Tårnby Kommune: ”Fremtiden er faste teams”

2022 blev hverdagen vendt op og ned for flere medarbejdere i Tårnby Kommunes hjemmepleje. Kommunen var én af 25 kommuner, der havde fået finansiering gennem Social- og Boligstyrelsens udviklingsprojekt til at arbejde med faste teams i hjemmeplejen over en to-årig periode.

”Det var en kæmpe forandring både organisatorisk og kulturelt. Men den dag i dag fortryder jeg ikke al den tid og energi, vi som kommune har lagt i det. Medarbejderne har udviklet sig fagligt og trives langt bedre end tidligere – også til stor gavn for borgerne,” siger Tanja Mattebjerg, teamleder for Selvstyrende Teams i Tårnby Kommune.

Modreaktioner mod forandring

Med projektet blev der oprettet to tværfaglige teams i kommunen med hvert deres fokus. Et somatisk team, hvis særlige fokus er borgere med fysiske udfordringer, og et socialt team til borgere med behov for en ekstra social indsats. Begge teams består af 12 medarbejdere med en blanding af social og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og visitatorer.

”Der kom modreaktioner fra nogle af medarbejderne, der var utrygge ved ændringen. Det ville også være naivt at tro, at fordi man sætter forskellige fagligheder sammen i ét rum, kører det af sig selv,” siger Tanja Mattebjerg, der har en baggrund som både social- og sundhedshjælper og sygeplejerske.

Organiseringen er en ny måde for hjemmeplejens ansatte at samarbejde om borgerne. Et fast team om borgeren betyder, at alle medarbejdere i teamet kender alle borgere, der er tilknyttet teamet. I modsætning til tidligere organisering, hvor det var mere eller mindre tilfældigt, hvilke medarbejdere der kom i borgernes hjem for at yde støtte og pleje.

Respekt for hinandens faglighed

Med faste teams har medarbejderne skullet lære at kommunikere med hinanden på en ny måde. Faggrupperne havde hidtil kun haft en sparsom dialog på skrift og ellers holdt sig mere eller mindre adskilt.

”Pludselig skulle de sidde fysisk sammen og sætte ord på borgernes problemstillinger ud fra deres egen faglighed, samtidig med at de skulle lytte til og forstå deres kollegaer med en anden faglighed,” siger Tanja Mattebjerg.

En af de medarbejdere, der var både spændt og nervøs ved at arbejde i et fast, tværfagligt team, var Tina Rise Frederichsen, social- og sundhedshjælper. Hun forklarer, at hun inden teamorganiseringen ofte følte sig utilstrækkelig, fordi hun manglede nødvendig sparring med andre faggrupper.

”Jeg turde ikke gå ind på sygeplejekontoret, for hvem skulle jeg tage fat i? Og hvad hvis de tænkte, at mine spørgsmål var dumme?” siger Tina Rise Frederichsen, der er tilknyttet det somatiske team i Tårnby Kommune.

Hun forklarer, at det har gjort en stor forskel, at blandt andet sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere og -assistenter nu sidder i samme rum, da det har knyttet dem sammen både fagligt og socialt.

 ”Nu kender jeg alle mine kollegaer. Og de kender mig. Så jeg føler mig tryg ved at stille spørgsmål,” siger Tina Rise Frederichsen

Sygeplejerske Louise Jørgensen var derimod til at begynde med bekymret for at miste faglig sparring med sine egne fagfæller ved at indgå i et af de to faste, tværfaglige teams.

”Jeg var bange for at blive isoleret, fordi vi kun var to sygeplejersker ud af 12 medarbejdere i teamet,” siger Louise Jørgensen, der er tilknyttet det somatiske team og har arbejdet som hjemmesygeplejerske i 17 år.

Hendes bekymringer havde imidlertid ikke hold i virkeligheden, da det faste team først begyndte samarbejdet.

”Jeg er blevet blæst bagover af, hvor søde og dygtige kollegaer, jeg har. Nu har jeg lært at se ud over min egen næsetip. Selvom monofaglighed kan meget, er det endnu bedre at arbejde på tværs af fagligheder. Det handler om at spille hinanden gode,” siger Louise Jørgensen.

Trygt at overdrage opgaver

Louise Jørgensen oplever også, at organiseringen i teams har gjort det nemmere og mere trygt at overdrage opgaver til social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, fordi hun i forbindelse med de daglige møder om borgerne har fået et overblik over, hvilke kompetencer hendes kollegaer har.

”Jeg har fået mulighed for at bruge min faglighed bredere end før og arbejde med hele sygeplejeprocessen, fordi jeg har fået nogle samarbejdspartnere, som gør, at jeg har tid til at udføre de opgaver, der specifikt kræver min faglighed. Hvis jeg ikke trygt kunne overdrage opgaver til hjælperne og assistenterne, ville jeg ikke kunne komme i mål med arbejdet,” siger Louise Jørgensen.

Også social- og sundhedshjælper Tina Rise Frederichsen mener, at organiseringen har bidraget til, at der er blevet kortere afstand mellem kollegaerne.

