Pårørende løfter flere omsorgsopgaver for ældre familiemedlemmer

Rengøring, indkøb, madlavning, udlevering af medicin og koordinering med hjemmeplejen. Det er nogle af de mange opgaver, som pårørende hjælper deres ældre familiemedlemmer med. Der er udsigt til, at opgaverne og ansvaret kun vil blive større de kommende år, vurderer Anna Amilon, seniorforsker i VIVE.

”Vi ser ind i en fremtid med flere ældre, der lever længere. Samtidig har kommunerne store udfordringer med at rekruttere social- og sundhedspersonale. Det er svært at forestille sig, hvordan det vil kunne undgås, at de pårørende tager større del i omsorgen fremover.”

Pårørende hjælper især med praktiske opgaver som kontakt til myndigheder, rengøring, havearbejde og transport, mens ældreplejen i de fleste tilfælde fortsat står for den personlige pleje.

Svært at navigere i systemet

Hos Ældre Sagen mærker man også, at flere pårørende træder til og hjælper ældre familiemedlemmer. Ét ud af fem opkald til Ældre Sagens rådgivningsteam er fra pårørende, der søger hjælp og vejledning til alt fra praktiske spørgsmål til mere komplekse juridiske udfordringer.

”Det er vidt forskellige opgaver, som de pårørende påtager sig, men en fællesnævner for de fleste er, at de oplever et system, der er svært at navigere i,” fortæller Merima Ljubovic, der er ansvarlig for Ældre Sagens politiske indsats på pårørendeområdet.

I en undersøgelse, som Ældre Sagen gennemførte i 2023, angav 94 procent af de voksne børn, at de hjælper et familiemedlem, der modtager hjemmehjælp. Det er en stigning på 11 procentpoint i forhold til 2015.

De fleste pårørende bruger 3-4 timer eller mere om ugen på omsorgsarbejdet. Merima Ljubovic understreger, at det ikke blot er tiden, men i høj grad også den psykiske belastning, der følger med opgaverne, som presser de pårørende. 62 procent vurderer, at der er sket en forringelse i deres psykiske helbred som følge af omsorgsopgaverne. Det er en markant stigning fra 2015, hvor tallet lå på 43 procent.

Forstærker ulighed i samfundet

En yderligere udfordring ved pårørendes uformelle omsorgsarbejde er, at det kan forstærke de uligheder, som allerede eksisterer i samfundet.

”Pårørende med mange ressourcer har mulighed for at købe rengøringshjælp, madservice eller transport. De har også ofte et fleksibelt job, hvor de kan tage et par timer ud midt på dagen for at besøge deres familiemedlem, ringe til kommunen eller ordne praktiske opgaver,” forklarer Anna Amilon.

De pårørende, der ikke har fleksibilitet og økonomisk overskud, kan derimod opleve at blive ekstra stressede og belastede. Det vides endnu ikke, hvor store de negative konsekvenser er, men Anna Amilon og hendes kollegaer er i gang med et stort forskningsprojekt, som undersøger netop dette.

”Det er vigtigt, at vi bliver klogere på, hvordan det uformelle omsorgsarbejde påvirker forskellige grupper af pårørende. Hvis de pårørende brænder ud af omsorgsarbejdet, har det store konsekvenser – både for den enkelte, men også for samfundet, hvor det med stor sandsynlighed vil kunne mærkes både i sundhedssystemet og på arbejdsmarkedet,” siger Anna Amilon.

Forskningsprojektet om pårørendes omsorgsarbejde løber over tre år og forventes afsluttet i 2027.

Denne artikel er en del af VIVE-Magasin nr. 3, 2024. Temaet er Ældrevelfærd