Danske politikere har aldrig haft den store interesse for sociale ulighed i adgangen til videregående uddannelser

Efter sommerferien startede knap 30.000 nye bachelorstuderende på universiteterne. For de nye studerende er en universitetsuddannelse adgangsbilletten til et godt og vellønnet job.

Desværre kommer mange af dem aldrig til at afslutte en bacheloruddannelse – og det gælder særligt én gruppe af de studerende.

Skævvridning i frafald

En ny undersøgelse fra VIVE viser, at studerende, der har ufaglærte forældre, langt oftere dropper ud af universitetet end studerende fra akademikerhjem. Forskellen er tydelig, selv når der tages højde for de studerendes gymnasiekarakterer, køn og minoritetsbaggrund.

I undersøgelsen har vi kigget på uddannelsesforløbene for cirka 200.000 unge, der er begyndt på en bacheloruddannelse, over en lang årrække.

Vi ser på de unges uddannelsesforløb helt frem til 12 år efter, de har påbegyndt deres bacheloruddannelse for at se, om de er faldet helt fra eller er startet på andre uddannelser sidenhen.

Ser vi for eksempel på alle de unge, der begyndte på en bachelor i 2006, så havde unge fra ufaglærte hjem 31 procent risiko for at ikke at gennemføre uddannelsen, mens risikoen kun var 15 procent for unge fra akademikerhjem.

Denne skævvridning i frafaldet har været bemærkelsesværdig konstant over en længere årrække.

Den sociale skævvridning er et problem af flere grunde.

Det er dyrt for samfundet, der bruger penge på uddannelserne og går glip af talenterne. Det er dyrt for den unge selv, da de frafaldne unge ender med at stå med dårligere kvalifikationer og på sigt en væsentligt lavere indkomst, end hvis de havde fuldført deres uddannelse.

Og det er skidt for den sociale mobilitet, da frafaldet øger den sociale ulighed i uddannelsessystemet.

Social baggrund underbelyst

Vi ved desværre alt for lidt om, hvad årsagen til den store sociale forskel i frafald er.

Der findes internationale undersøgelser af den sociale forskel i frafald, men de er ofte fra USA og England.

Det er svært at bruge disse undersøgelser i en dansk kontekst, da vi her i landet er privilegerede med SU og gratis uddannelser. De fleste danske undersøgelser af frafald har fokuseret på generelle forhold omkring de studerendes motivation og det faglige og sociale studiemiljø.

Men stort set ingen undersøgelser har inddraget de studerendes sociale baggrund, selvom det er en interessant og underbelyst faktor i forhold til at fastholde studerende i uddannelsessystemet.

Hvordan kan det for eksempel være, at højt kvalificerede unge med 10 i snit fra gymnasiet langt oftere falder fra, hvis de kommer fra ufaglærte hjem, end hvis deres forældre er akademikere?

Har aldrig interesseret uddannelsespolitikere

Danske uddannelsespolitikere har af en eller anden grund aldrig haft den store interesse for den sociale ulighed i adgangen til de videregående uddannelser.

Den danske velfærdsmodel med gratis uddannelse og uddannelsesstøtte har skygget for, at der stadig er betydelige sociale uligheder i adgangen til uddannelser.

Løbende og hyppig udskiftning af forskningsministerposten har næppe hjulpet. Tilsvarende er forskningsmidler i høj grad blevet målrettet de tidlige år i børns institutions- og skoleliv.

Det er der mange gode grunde til, men det kan komme til at skygge for de ulighedsmekanismer, der optræder senere i børnenes liv.

Fremtidige undersøgelser bør derfor have meget mere fokus på, hvorfor der er så stor en social forskel i frafald.

Hvis frafaldet for studerende fra kortuddannede hjem kan mindskes, vil det gavne bredt. Både de studerende, der falder fra, den danske økonomi, og det vil mindske den sociale ulighed i forhold til, hvem der gennemfører en videregående uddannelse.