise sig at være giftige. "Giftige relationer" er netop titlen på en artikel, der i 2018 udkom i tidsskriftet International Migration Review. Undertitlen er "reproduktionen af lov-vold (’legal violence’) imellem partnere, slægtninge og venner, som har forskellig [opholds-]status". Artiklen er skrevet af en ung forsker, Deisy Del Real, som selv er født i Mexico. Som seksårig kom hun til USA med sin familie, og alle levede de som udokumenterede migranter i de næste 16 år, før det lykkedes dem at få lovligt ophold i USA.
Artiklen bygger på over 50 interviews med unge med mexicansk baggrund, der bor i USA, dels unge "papirløse" og dels unge, der selv har lovligt ophold i USA, men som har papirløse venner og familiemedlemmer. Artiklen sætter spot på, hvordan udsatheden i juridisk opholdsgrundlag kan slå igennem mellem mennesker. Fra kærester, søskende og venner forventer man normalt gensidig tillid og støtte. Men når der er stor ulighed i partneres juridiske status, har én part mulighed for at nedgøre og misbruge den anden, som reelt kan være forsvarsløs.
Det er langtfra alle de nære relationer, der udnyttes på den måde. Der kan også være stor støtte og hjælp at hente i de relationer, som til alle tider har været både trædesten og redningskrans for migranter i et nyt land. Med en stadigt strammere lovgivning og en stadigt mere negativ retorik over for de udokumenterede migranter synes situationen dog gradvis at forværres: Når papirløse migranter på samfundsniveau nedgøres og behandles dårligt, bliver det også mere legitimt at tilsidesætte almindelig god adfærd i de nære relationer og i stedet bruge en magtposition for egen vindings skyld.
Baseret på såvel interviewpersonernes egne erfaringer som på det, de har set og hørt om i deres netværk, opstiller artiklen tre forskellige måder, nære relationer kan blive "giftige" på. Det drejer sig om kæresterelationer, om arbejdsmæssige relationer og om relationer knyttet til fælles brug af identitetspapirer.
Det kan være en stor udfordring for et forhold, hvis kun den ene part har papirerne i orden. Det giver en skævhed i magtbalancen, og kommer der konflikter, kan den ene part true den anden med anmeldelse og efterfølgende deportation, og den anden kan ikke stille meget andet op end at bøje nakken. Også mere harmoniske forhold kan blive undergravet af uligheden, for er den papirløses følelser nu ægte kærlighed, eller handler det om jagt på en ægtefælle, der kan give adgang til et sikkert ophold i USA?
Andre udfordringer kan opstå, fordi de papirløse migranter ikke kan søge job på det ordinære arbejdsmarked. Dermed ender de ofte i det, der kaldes "3D-jobs" – jobs, der er "dirty, dangerous and demeaning" – med dårlige vilkår og en meget lav løn. Det kan andre drage fordel af. I studiet fortæller en ung kvinde, at hendes mor arbejdede med privat hjemmepleje for ældre – et arbejde hun fik igennem sin søster, der havde lovligt ophold i USA og arbejdede på samme område. For sit arbejde fik moren (af søsteren) udbetalt 50 dollars om ugen. Det viste sig senere, at hun reelt udførte sin søsters arbejde, og at søsteren modtog 24 dollars herfor – i timen.
Papirløse migranter kan også "låne" identitetspapirer af venner og familie for at blive i stand til for eksempel at købe et hus eller oprette en virksomhed. Noget sådant kan være til gensidig fordel: Den ene part får købt et hus, mens den anden parts kreditværdighed, og dermed fremtidige lånemuligheder, bliver forbedret. Men det kan nemt blive giftigt: Vil storebror godvilligt aflevere det hus, der står i hans navn, den dag lillesøster får papirerne i orden? Eller mangler han pludselig selv penge og vælger bare at sælge huset? Gør han det, er der ikke meget, den papirløse søster kan gøre: Ifølge lovens bogstav er det jo bare en ejer, der har solgt sit hus.
Artiklen viser dermed, hvordan lovgivning og forskelle i status siver ind i de allernærmeste og mest private relationer – nogle gange med stor udsathed til følge. Vi kender det samme fra Danmark: I ægteskaber hvor kun én ægtefælle har lovligt ophold i Danmark, risikerer den anden udvisning ved skilsmisse. Igennem de sidste to årtier er det blevet stadigt sværere at opnå den varige opholdstilladelse, som kan gøre forholdet mere symmetrisk: Ud over i dag at kræve otte års ophold i Danmark er der også krav om danskkundskaber og længerevarende fuldtidsarbejde. Her kan en hustrus fremtid sidde i hendes mands lomme, for i hendes afhængige position kan han afgøre, hvad hun får lov til – og det kan meget vel være så lidt, at hun aldrig vil kunne opfylde de krav, loven stiller. Så kan manden forvente, at hun holder mund og "opfører sig pænt" derhjemme, næsten uanset hvad han byder hende, og så kan det være rigtig giftigt at være gift.
Deisy Del Real: Toxic Ties – The Reproduction of Legal Violence within Mixed-Status Intimate Partners, Relatives, and Friends. International Migration Review, maj 2018.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
Weekendavisen