Ny rapport samler viden om minoritetskvinder udsat for vold

Næsten halvdelen af de kvinder, der søger hjælp på de danske kvindekrisecentre, har etnisk minoritetsbaggrund. Det vil sige, at minoritetskvinder relativt set søger ophold på et krisecenter tre gange så ofte som kvinder med majoritetsdansk baggrund.

Overrepræsentationen har flere årsager. En årsag er, at minoritetskvinder kan have et meget lille netværk og meget lidt familie i Danmark, hvis de er kommet hertil som voksne i forbindelse med familiesammenføring. Dermed har de måske ikke ret andre mange muligheder end krisecentrene for at få hjælp. En anden årsag er det negative syn på skilsmisse, som nogle etniske minoritetsfamilier kan have. Det kan gøre det vanskeligt for en kvinde at finde støtte i sit netværk til at forlade en voldelig mand.

Når vi taler om etniske minoritetskvinder udsat for vold, er en særlig problemstilling dog de kvinder, der ikke søger hjælp, selvom de lever med vold.

”Det kræver ressourcer og viden at række ud efter hjælp. Og i nogle tilfælde har kvinderne så ringe viden om deres rettigheder og muligheder i Danmark, at de bliver i et voldeligt forhold. De kan være bange for, at myndighederne vil tage deres børn, eller at de mister retten til at bo i Danmark, hvis de bryder ud af forholdet,” siger Anika Liversage, professor mso i VIVE.

I en ny rapport støttet af Offerfonden har Anika Liversage samlet viden om de særlige udfordringer og problemer, der kan være i spil, når kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er udsat for vold og kontrol – og om hvad der kan være vigtigt i forhold til at yde kvinderne den rette og den tilstrækkelige hjælp.

En af de særlige ting, der kan gøre sig gældende for minoritetskvinder, er spørgsmålet om deres opholdsstatus, hvis de forlader en voldelig ægtemand.

”De seneste år er det blevet sværere at få varig opholdstilladelse. Den usikkerhed, det medfører, kan ikke alene skabe store problemer for kvinderne, men også for de frontmedarbejdere, som skal hjælpe dem. For det er et svært felt at navigere i,” siger Anika Liversage.

Rapporten omfatter otte korte, selvstændige kapitler, som spænder fra personlige historier over familiens rolle i forbindelse med skilsmisse til betydningen af at være en familie på tværs af grænser og mulighederne for at yde kvinderne hjælp.