Der mangler fokus på kvalitet i anbringelser

Den seneste tids debat om regeringens udspil ”Børnene først” har bragt mange holdninger og synspunkter frem. Det bliver livligt diskuteret, om der for få eller for mange anbringelser, eller om der er brug for flere tvangsanbringelser?

Der rejses afgørende grundlæggende spørgsmål om forholdet mellem stat og familie og forholdet mellem børn og forældre. Det er vigtige diskussioner. Vi mangler dog forsat fuldt at inddrage den helt centrale diskussioner om kvalitet - kvalitet i sagsbehandlingen og i anbringelsen.

På Vive har vi netop udgivet en rapport om kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet.

Her gennemgår vi 106 danske studier og finder blandt andet, at kvalitet i sagsbehandlingen styrkes, når der satses på en helhedsorienteret sagsbehandling, der medtænker hele barnets, den unges og familiens situation og hverdagsliv.

Vi finder på tværs af flere studier, at sagsbehandlingens succes ofte er afhængig af en tidlig og grundig udredning af barnets, den unges eller familiens udfordringer og ressourcer, hvor barnet eller den unge og familien aktivt inddrages, så de får motivation for at indgå i sagsbehandlingen og indsatsen.

Statens ansvar for kvalitet

Ikke overraskende er kvaliteten også bestemt af den tid og de ressourcer, som sagsbehandlerne har til rådighed, og ikke mindst af at de har stærke faglige kompetencer og kvalificeret ledelse.

Faglig kontinuitet i sagsbehandlingen, så viden, relationer og sparring ikke går tabt, herunder fastholdelse af medarbejdere, er vigtig for, at sagsbehandlingen og dermed de indsatser, som iværksættes på baggrund heraf, har kvaliteten til at lykkes.

Rapporten viser, at kvalitet er ikke bare ønskværdigt, men helt essentielt for succes. En beslutning om anbringelse er ikke en standardbeslutning, og en anbringelse er ikke bare en foranstaltning. Det er en fundamental indgriben i børn og familiers liv, en ændring af barndommen. Og som samfund skal vi være helt sikre på, at kvaliteten af denne afgørende indgriben er i orden.

Den seneste tids kritiske fokus på området i blandt andet Tv2-dokumentaren "Nødråb fra børnehjemmet" og artikelserien "Kampen om Kathrine" fra Politiken viser det, som vi også ved fra vores forskning - kvaliteten er ikke altid i orden, og det har voldsomme konsekvenser for børn og deres familier.

Der påhviler staten et stort ansvar som garant for, at kvaliteten af anbringelsen er så høj, at lovgivningens formål opfyldes. Det vil sige, at anbringelsen skal sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.

Anbringelsen skal med al overvejende sandsynlighed ikke kun være et bedre alternativ, den skal også aktivt bidrage til at barnet eller den unge opnår de samme muligheder som andre børn og unge. Dette formål kan alene opnås, hvis kvaliteten er høj i alle dele af anbringelsessystemet.

Fokus på kvalitet i reformarbejdet

For at sikre kvaliteten skal vi tage selve indholdet i både beslutninger og indsatser alvorligt, og ikke alene se på de formelle rammer.

Den nye politiske aftale om en styrkelse af tilsynet med sociale tilbud er et godt skridt på vejen til, at der på institutionerne og de socialpædagogiske opholdssteder kommer øget fokus på kvalitet og ikke mindst mulighed for at gribe ind overfor manglende kvalitet.

Socialtilsynene kan imidlertid ikke skabe kvalitet. Det kan alene ske i børnenes og de unges hverdagsliv på anbringelsesstederne. Vi må derfor ikke glemme, at have et vedvarende fokus på, hvordan vi bedst muligt styrke kvaliteten i den faglige praksis.

Der er således ikke nogle nemme opskrifter på, hvordan kvalitet sikres. Der er tale om lange processer med opbygning af stærke faglige miljøer, med fokus på samarbejde og inddragelse. Et konstant fokus på kvaliteten i både sagsbehandling og anbringelser er imidlertid helt afgørende, når samfundet overtager omsorgen for børn og unge.

Diskussioner om, hvordan vi løbende sikrer kvaliteten i praksis må flyttes op på dagsorden og ind i selve reformarbejdet på området, da netop kvaliteten i selve sagsbehandlingen og hverdagen på anbringelsesstedet er afgørende for at anbragte børn og unges trivsel og udvikling reelt vil komme lidt mere på niveau med flertallet af deres jævnaldrendes.