Coronamodellernes tæppefald?

Op til 35.000 døde på et år uden nedlukning, 870 indlagte med COVID-19 midt i april 2021, 10% smittede med corona i første bølge. Eksemplerne taler efter et år med corona deres tydelige sprog: De modelestimater, som beslutningstagerne har til rådighed, har ikke har haft den store værdi.

Det er ikke fordi, de danske modeller har været dårligere end dem, de andre lande bruger. Den internationale litteratur peger samstemmende på, at modellerne generelt har haft ringe held til at beregne både epidemiens peak og udstrækning, ligesom de generelt har skudt for højt.

Hvorfor er det så svært?

En erfaring er, at det er svært at modellere befolkningens respons på epidemien. Når det handler om det rent matematisk-epidemiologiske, går det noget lettere. Statens Serum Instituts modelgruppe kunne temmelig præcist beregne tidspunktet for, hvornår den engelske mutation ville udkonkurrere de øvrige virusvarianter, og selvom det selvfølgelig har en akademisk interesse, ville man nok have haft større gavn af et validt estimat for belastningen af sygehusenes sengekapacitet. Men den slags forudsætter blandt andet, at man kan modellere befolkningens adfærd.

Vi har både i Danmark og i udlandet set, at effekten af nedlukninger ofte er indtruffet før selve nedlukningen. Det betyder ikke, at nedlukninger ikke har en effekt, men bare, at befolkningen også reagerer selvstændigt på den information, man får. Hvis man som parallel forestiller sig en model for trafikulykker, hvor der blev introduceret snevejr, og man i modellen antog, at alle ville fortsætte med uændret kørselsmønster, ville det være et spørgsmål om tid, før alle var kørt i grøften. I virkeligheden sker der naturligvis også her en tilpasning, hvor folk kører mere forsigtigt. Og lige så tydeligt et snevejr er for bilister, lige så massiv har befolkningens adgang til information om corona været.

Brug modellerne med omtanke

Erfaringerne fra økonomiske modeller om for eksempel husprisernes udvikling er, at selvom der er sammenhæng mellem arbejdsløshed og huspriser, spiller en lang række andre parametre også ind. Læringen er her, at man ikke skal tage resultatet for mere, end det er, og man skal huske at kigge ud af vinduet. Når beregningen siger, at 35.000 danskere ville være døde med COVID-19, hvis landet ikke var blevet lukket hurtigt ned, og vi samtidig kan se, at der ikke døde mere end ca. 13.000 i Sverige (svarende til ca. 7.500 i Danmark), er det altså ikke virkeligheden, der er forkert, men modellen, der har et problem. Det betyder ikke, man skal holde op med at modellere, men blot at man ikke skal tage det for mere, end det er: et struktureret gæt med rigtig mange ubekendte.