Dialog mellem fagpersoner kan være med til at forebygge overbehandling af døende kræftpatienter
Sundhed
Sundhed
En ud af fem danske patienter med uhelbredelig lungekræft modtager aktiv behandling primært med kemoterapi i løbet af deres sidste 30 levedage. Det fremgår af et nyt studie fra VIVE og Syddansk Universitet, der har undersøgt patientforløb med lungekræft på ti hospitaler på tværs af landet.
Studiet viser også, at knap hver tiende patient med lungekræft modtog aktiv behandling i løbet af deres sidste 14 levedage.
Uhensigtsmæssig aktiv behandling går ud over patient og samfund
Hvert år diagnosticeres omkring 50.000 danskere med kræft, og i de kommende år forventes det tal kun at stige som følge af den demografiske udvikling. Men ressourcerne i sundhedsvæsenet er knappe, og kræftbehandling koster årligt et milliardbeløb.
”Det er vigtigt, at aktiv behandling i så vidt omfang som muligt kun gives til patienter, som forventes at få gavn af det. Imens patienter, der ikke har udsigt til bedring, tidligt får tilbudt en anden relevant indsats som palliation for at undgå unødig lidelse og få støtte til en god sidste tid,” siger Amalie Martinus Hauge.
Hun forklarer, at forebyggelsen af uhensigtsmæssig behandling er et af de sjældne områder, hvor hensynet til patientens livskvalitet og muligheden for at undgå økonomisk spild kan gå hånd i hånd.
Samarbejde på tværs af fagligheder er centralt
Forskningsstudiet, der inkluderer registerdata fra over 3.000 patienter, består også af interviews med onkologer og observationer af mere end 150 patientkonsultationer. Det har for første gang gjort det muligt for forskerne i dialog med klinikerne at pege på, hvilke organisatoriske faktorer der spiller ind på hospitalernes vurdering af og beslutning om, hvornår det er tid til at indstille kræftbehandling mere generelt.
”Daglige teammøder i de onkologiske teams er et centralt greb for at drøfte patientens situation og forhindre uhensigtsmæssig aktiv behandling, således at en palliativ indsats kan iværksættes i stedet,” siger Amalie Martinus Hauge.
Hun forklarer, at det derudover er vigtigt at anvende systematisk, tværfaglig sparring mellem læger og sygeplejersker til at diskutere patientens status samt at justere på hyppigheden og formatet for patientkonsultationer.
I forbindelse med et stort og længevarende VIVE-forskningsprojekt dykker Amalie Martinus Hauge og kollegaer yderligere ned i de faglige, organisatoriske og praktiske udfordringer, som beslutningen om behandlingsophør kan kaste af sig.
Om forskningsstudiet
VIVE og SDU har sammen undersøgt behandling tæt på døden for patienter med lungekræft. Undersøgelsen omfatter 3.099 patienter med lungekræft, der døde i perioden 2012-2015, fra i alt ti hospitaler i Danmark: Rigshospitalet, Herlev, Hillerød, Roskilde, Næstved, Odense, Aarhus, Vejle, Herning og Aalborg.
De patientgrupper og behandlingstyper, der indgår i studiet er udvalgt i samarbejde med lungekræftlæger og ekskluderer blandt andet patientgrupper og behandlinger, hvor der kan være særlige grunde til at behandle tæt på døden.
Forskerne har identificeret tre organisatoriske greb, der kan være med til at forebygge overbehandling af patienter med kræft:
- Tværfaglige samarbejdsstrukturer
Et velorganiseret samarbejde mellem onkologer og erfarne sygeplejersker kan hjælpe til, at klinkerne tidligere opdager sygdomsudsving og give flere ressourcer til at tage samtaler med patienten om status og behandling. - Teammøder
Ved at afholde faste møder hvor der er mulighed for at drøfte patientens situation, fremmes udveksling af information og refleksion om patientens prognose, behandlingen og mulige alternativer. På den måde kan teammøder være vigtige i forhold til at forebygge uhensigtsmæssig behandling. - Hyppighed og format af patientkonsultationer
Klinikere, der hyppigt ser patienterne, har bedre forudsætninger for at foretage vigtige justeringer af behandlingen til patientens situation, da patientens helbred kan ændre sig hurtigt. Desuden kan hyppige konsultationer med den samme læge fremme en god relation til patienten, hvilket kan være vigtigt for at forventningsafstemme og forberede dem på et eventuelt behandlingsstop.
