VIVE har sat fokus på universelt design i et samarbejde med de baltiske lande

Universelt design handler kort fortalt om at designe løsninger, der kan bruges af alle. Det er et mål i handicapkonventionen, men det er udfordrende at omsætte til praksis. Der er derfor stort behov for at dele erfaringer og viden. Med støtte fra NordPlus søsatte VIVE sammen med handicaporganisationen EPIK i Estland og socialministerierne i Letland og Litauen et projekt, hvor partnerne skulle dele viden og erfaringer om deres arbejde med universelt design.

Parterne har besøgt hinanden og formidlet kontakter til nationale forsknings- og vidensmiljøer, som for eksempel Videnscenter om Handicap og Bevica Fondens UniversalDesignHub i Danmark. De har også besøgt rehabiliteringscentre, fritidstilbud og museer for at se eksempler på, hvordan man arbejder med at realisere universelt design i praksis. VIVEs seniorforsker Leif Olsen, der har mange års erfaring på handicapområdet, har deltaget i projektet.

”Det har været lærerigt for mig at møde partnerne og høre om deres erfaringer med universelt design både som begreb og i det praktiske arbejde med at omsætte det til konkrete løsninger, som mennesker med forskellige forudsætninger kan bruge og dermed deltage i, for eksempel uddannelse, arbejde og kulturelle aktiviteter,” siger Leif Olsen.

Han fremhæver museer som et godt eksempel på, hvordan flere af landene arbejder med at skabe adgang og udstillinger, der kan bruges og opleves af flere på nye måder, som er inspirerende og nyttige for alle. Tilgængelighed er en forudsætning for at komme på museer. Herudover er der brug for universelt design af udstillingerne, så mennesker med forskellige forudsætninger for eksempelvis bevægelse, syn og hørelse kan tilegne sig udstillingen ved at se, røre og få information – for eksempel gennem lyd, video, tegnsprog og andre visuelle former for sanselig formidling.

Svært at holde fokus på universelt design

Leif Olsen fortæller, at det var tydeligt at se, at de andre lande havde begejstringen for visionerne i universelt design, men samtidig oplevede de, at det er svært at fastholde fokus på, at universelt design er mere end tilgængelighed.

”Samarbejdet har vist os, at det er vigtigt at hjælpe hinanden med at formulere og formidle de særlige kvaliteter, der er i universelt design. Når flere kan deltage, er det ikke kun til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser, men også for alle andre, der kan drage nytte af det og få endnu bedre oplevelser. Derfor kan man se en investering i universelt design som en investering i samfundet som helhed,” siger Leif Olsen.

”Det er som at få ’splinten universelt design i øjet’, der betyder, at man ikke kan lade være med at tænke på, at der skal være tilgængelighed og rammer for deltagelse, så alle kan være med. Det er både meget inspirerende og udfordrende, hvilket vi også har erfaret i samarbejdet. Det understreger behovet for gensidig dialog og samarbejdsrelationer, der både kan bidrage til inspiration og til håndtering af de udfordringer, man møder i arbejdet med universelt design,” forklarer Leif Olsen.

Han understreger, at det er vigtigt at bruge begrebet processuelt til at understøtte skridt i den rigtige retning, så det ikke bliver en stopklods, at det er for svært at nå i mål.

”Vi bør se begrebet som et ’procesbegreb’, som vi bruger til hele tiden at arbejde på at forbedre os og tilrettelægge alt fra sociale indsatser over uddannelse til arbejdsmarkedet og kultur- og fritidslivet, så flest muligt kan deltage og få noget ud af det med vores forskellige forudsætninger,” afslutter Leif Olsen.

Danmark og 126 andre lande har underskrevet handicapkonventionen og har dermed forpligtet sig til at skabe inkluderende løsninger, der omsætter begrebet universelt design til praksis. Leif Olsen understreger, at det derfor er vigtigt at udbygge samarbejdsrelationer og vidensdeling på tværs af lande, sektorer og fag, der kan være med til både at udvikle og vurdere udviklingen af løsninger baseret på universelt design.

Skab muligheder for, at alle kan deltage

Nogle sætter lighedstegn mellem tilgængelighed og universelt design, men der er helt afgørende forskel på de to begreber – og de supplerer hinanden, forklarer Leif Olsen.

”Tilgængelighed bruges ofte i forbindelse med fysiske bygninger. Det handler om, at alle skal kunne komme derhen og ind i bygningen. Universelt design omfatter langt mere end det, for det er jo ikke nok at kunne komme ind i en bygning, hvis ikke man kan deltage og tilegne sig det, som foregår derinde.”

Et eksempel herpå er skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor der kan være god fysisk tilgængelighed. Men samtidig kan der være store udfordringer, når det gælder muligheder for, at alle kan deltage i de faglige og sociale aktiviteter.