Tvivl fylder meget, når børn skal fortælle om vold og seksuelle overgreb
Børn, unge og familie
Socialområdet
Børn, unge og familie, Socialområdet
Det kan have store konsekvenser, hvis børn og unge ikke fortæller, at de har oplevet vold eller seksuelle overgreb fra nære relationer. For hvis ingen har kendskab til sagerne, så har hverken personer i deres omgivelser eller myndighederne mulighed for at give børnene og de unge den hjælp og støtte, som de har behov for.
Men det kræver mere viden om børnenes og de unges processer og overvejelser, hvis fagpersoner skal blive endnu bedre til at opspore og håndtere sagerne. Derfor har VIVE for Social- og Boligstyrelsen interviewet 20 børn og unge om deres erfaringer med at fortælle om vold eller seksuelle overgreb.
”Børnene og de unge befinder sig i en meget kompleks situation, og mange er lang tid om at erkende, hvad der er sket – og selv når de erkender det, kan de stadig være i tvivl om det, der er hændt, og det kan få betydning for, om de fortæller det til nogen,” siger Sofie Henze-Pedersen, forsker i VIVE.
Hun peger på, at det stiller store krav til, hvordan man møder børnene og de unge. For hvis de bliver mødt med mistro eller tvivl, kan det forstærke deres egen tvivl og betyde, at de bliver tilbageholdende med at fortælle om det. Det er derfor vigtigt, at personer og fagpersoner omkring børnene og de unge er lyttende og bekræftende, når børnene og de unge åbner op om deres oplevelser.
Tre faser i en vanskelig proces
Børnene og de unges forløb med at fortælle om eller på anden vis gøre opmærksom på deres oplevelser kan inddeles i tre faser: erkendelsesfasen, opsporingsfasen og håndteringsfasen. De tre faser afløser ikke nødvendigvis hinanden, men væves ofte ind i hinanden.
”Når en ung for eksempel skal genfortælle sine oplevelser til de myndigheder, der håndterer sagen, så kan det føre til nye indsigter og erkendelser for den unge. Det er derfor helt afgørende, at der skabes et tillidsfuldt rum, hvor personer omkring den unge støtter vedkommende til at forstå hændelserne og giver den unge mulighed for at sætte ord på det, som er vigtigt for vedkommende,” siger Sofie Henze-Pedersen.
Særligt håndteringsfasen involverer forskellige sagsskridt, rammer og fagpersoner, som barnet eller den unge ikke kender, hvorfor det er vigtigt at støtte dem i at forstå processen og fagpersoners roller.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med 20 børn og unge i alderen 12-25 år. I alt har 12 piger og unge kvinder samt 8 drenge og unge mænd deltaget i undersøgelsen. Interviewene tog udgangspunkt i tidslinjemetoden og fokuserede på de personer og begivenheder, der har haft betydning for børnenes og de unges proces frem mod, at andre fik viden om volden eller de(t) seksuelle overgreb, samt deres oplevelse af andres reaktioner og håndteringen efterfølgende.
Børnenes og de unges erfaringer med at fortælle om vold og seksuelle overgreb er blevet diskuteret på en workshop med fagpersoner for at bruge erfaringerne til at styrke praksis i forhold til opsporing og håndtering af disse sager.
Undersøgelsen er igangsat og finansieret af Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) under Social- og Boligstyrelsen.
