Små tegn på, at familier kan lære af hinandens udfordringer i hverdagen

Fonden for Socialt Ansvar har i årene 2019-2024 med finansiering fra den A.P. Møllerske Støttefond gennemført metodeudviklingsprojektet Positive læringsmiljøer i familien. Projektet har til formål, at forældre bliver bedre rustet til at støtte deres børns udvikling, trivsel og læring. På lang sigt er det målet, at børn af familier i udsatte positioner får bedre forudsætninger for at gennemføre grundskole og ungdomsuddannelse.

VIVE har fået til opgave at evaluere metodeudviklingsprojektet.

Projektet bygger på et familieforløb på otte forløbsgange, hvor 5-9 familier i udsatte positioner mødes om eftermiddagen eller på lørdage og støtter hinanden i at skabe rammer og strukturer for et godt familie- og børneliv. Indsatsen er faciliteret af både frivillige og af fondens medarbejdere. Konkret har i alt 34 familier deltaget i forløb. Det betyder, at der datamæssigt ikke er et stort antal familier at vurdere virkningerne af forløbene på.

Familierne fortæller, at de lærer af hinanden omkring hverdagens udfordringer. Men otte forløbsgange skaber begrænsede resultater. Familierne udtrykker små positive forandringer, og derfor ses det også kun som konturerne til en potentiel samlet positiv forandring for de deltagende familier og deres børn.

”Otte møder er for nogle familier for kort tid til at opbygge en tillidsfuld relation, der muliggør åben dialog og sparring om vanskelige emner. Den tillidsfulde relation mellem deltagerne kan være nøglen til at skabe forandringer for familierne. Så vi vurderer i evalueringen, at forløbet med fordel kan forlænges med flere forløbsgange,” siger projektchef Niels Peter Mortensen, der har ledet undersøgelsen.

Han påpeger, at familierne har brug for uformel dialog og sparring med hinanden og værdsætter et myndighedsfrit rum med frivillige, der bruger deres erfaringsbaserede viden. Det betyder også, at der ikke skal være for mange programsatte aktiviteter pr. forløbsgang.

Evalueringen viser også, at implementeringen og tilpasningen af forløbene på en række områder har været vanskelig, for eksempel at tilpasse forløbene på baggrund af erfaringerne. Det er heller ikke lykkedes at engagere familier til at stå for forløbsgange selv (peer to peer). Forløbene har primært været drevet af de ansatte konsulenter fra Fonden for Socialt Ansvar. Det betyder, at forløbene er dyre at afvikle i sit nuværende format. Hvis det kan lykkes at etablere et mere selvstændigt netværk af frivillige og deltagende familier omkring projektet, er det VIVEs vurdering, at der vil være større potentiale for, at projektet kan fortsætte.