Nyhed 27. JAN 2025

Højt konfliktniveau og sociale udfordringer kræver bedre samarbejde mellem myndigheder i skilsmissesager

  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet
Modelfoto: Cathrine Kjærø Ulf Ertmann/VIVE
Hvert år får omkring 12.000 forældrepar behandlet en sag i Familieretshuset.

Hvis det skal lykkes forældre i konfliktfyldte skilsmisser at samarbejde bedre, kræver det ofte støtte fra flere forskellige myndigheder. Samarbejdet mellem myndighederne er dog ikke altid tilstrækkeligt, konkluderer en evaluering af det familieretlige system.

Forældre, som står i konfliktfyldte skilsmisser, oplever i mindre grad end tidligere, at deres problemer bliver løst.

Det viser en ny evaluering af det familieretlige system, og forældrenes oplevelse kan hænge sammen med, at samarbejdet mellem myndighederne ikke altid er tilstrækkeligt.

Det fortæller Karen Margrethe Dahl, chefanalytiker i VIVE.

”Flere sager end før behandles i både Familieretshuset og familieretterne, og disse to systemer taler ikke altid godt nok sammen. Derudover har mange familier sociale udfordringer, der kræver et godt samspil mellem det familieretlige og det kommunale system, hvilket ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes.”

Det familieretlige system blev reformeret i 2019, og VIVE har evalueret reformen. Evalueringen er finansieret af Social- og Boligministeriet. Andelen af forældre, der oplever, at deres problemer er blevet løst, er faldet fra 44 % før reformen til 30 % i 2023.

Flere sager end før behandles i både Familieretshuset og familieretterne, og disse to systemer taler ikke altid godt nok sammen. Derudover har mange familier sociale udfordringer, der kræver et godt samspil mellem det familieretlige og det kommunale system, hvilket ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes.
Karen Margrethe Dahl, chefanalytiker, VIVE

Mange forældre kæmper med alvorlige udfordringer

En del forældre, der kommer i kontakt med Familieretshuset i forbindelse med en skilsmisse, kæmper med alvorlige udfordringer, som for eksempel alkoholmisbrug eller psykisk og fysisk vold mellem forældrene.

I en tredjedel af sagerne er der kommunale underretninger på børnene året før den familieretlige sag, fx fordi en skolelærer er bekymret for børnenes trivsel.

”Hvis det skal lykkes forældrene at samarbejde og leve op til aftaler om børnene, kræver det i mange tilfælde, at de bliver støttet af kommunen. Ofte har den kommunale sagsbehandler dog ikke været tilstrækkeligt inddraget i processen, og aftalerne bliver ikke tænkt nok ind i sagsbehandlingen i kommunerne,” siger Karen Margrethe Dahl.

Hjælp ved konfliktfyldte skilsmisser

Hvis forældre har svært ved at samarbejde om deres børn, kan de henvende sig til de familieretlige myndigheder. Familieretshuset kan rådgive forældrene og hjælpe dem med selv at lave en aftale. Hvis forældrene ikke kan blive enige, kommer deres sag til familieretten, som træffer en afgørelse.

Hvert år får omkring 12.000 forældrepar behandlet en sag i Familieretshuset. Omkring 40 % af sagerne kommer efterfølgende for familieretten.

Forældre efterspørger sammenhæng mellem Familieretshuset og familieretten

Hvis forældrene ikke kan blive enige om en aftale i Familieretshuset, kommer sagen til familieretten, som træffer en afgørelse. Det sker i 40 procent af sagerne.

Forældre og ansatte i Familieretshuset og familieretten oplever, at der mangler sammenhæng mellem det, der er sket i Familieretshuset, og det, der sker i familieretten. Nogle gange oplever forældre og ansatte, at sagerne starter forfra, når de kommer i retten.

”Der kan være behov for, at dem, der træffer en juridisk afgørelse i sagerne, arbejder tættere sammen med dem, der forsøger at hjælpe forældrene til selv at indgå en aftale. På den måde kan man forhåbentlig afslutte en del af sagerne hurtigere og sikre, at familierne møder den samme tilgang til deres problemer gennem hele sagsforløbet,” siger Karen Margrethe Dahl.  

Reformen af de familieretlige myndigheder

Det familieretlige system blev reformeret i 2019. Formålet var at beskytte børn i konfliktfyldte skilsmissefamilier bedre, sikre mere målrettet behandling til forskellige typer af familier samt hjælpe flere forældre til selv at kunne håndtere deres konflikter.

Familieretshuset blev blandt andet oprettet for at sikre fokus på børnenes trivsel, og familieretterne blev etableret som nye afdelinger under domstolene for at samle kompetencen til at træffe afgørelser i komplekse sager. Desuden var intentionen, at der skulle være et tæt samarbejde mellem Familieretshuset og kommunernes børne- og familieafdelinger.

Børn bliver inddraget mere end tidligere

Evalueringen viser til gengæld, at flere børn end tidligere inddrages i deres forældres sag, og at tilfredsheden med børneinddragelsen er stigende. Evalueringen viser også, at en god børneinddragelse kan være med til at hjælpe forældrene med at lave aftaler, der fokuserer på børnenes behov.

”Børnene oplever, at der bliver skabt et rum, hvor de kan tale frit, og hvor der bliver lyttet. Når børnene kommer i centrum, kan vi se, at det kan hjælpe forældrene med at fokusere på barnets behov,” siger Karen Margrethe Dahl.

Andelen af sager, hvor børn inddrages direkte gennem børnesamtaler i Familieretshuset, er steget fra 22 % i 2019 til 39 % i 2022.