En ubehagelig mistanke

I et land som Somalia praktiseres kvindelig omskæring - også kaldet female genital mutilation eller FGM - hvor man fjerner dele af de ydre kønsorganer. Indgrebet kan være til stor skade for de piger og kvinder, som udsættes for det, og derfor søger man i Danmark at forhindre FGM i etniske minoritetsfamilier.

I sagens natur kan det dog være svært at vide, hvem der er i risiko for at blive omskåret. Her spiller for eksempel pædagoger og skolelærere, der er i kontakt med etniske minoritetspiger, en vigtig rolle i forhold til opsporing. De er voksne, som unge kan kontakte for at få hjælp, men de kan også selv give besked til andre myndigheder, hvis de frygter, at forældre har begået overgreb på deres døtre.

Frygten for FGM er udbredt, og hvert år anmeldes familier i europæiske lande til politiet med mistanke om, at de har fået deres døtre omskåret. Men forskning viser, at mistanken meget ofte viser sig at være grundløs.

Et opsigtsvækkende eksempel er den sag, som blev præsenteret i sommer i DRs podcastserie Det levende bevis: Sagen starter i 2015 på baggrund af en bekymring hos en skolelærer. Læreren frygter, at en somalisk elev er blevet omskåret på en ferie til Somalia, og politiet afhører både forældrene og deres to piger på otte og 15 år. Alle fire hævder, at der ikke er foregået FGM, men en underlivsundersøgelse af døtrene konkluderer det modsatte. Et længere forløb - hvor sagen prøves ved både byret, landsret og Højesteret - ender med, at forældrene hver idømmes, og afsoner, 1,5 års fængsel for omskæring af deres døtre. Men måske har dommene været forkerte.

I DRs podcastserie gennemgås sagen, herunder de lægefaglige undersøgelser: DR-journalisten kontakter undervejs en af Skandinaviens førende FGM-forskere og hun udfører (igen-igen) en underlivsundersøgelse af pigerne. Hendes konklusion støtter op om det, pigerne hele tiden har hævdet: at de ikke er blevet omskåret.

Familiens advokat søger nu at få Den Særlige Klageret til at genoptage sagen.

 

OM DER FAKTISK er begået et justitsmord, bliver forhåbentlig snart afklaret.

Men hvis det er tilfældet, føjer denne danske sag sig til et mønster, hvor en udbredt bekymring for omskæring af piger i afrikanske migrantfamilier ser ud til at være blæst ud af proportioner.

Det peger studier fra både Sverige og Storbritannien i hvert fald på. Her har forskere undersøgt, hvor mange indrapporterede sager om FGM der ender med domme (som man regner med er korrekte).

Fra Sverige drejer det sig om et studie af professor i medicinsk antropologi Sara Johnsdotter.

Siden 2003 har hun indhentet kopier af alle FGM-sager hos svensk politi, og hun udgav i 2019 artiklen »Meaning well while doing harm: compulsory genital examinations in Swedish African girls«. Hendes gennemgang af politiets i alt 122 sager viser, at cirka halvdelen af sagerne frafaldes umiddelbart - for eksempel fordi det omhandler drengeomskæring, der ikke er ulovligt.

I 61 af sagerne er man gået videre til underlivsundersøgelser for at afgøre, om FGM havde fundet sted eller ej. Politijournalerne viser her, at nogle piger enten har gjort modstand imod disse - ret grænseoverskridende - undersøgelser, eller efterfølgende er mærkede af forløbet. I hovedparten af underlivsundersøgelserne finder man ingen tegn på FGM. Nogle sager frafaldes af andre grunde, og slutresultatet er, at kun to af de 122 sager ender i retten - begge med domfældelser.

Ingen af disse to sager var dog rejst af bekymrede offentligt ansatte. Det var begge sager, hvor piger selv var gået til myndighederne for at få hjælp.

Uanset en stor svensk opmærksomhed omkring at afdække kvindelig omskæring, ender man altså med forsvindende få dokumenterede tilfælde. En forklaring herpå er, at indvandreres kultur ikke er fast og uforanderlig.

Uanset at indgrebet er udbredt i for eksempel Somalia, peger forskning dermed på, at det sjældent udføres i somaliske familier i Europa.

 

MEN HVAD NU, HVIS mange tilfælde går under myndighedernes radar - hvis der er et stort mørketal på området? Om dette er tilfældet, er i sagens natur svært at afgøre. Men et stort mørketal burde dog medføre, at der blev lidt mere end blot to domfældelser ud af 122 svenske politisager.

I Storbritannien, hvor der bor over 100.000 indvandrere fra Somalia, har man også stort fokus på at identificere og retsforfølge forældre, som omskærer deres døtre, og politikere og medier taler her om, at »titusinder af piger« lever med faren for FGM. Men også her peger nye studier på, at bekymringen ser ud til at være ude af proportion med virkeligheden.

Under ledelse af sociologiprofessor Saffron Karlsen har et hold forskere fra University of Bristol for nylig søgt at få et overblik over dette område, hvor data ellers er rigtig dårlige.

De har indsamlet tal fra en lang række ministerier og institutioner blandt andet ved at søge om aktindsigt. Her kan forskerne se, at der i alt er rejst 173 sager under en særlig FGM-paragraf - men at kun to af disse sager er endt med domfældelse. Tilsvarende gennemgår forskerne et omfattende datasæt fra det britiske sundhedsvæsen, med data fra over 24.000 piger og kvinder, der havde været udsat for FGM på et tidspunkt i livet. Langt hovedparten er dog voksne indvandrere, der blev omskåret, før de udvandrede, og kun omskæring af mindreårige, som finder sted i Storbritannien, er ulovligt. Ud af de godt 24.000 sager udgør sidstnævnte ulovlige type kun en meget lille andel på cirka otte personer.

Det er unægtelig meget langt fra de høje tal, som cirkulerer i medierne.

Det er naturligvis vigtigt at hjælpe piger og unge kvinder i migrantfamilier imod overgreb fra deres forældres side. Men det er også vigtigt at beskytte familier og etniske minoritetsgrupper imod urimelig mistænkeliggørelse. Og i forhold til FGM er det bestemt en mulighed, at sidstnævnte finder sted - også her til lands.