Store ambitioner – men kan de indfries?

Psykiatrien i Danmark er i en spændende udviklingsfase – og udvikling, nytænkning og store ambitioner er der brug for. Udviklingen skal drives af den meget fagligt roste 10-årsplan, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet i samarbejde med de faglige miljøer. Planen har politisk opbakning, så fremover kommer der yderligere op mod 4,5 milliarder kroner i de permanente midler til området.

Dertil kommer, at Novo Nordisk Fonden, som ubetinget er Danmarks største forskningsfond på sundhedsområdet, har bevæget sig ind på det psykiatriske område. Meget går således i den rigtige retning for psykiatrien, som i nullerne blev efterladt på perronen med langt færre midler og opmærksomhed, da det politiske fokus i den periode især var rettet mod ventetider til operation og kræftoverlevelse.

Rekrutteringsudfordringer

Udfordringen for psykiatrien bliver nu at indfri de store faglige og politiske ambitioner. For selvom der kommer fere penge til psykiatrien, så bliver det ikke let. En betydelig udfordring for hele velfærdsstaten de kommende mange år er rekrutteringssituationen, og her er behandlingspsykiatrien absolut ingen undtagelse. Vi mangler allerede i dag psykiatere, og selvom der faktisk bliver uddannet mange fere læger, og en del af dem forventeligt vil ende i psykiatrien, så tager det lang tid.

For andre faggrupper, særligt social- og sundhedshjælpere, pædagoger og socialrådgivere, så er situationen langt mere udfordret. Gabet mellem, hvad vi har brug for, og hvor mange der bliver uddannet, er uhyggeligt stort. Kampen om de unge er generelt stor, så det er svært at se en løsning – både på kort og mellemlang sigt. Risikoen er, at de penge, man har tilført psykiatrien, bliver vanskelige at omsætte til nye ydelser og dermed tilsvarende at komme i mål med de faglige ambitioner.

Sporene skræmmer

Psykiatrien har historisk ikke udviklet sig som ønsket. En væsentlig del kan tilskrives den manglende prioritering, men som Sundhedsstyrelsen også konstaterede i den faglige plan, så har det været kendetegnende for de tidligere initiativer, at ”de i vid udstrækning har været spredte, usammenhængende og sporadisk implementeret gennem puljefinansierede og midlertidige forsøgsprojekter, der ikke har været sammentænkt ud fra en fælles faglig retning.”

Man kan med en vis rimelighed være lidt bekymret for, om vores sundhedssystem har den tilstrækkelige implementeringskraft til at få psykiatriplanens visioner ud og leve i en verden med komplicerede sektorovergange mellem praktiserende læger, sygehus og kommune, uklar ansvarsfordeling såvel internt som mellem kommuner og regioner – særligt med tanke på, at mange af de vejledninger og retningslinjer mv., der er i psykiatrien, ofte ikke blevet systematisk implementeret eller monitoreret.

Vejen frem

Det giver håb for psykiatrien, at der er lagt op til en udvikling, der tager udgangspunkt i en kombination af en stærk faglig 10-årsplan, betydelige nye ressourcer til drift og forskning samt organisatoriske tiltag, som det nyligt etablerede psykiatriråd til at være vagthund i forhold til reel implementering af de relevante indsatser. Men udfordringerne er også store.

Øget mistrivsel blandt især de unge øger efterspørgslen efter ydelser, som ikke realistisk kan leveres, uden samarbejdet gentænkes på tværs af sektorer, herunder også de private aktører, der finansieres af sundhedsforsikringerne. At sikre udviklingen inden for et så kompliceret spændingsfelt sætter krav til lederskab – såvel politisk og klinisk som organisatorisk og økonomisk lederskab. Hvis de spredte, usammenhængende og sporadisk implementerede tiltag i psykiatrien skal blive i historien, så er det vigtigt at huske på, at en person eller en faggruppe sjældent kan løfte opgaven selv, men at det fordrer et bredere, tættere, mere tillidsfuldt og i langt højere grad datastøttet samarbejde end det, der har kendetegnet tidligere satsninger inden for psykiatrien.

Denne analyse er en del af VIVE Magasin nr. 2, 2024. Temaet er Psykiatri.