Seniorers perioder i job eller ledighed forlænges typisk, når pensionsalderen hæves
- Arbejdsmarked Arbejdsmarked
Arne-pension, seniorpension og folkepension. Den politisk bestemte pensionsalder og tilbagetrækningsreformer har ikke bare betydning for, hvornår ældre medarbejdere kan trække sig fra arbejdsmarkedet. Det kan også påvirke virksomheders muligheder for og incitamenter til at ansætte og afskedige seniorer.
Det viser resultater fra et litteraturstudie, hvor man har opsamlet eksisterende viden om, hvordan danske og internationale tilbagetrækningsreformer har virket. Målsætningen for at hæve pensionsalderen er blandt andet, at flere ældre medarbejdere bliver længere tid på arbejdsmarkedet.
Eksisterende studier viser, at når pensionsalderen hæves, fører det til senere tilbagetrækning og øget beskæftigelse. Der er dog også tegn på, at den stigende beskæftigelse især er resultat af, at ældre medarbejdere, der allerede er i arbejde, bliver længere tid på jobbet, mens ledige seniorer typisk forbliver uden arbejde. De ledige seniorer vil i stedet bruge tiden på fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller førtidspension.
Andre fund i litteraturstudiet
En forøgelse af pensionsalderen kan føre til, at virksomheder forøger deres investeringer i ældre medarbejdere.
Når pensionsalderen hæves, kan det reducere seniorernes børns beskæftigelsesgrad. Det skyldes, at seniorer i beskæftigelse i mindre omfang kan hjælpe med pasning af børnebørn. Sammenhængen gælder især mellem mødre og døtre.
Risiko for afskedigelse og kønsforskelle
Samtidig er der studier, der viser, at risikoen for at blive afskediget, før man når den hævede pensionsalder, stiger. Disse studier er gennemført i Sverige og Frankrig, mens der ikke findes tilsvarende resultater for Danmark.
Litteraturstudiet viser også, at der er forskel mellem kønnene, når det kommer til, hvilken type tilbagetrækningsreform der påvirker dem mest:
”Hvis den tidlige tilbagetrækningsalder hæves, altså alderen hvor man tidligst kan få adgang til fx efterløn og Arne pension, er det især kvinderne, som forbliver i beskæftigelse. Hæves den normale folkepensionsalder, er det derimod mændenes beskæftigelse, der stiger,” forklarer Iben Bolvig, der er seniorforsker i VIVE.
Desuden er der tegn på, at kvinders tilbagetrækningsalder i højere grad bliver påvirket af ændringer i deres mænds tilbagetrækningsmuligheder end omvendt. Det kan skyldes forskelle mellem kønnene, fx at manden typisk er ældst og tjener mest. Kønsnormer kan dog også spille en rolle.
Om undersøgelsen
Litteraturstudiet er udarbejdet for Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet og inddrager 80 studier fra Europa, USA og Australien fra 2010-2024. I studiet benyttes betegnelserne tidlig (svarende til fx efterlønsalderen) og normal tilbagetrækningsalder (svarende til folkepensionsalderen).
Undersøgelsens har tre hovedområder:
- Arbejdsmarkedstilknytning: Tilbagetrækningstidspunkt beskæftigelse og forbrug af andre velfærdsydelser.
- Arbejdskraftefterspørgsel: Efterspørgsel efter ældre og yngre medarbejdere, produktivitet og tilbud til berørte medarbejdere.
- Ægtefæller og børn: Tilbagetrækningstidspunkt, arbejdsudbud og beskæftigelsesgrad.