Analyse: Idealister skaber bedre resultater
Udgivelsens forfattere:
- Lotte Bøgh Andersen
- Lene Holm Pedersen
Arbejdsmarked
Ledelse og implementering
Økonomi og styring
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse
Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
De offentligt ansatte er ikke kun er motiverede af at tilgodese sig selv i form af høj løn og gode arbejdsvilkår. De er også motiverede af at gøre noget godt for andre og samfundet. I forskningen kaldes denne altruistiske form for motivation for public service-motivation.
Blandt forskere har der længe været en forventning om, at public service-motivation kan skabe bedre offentlige ydelser. Mange af de ydelser, der produceres i det offentlige, handler nemlig ideelt set om at gøre noget godt for andre: At lære nogen noget, at gøre nogen raske eller at sikre nogen socialt.
Ansatte med public service-motivation lægger mere energi i at levere disse ydelser, hvis der er overensstemmelse mellem deres public service-motivation og deres arbejdsopgaver.
Så vil de opleve, at jobbet giver mening og giver dem mulighed for at yde et samfundsmæssigt bidrag. Indtil nu har det imidlertid været vanskeligt at dokumentere rent forskningsmæssigt.
Motiveret af at gøre "noget godt" for andre
Men et nyt dansk forskningsprojekt viser nu, at folkeskolelærere med høj public service-motivation opnår bedre resultater med deres elever. Hvis en elev har en lærer, der i høj grad drives af et ønske om at gøre en forskel for børnene og for samfundet, ja, så er der en tendens til, at eleven får bedre karakterer til folkeskolens afgangsprøve i det fag, læreren har undervist i.
Interessant nok finder vi ikke en tilsvarende tydelig sammenhæng mellem lærerens tilfredshed med sit job og elevernes karakterer. Det centrale er, om læreren er drevet af et ønske om at gøre en forskel og bliver motiveret af at se eleverne flytte sig og udvikle sig.
Motivationen til at ville gøre noget godt for andre og for samfundet er ret udbredt blandt folkeskolelærere.
Når det så viser sig, at dette samfundssind fører til konkrete resultater for eleverne, udgør det for alvor et potentiale. Forskningen viser nemlig, at når det bliver tydeligt for medarbejderen, at arbejdet virker, har det en positiv effekt på motivationen.
Det har således en selvforstærkende effekt at fortælle, at lærere, der er drevet af at gøre noget godt for børnene og samfundet, faktisk også lykkes med det.
Piger har gavn af kvindelige lærere
Undersøgelsen peger også på en række andre interessante sammenhænge. Den viser f. eks., at kvindelige lærere opnår bedre resultater, hvis den elev, de underviser, er en pige. Men den modsatte sammenhæng findes ikke. Drengene får ikke bedre karakterer, hvis de bliver undervist af mænd.
I undersøgelsen er det også blevet undersøgt, om lærere opnår bedre resultater med eleverne i et fag, hvis lærerne har haft faget som linjefag på seminariet. Men den sammenhæng finder vi imidlertid ikke - og det er interessant.
For der investeres i disse år en del i at give folkeskolelærere flere linjefag for at højne kvaliteten af undervisningen og dermed højne elevernes faglige niveau. Men der kan altså ikke påvises en sammenhæng mellem læreres linjefag og de resultater, deres elever opnår.
Så måske står investeringen ikke mål med de resultater, der kommer ud af det i den anden ende.
Det skal dog nævnes, vi har sammenlignet de lærere, der p. t. underviser uden at have linjefag, med dem, der gør.
Den gode skoleleder beder formodentligt kun lærere undervise på overbygningen i fag, de ikke har linjefag i, hvis de har en særlig interesse og har erhvervet sig kompetencer inden for faget via mindre formaliserede kanaler. Så de kan sagtens have en uformel specialisering, som ikke kan ses på eksamensbeviset.
Undersøgelsen viser i hvert fald, at et forbud mod, at lærere må undervise i andre fag end deres linjefag, kan udelukke lærere fra undervisning, de indtil videre har varetaget med lige så gode resultater som deres linjefagsuddannede kolleger.
Gælder ikke kun folkeskolen
Hidtil har det været vanskeligt at dokumentere sammenhængen mellem public service-motivation og performance empirisk. Derfor er resultaterne i denne nye undersøgelse interessante.
Folkeskolen er et kerneområde i den danske velfærdsstat, og når sammenhængen findes her, er der god grund til at forvente, at sammenhængen også findes andre steder i den offentlige sektor.
Og det er muligt at handle strategisk med afsæt i denne viden, når man fremover skal rekruttere og fastholde skolelærere og andre medarbejdere i den offentlige sektor: Deres public service-motivation skal dyrkes og vandes - det betaler sig.
Udgivelsens forfattere
- Lotte Bøgh AndersenLene Holm Pedersen
Om denne udgivelse
Publiceret i
Politiken