”Nu ved jeg præcis, hvem jeg skal tage fat på for at få sparring, hvis jeg har en borger med en kompleks problemstilling, der kræver en indsats på tværs af fagligheder,” siger Tina Rise Frederichsen.

Borgerne bliver grebet hurtigere

Det stærke faglige og sociale bånd mellem kollegaerne, som organiseringen i teams har bidraget til, kommer borgerne til gode.

”Det giver tryghed for borgerne, at det er de samme medarbejdere, som kommer i deres hjem hver dag, og at alle medarbejdere kender borgeren og borgerens historik,” siger Tina Rise Frederichsen.

Hun forklarer, at medarbejderne lettere kan have en løbende dialog om borgerens helbred, eksempelvis om noget har ændret sig til det bedre eller værre. Og om der er noget, borgeren har behov for eller ønsker om, at hjemmeplejen yder mere eller mindre støtte til.

”Når sygeplejen og hjemmeplejen kender de samme borgere og sparrer på tværs, får de en sammenhængende pleje og falder ikke ned mellem to stole,” siger Tina Rise Frederichsen.

En holdning, som sygeplejerske Louise Jørgensen deler.

”Jeg er mindre stresset, fordi jeg har fået bedre overblik over, hvilken indsats borgeren har behov for, og mere indflydelse på, hvordan jeg planlægger min arbejdsdag.”

Visitationen er en del af det faste team

Noget nyt ved organiseringen i faste teams er samtidig, at visitationen er kommet tættere på det daglige arbejde i hjemmeplejen. Visitationen består af en række ansatte i kommunen, der har til opgave at vurdere borgerens behov for hjælp, og hvad der er muligt at tilbyde ud fra det serviceniveau, den pågældende kommune har besluttet.

I det daglige er det social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i hjemmeplejen, der på vegne af borgerne er i dialog med visitationen om, hvad de har behov for i forhold til støtte til personlig pleje og praktisk hjælp. Marianne Jørgensen har været visitator i Tårnby Kommune de seneste 17 år og er tilknyttet det faste, somatiske team.

”Det var svært at starte op, fordi min rolle som visitator i teamet var uklar. Til at begynde med virkede det ikke til, at visitationen skulle være en del af det faste team. Men jeg tror hurtigt, at det gik op for ledelsen og de andre medarbejdere, at det var nødvendigt,” siger Marianne Jørgensen, der blandt andet har en baggrund som social- og sundhedsassistent.

Marianne Jørgensen deltager sammen med en anden visitator på ét ugentligt møde i teamet, også kaldet borgermøder eller dialogmøder. Her drøfter de sammen med resten af teamets medarbejdere de enkelte borgeres behov for hjælp og støtte. Inden teamorganiseringen foregik al dialog skriftligt mellem visitationen og de øvrige medarbejdere.

”Når vi skal visitere pleje og støtte, er det afgørende, at hjælperne og assistenterne er helt skarpe på at kunne dokumentere, hvorfor borgerne har behov for den hjælp, de ansøger om, ellers bliver vi nødt til at give afslag,” siger Marianne Jørgensen.

Mindre dobbeltarbejde og større forståelse

Med de fysiske møder er der kommet mindre dobbeltarbejde, fordi visitationen nu har bedre muligheder for at forklare de øvrige medarbejdere, hvordan de skal udfylde dokumentationskrav og funktionsevnevurdering.

”Til at begynde med var der meget oversættelsesarbejde, fordi vi kommer med hvert vores perspektiv og faglighed. Man skal være nysgerrig på hinandens arbejdsgange,” siger Marianne Jørgensen.

Selvom det har taget lang tid at nå dertil, og at der stadig er plads til forbedringer, mener hun, at der med de faste teams er kommet en større forståelse og tillid mellem visitationen og de øvrige medarbejdere. Et resultat, som social- og sundhedshjælper Tina Rise Frederichsen er enig i.

 ”Det er langt nemmere for mig at udfylde dokumentationen korrekt, fordi jeg har mulighed for at stille spørgsmål og få nogle mere fyldestgørende svar. Og nu kan jeg sætte ansigt på Marianne, så er det også nemmere at række ud og bede om hjælp.”

Faste teams – nu og i fremtiden

Efter det hårde arbejde og vellykkede forsøg med faste teams er Tårnby Kommune på vej til at rulle faste teams ud i resten af hjemmeplejen.

Teamleder Tanja Mattebjerg ser frem til at trække i arbejdshandskerne, og hendes opfordring til andre kommuner – der først nu skal til at tage deres spæde skridt til implementeringen af faste teams – er klar.

”Gode forandringer kommer ikke med et fingerknips. Det kræver noget af os alle lige fra ledelsen til medarbejderne på gulvet. Vi har alle skullet finde vores plads, men det har været det hele værd,” siger teamleder Tanja Mattebjerg.

Med ældrereformen er der afsat knap 380 millioner kroner til, at alle landets 98 kommuner kan arbejde med faste, tværfaglige selvstyrende Teams.

Denne artikel er en del af VIVE-magasin nr. 3, 2024. Temaet er Ældrevelfærd.