Børn og unge oplever nyt system mod ungdomskriminalitet som straf

Det skal have tydelige konsekvenser, når et barn mellem 10-17-år begår kriminalitet. Det var kernen i en reform fra 2019 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der introducerede et nyt system med Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorg.

VIVE har i samarbejde med Københavns Professionshøjskole undersøgt, hvordan systemet fungerer i praksis. Undersøgelsen viser, at de berørte børn, forældre og professionelle oplever systemet som indgribende, ufleksibelt og med for stort fokus på fejltrin frem for fremskridt.

Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt, der ser på erfaringer og virkninger af det nye system, og er finansieret af TrygFonden.

Ufleksibelt system med fokus på fejltrin frem for på fremskridt

Siden 2019 er op mod 4.500 børn blevet henvist til det nye system med Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorg. Generelt er mange af de berørte børn og forældre positive over at få hjælp i begyndelsen, men over tid oplever de forløbene og tilsynet som indgribende og straffende.

”Beskrivelserne afspejler i høj grad systemets indretning, der kombinerer logikker fra det sociale og strafferetslige system. På den ene side tilrettelægger man forløb med støttende indsatser for at få børn og unge tilbage i trivsel. Men samtidig afholdes møderne i retsbygninger med en dommer for bordenden, og de 10-17-årige underlægges intensivt tilsyn hos tilsynsførende i Ungekriminalforsorgen, hvor vilkårsovertrædelser medfører reaktioner og genindstilling til nævnet,” siger Britt Østergaard Larsen.

Mange professionelle oplever systemet som ufleksibelt særligt i forhold til at imødekomme børn og unge med komplekse støttebehov, eksempelvis hvis der opstår et akut behov for at ændre typen af anbringelsessted, reducere i krav til fremmøde i skole eller frafalde tilsyn på baggrund af en individuel vurdering.

Ingen nye greb i værktøjskassen

Et af formålene med reformen fra 2019 var at sikre rettidig hjælp til kriminalitetstruede børn ved at flytte beslutningskompetencen for tildeling af sociale indsatser fra kommunerne til Ungdomskriminalitetsnævnet.

”Vores undersøgelse peger på, at hovedparten af børnene, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, allerede er kendte i systemet og har modtaget indsatser fra kommunerne,” siger Britt Østergaard Larsen.

Det nye system vil medføre statslige merudgifter på cirka 115 millioner årligt, mens reformen ikke har tilført markant flere ressourcer til kommunerne eller haft til formål at afprøve eller udvikle nye kriminalitetsforebyggende indsatser.

”Værktøjskassen er den samme som før reformen med den væsentlige forskel, at børn kan pålægges flere typer indsatser uden samtykke og underlægges tilsyn i Ungekriminalforsorgen. Frem for at styrke tilsynet med indsatser kan der være behov for at styrke kvaliteten af anbringelser, behandlingsmulighederne og det tværsektorielle samarbejde særligt mellem skole, socialforvaltning og psykiatri,” siger Britt Østergaard Larsen.