Frisættelse fra regler har øget medarbejderes motivation
Dagtilbud, skole og uddannelse
Ledelse og implementering
Ældre
Økonomi og styring
Dagtilbud, skole og uddannelse, Ledelse og implementering, Ældre, Økonomi og styring
Pædagoger, lærere og social- og sundhedsmedarbejdere oplever, at de har fået en større faglig frihed i deres arbejde, efter at deres kommuner er blevet sat fri af lovgivning og kommunale regler.
Det har skabt mere mening i arbejdet og har bidraget til arbejdsglæden, viser en ny evaluering af de velfærdsaftaler, som har sat syv kommuner fri af regler.
”Der er udfordringer på de store velfærdsområder med at rekruttere medarbejdere. Derfor er det i sig selv et vigtigt resultat, at frisættelsen i de syv kommuner er med til at gøre arbejdet på skolerne, daginstitutionerne og ældreområdet mere fagligt meningsfyldt og attraktivt,” siger Ulf Hjelmar, professor MSO i VIVE.
De syv kommuner har som forsøg i tre år været frisat fra regler og dokumentationskrav på forskellige områder – to kommuner på dagtilbudsområdet, to på folkeskoleområdet og tre på ældreområdet. Forsøget bliver kaldt velfærdsaftaler, og VIVEs evaluering af aftalerne er finansieret af Ældreministeriet.
Tegn på mere tillidsbaseret kultur i kommuner
Medarbejderne fortæller i evalueringen, at lederne i højere grad inddrager deres perspektiver, og at de selv i højere grad har fået mulighed for at vurdere, hvordan de bedst bruger deres tid. Det har betydet, at medarbejderne fagligt har kunnet fokusere mere på den enkelte borgers behov, og at de har fået mere motivation.
Ifølge Ulf Hjelmar er der tegn på, at der er ved at ske en kulturforandring i forsøgskommunerne:
”Arbejdet bygger på en større tillid end tidligere. Det viser sig blandt andet ved, at kommunalpolitikere og forvaltning i højere grad tager stilling til de overordnede mål for det enkelte velfærdsområde, mens de i mindre grad blander sig i hverdagen på den enkelte institution.”
Målet med velfærdsaftalerne er at skabe bedre rammer for produktionen af velfærd og øge kvaliteten for den enkelte borger. Det er dog endnu for tidligt at konkludere, hvad frisættelse betyder for borgerne, vurderer Ulf Hjelmar.
Centrale elementer i velfærdsaftalerne
- Frisættelse fra statslige og kommunale regler
- Større fagligt handlerum for de ledere og medarbejdere, som er tættest på borgeren
- Lokale løsninger tæt på borgeren
- Aktiv medarbejderinddragelse
Målet med velfærdsaftalerne er at skabe en bedre kvalitet for den enkelte og at skabe bedre rammer for produktionen af velfærd. Derudover er målet at inspirere til forbedring af velfærden på tværs af landets kommuner, blandt andet gennem ny lovgivning.
Arbejdet med velfærdsaftaler i forsøgskommunerne har banet vej for generelle lovændringer – senest ældrereformen og folkeskolens kvalitetsprogram, der begge træder i kraft i 2025.
Syv kommuner har haft velfærdsaftaler
Folkeskoleområdet: Esbjerg og Holbæk Kommuner. Skolerne har blandt andet været fritaget fra regler om bestemte timetal i forskellige fag på bestemte klassetrin. Det har givet mulighed for at skabe nye fag med udgangspunkt i de kompetencer, de forskellige lærere har – og de særlige behov, eleverne på den enkelte skole har.
Ældreområdet: Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner. Der er blevet frisat tid inden for de nuværende rammer til bedre at kunne understøtte de ældres personlige pleje, selvbestemmelse og ønsker til aktiviteter. I stedet for i hjemmeplejen at køre stringent efter en ydelsesliste er der blevet bedre mulighed for at se på, hvad der dagligt skal til for at lykkes med borgeren.
Dagtilbudsområdet: Helsingør og Rebild Kommuner. Medarbejderne oplever, at de i højere grad tilpasser pædagogisk praksis til den enkelte børnegruppes behov. Dagtilbuddene oplever, at de i mindre grad er styret af den pædagogiske læreplan, herunder de skriftlige dokumentationsopgaver.
