Stigende matematikangst blandt danske skoleelever
Som en delrapport i den samlede PISA-undersøgelse går PISA 2022 Delrapport Matematik i dybden med elevernes egen oplevelse af deres matematikundervisning. Den viser blandt andet, at en stigende andel af de danske 15-årige elever udvikler stærke, negative følelser i forhold til matematik – det, der betegnes som matematikangst.
Blandt drengene ses en mindre stigning, mens der for pigerne både ses en større andel med matematikangst og en kraftigere stigning siden seneste måling på området i 2012.
Forskellen mellem piger og drenge er også markant større i Danmark end i OECD-landene samlet set.
”Det er naturligvis problematisk, at elever udvikler matematikangst, både fordi det er urimeligt, at elever skal have denne type negative oplevelser i skolen, og fordi det hæmmer deres mulighed for læring,” siger seniorforsker Rune Vammen Lesner og peger på, at rapporten finder en målbar sammenhæng mellem matematikangst og de elever, der scorer lavere i matematik end de øvrige elever.
I undersøgelsen er det eksempelvis næsten to tredjedele af pigerne, der erklærer sig enige eller meget enige i undersøgelsens udsagn om ofte at være bekymret for, om det bliver for svært for dem i matematiktimerne. Det samme gælder kun for lidt over en tredjedel af drengene.
For både danske drenge og piger gælder dog, at niveauet af matematikangst ligger under OECD-gennemsnittet for de respektive køn.
Afdækker også motivation og selvsikkerhed
Derudover afdækker undersøgelsen også elevernes motivation, selvsikkerhed og mindset i forhold til matematikundervisningen. Den viser blandt andet, at danske drenge vurderer kvaliteten af deres matematikundervisning højere end pigerne, at drenge og piger er lige motiverede for at klare sig godt i matematik, og at danske elevers selvsikkerhed i forhold til at løse en række af forskellige typer af matematikopgaver ligger over OECD-gennemsnittet med undtagelse af deres selvsikkerhed omkring at kunne løse en andengradsligning.
Matematikangst
Nogle elever udvikler stærke, negative følelser i forhold til matematik. Det har i forskningslitteraturen fået betegnelsen matematikangst. Der findes ikke en fast, internationalt accepteret definition af begrebet, men det er kendetegnet ved følelser som ængstelse, anspændthed, nervøsitet og hjælpeløshed, når eleven bliver stillet over for matematiske problemstillinger, og det hæmmer ofte elevens matematiske præstation.
Opgavefordeling og kontakt
Delrapporten er forfattet af lektor Kaj Østergaard og lektor Lóa Björk Jóelsdóttir, begge fra VIA University College.
PISA 2022 rekvireres af Børne- og Undervisningsministeriet. VIVE har ansvar for den overordnede projektledelse samt analyse af data, og Danmarks Statistik varetager dataindsamlingen, mens UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, VIA University College og Københavns Professionshøjskole deltager med fagdidaktiske eksperter.
For spørgsmål om denne delrapport, kontakt:
- Kaj Østergaard, lektor, VIA University College – KOST@via.dk
- Lóa Björk Jóelsdóttir, lektor, VIA University College – LOHO@via.dk
For spørgsmål til datagrundlag og -indsamling, kontakt: Danmarks Statistik, chefkonsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel – MOM@dst.dk
For spørgsmål af politisk karakter, kontakt: Børne- og Undervisningsministeriet, pressetelefon 2240 0930.
