Digital forandring i kommunerne kræver systematisk opfølgning og tålmodighed

Der er store håb til, at digitalisering og teknologiske løsninger kan lette velfærdsarbejdet i kommunerne. Men skal investeringerne i digitalisering lykkes og give gode løsninger, stiller det krav til, hvordan man går til processerne.

Det er en af konklusionerne i ny rapport på baggrund af tværlæsning af knap 140 eksisterende studier suppleret med interviews med eksperter og borgere.

Rapporten peger blandt andet på, at det er nødvendigt med en dynamisk ledelsestilgang med både klare strategiske visioner for den digitale forandring, systematisk opfølgning på implementering og kompetencer til at håndtere de usikkerheder, som opstår.

Samtidig er tålmodighed afgørende, da organisatoriske forandringer og gevinsterne ved digitalisering ofte tager tid at realisere.

”Man skal være klar på, at det tager tid at implementere teknologierne, og det kræver, at medarbejderne kan se den faglige mening med at anvende teknologierne. Der er man som leder nødt til at være vedholdende og blive ved at følge op på, om man får det ud af teknologierne, som man forventede, eller om man er nødt til at korrigere på teknologier, arbejdsgange eller på anden måde understøtte medarbejderne i at anvende de nye løsninger,” siger chefanalytiker Stinne Aaløkke Ballegaard, der står bag rapporten.

Skal den digitale forandring være succesfuld, kræver det, at ledelsen tilfører økonomiske og organisatoriske ressourcer, og at ledelsen løbende understøtter processen med juridisk, teknisk og implementeringsrettet støtte. Der er også brug for et tæt samspil mellem ledere og medarbejdere på alle niveauer i kommunen, hvor åbenhed, tillid og et langsigtet fokus er centralt.

Mange har svært ved det digitale

Hovedparten af borgerne i Danmark anvender offentlige digitale løsninger. Men rapporten peger også på, at man er nødt til at have øje for, at ikke alle borgere kan være med på digitaliseringsbølgen. Op mod hver femte borger oplever udfordringer med det digitale. Udfordringerne rammer socialt skævt og risikerer derfor at forstærke allerede eksisterende uligheder i samfundet.

Kan man ikke bruge digitale selvbetjeningsløsninger, få information fra offentlige hjemmesider eller kommunikere digitalt, kan det have store konsekvenser for den enkelte borger. Ud over tidsforbrug, stress og frustration samt følelser af skam og mindreværd oplever borgerne også konkrete konsekvenser i form af bøder, der vokser sig store, økonomisk sanktionering og ufrivillige udeblivelser fra vigtige møder.

”Der er man som offentligt system nødt til at sikre, at alle har mulighed for at være med. Det handler om alt fra borgernes helt overordnede retssikkerhed og til konkrete ting, som at de stilles i stand til at møde op på fastlagt tid og sted og har adgang til information og til at modtage offentlige udbetalinger,” siger Stinne Aaløkke Ballegaard.

 

Arbejdet med rapporten er finansieret af VIVE under VIVEs trækningsret. Trækningsretten er midler, som VIVE råder over til at lave forskning og analyser inden for strategiske temaer fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet med inddragelse af Social- og Boligministeriet.