Nyhed 12. DEC 2024

Ny viden om læringsmiljøer i børnefamilier kan være en hjælp til praktikere

  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Socialområdet
Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE

I mange år har det været en samfundsmæssig ambition, at børn skal have lige muligheder i livet. Ny viden om læringsmiljøer i danske børnefamilier og deres betydning for børns udvikling og livschancer kan klæde frontlinjemedarbejdere bedre på til at understøtte familier og deres børn.

Danske familiers ressourcer i form af uddannelse, tid og økonomi har stor betydning for børn udvikling. Og læringsmiljøet i den enkelte familie er en central faktor i forhold til, hvilke muligheder børn har senere i livet. Det er konklusionen på et flerårigt projekt, som VIVE og Københavns Universitet har gennemført med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Den tredje og afsluttende rapport er netop udkommet.  

Projektet har kortlagt fire typer af læringsmiljøer i danske småbørnsfamilier. Læringsmiljøet er i projektet bredt forstået som noget, der ikke kun foregår i hjemmet og ikke kun omfatter læring i form af for eksempel læsning og at lege med tal og bogstaver. Læringsmiljøet omfatter alle sociale og kulturelle aktiviteter og ressourcer i familien, som understøtter barnets kompetencer og tilegnelse af viden.

”Det er første gang, vi skaber viden om læringsmiljøer i en dansk sammenhæng. Den hidtidige forskning har primært fokuseret på USA og England, hvor forholdene for børnefamilier er anderledes, end de er i Danmark. Ny viden i en dansk sammenhæng kan være til gavn for de mange praktikere, en familie møder i vores danske velfærdssamfund,” siger Jens-Peter Thomsen, professor MSO i VIVE, som har skrevet de tre rapporter i samarbejde med professor Mads Meier Jæger fra Københavns Universitet.

Danske familier er generelt aktive

Overordnet er danske småbørnsfamilier aktive og engagerer sig i deres børn, men familierne er forskellige, i forhold til hvad de foretager sig med deres børn, og hvordan de organiserer sig i hverdagen. Det kan handle om forskelle i fritidsaktiviteter, hvor meget man læser højt, hvor meget skærmtid børnene har, og hvor meget struktur man har i hverdagen, for eksempel i forhold til sengetider.

Selvom de fire læringsmiljøer adskiller sig fra hinanden, er forskellene i familiernes sociale og økonomiske ressourcer mindre og i deres læringsmiljøer mindre herhjemme, end de er i mange andre lande. Med en relativt lav økonomisk ulighed og en udbygget velfærdsstat er danske familier anderledes stillet end i for eksempel England og USA.

Forskellene i forældres prioriteringer og værdier herhjemme afspejler ofte deres egne erfaringer. Det viser sig for eksempel tydeligt i forældrenes forventninger til, hvilken uddannelse deres børn engang skal have, og hvordan forældre navigerer i uddannelseslandskabet. På samme måde er der sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau, og hvor de bor i landet – og dermed også, hvilke skoler og faciliteter de har i lokalområdet.

Derfor er det vigtigt at understrege, at understøttelse af barnets udvikling ikke er en opgave, der kun løses i familien, hvis alle børn skal have lige muligheder, understreger Jens-Peter Thomsen.

”Familiens hverdagsliv skal ses som et hele, og vi skal som samfund gå på flere ben. Indsatser til individuelle familier skal gå hånd i hånd med institutionelle indsatser. Der skal altså også arbejdes med for eksempel uddannelsesvejledning i skoler og ungdomsuddannelser.”

Fire typer af læringsmiljøer

Forskerne har identificeret fire typer af læringsmiljøer i danske familier:

Det aktive læringsmiljø – med mange varierede aktiviteter, en høj grad af struktur i hverdagen og en overvægt af forældre med videregående uddannelser.

Det inaktive læringsmiljø – med færre aktiviteter, mindre struktur i hverdagen og en overvægt af forældre uden videregående uddannelse.

Det digitale læringsmiljø – med færre kulturelle aktiviteter, et stort forbrug af digitale medier og en overvægt af forældre uden videregående uddannelser.

Det analoge læringsmiljø – med mange kulturelle aktiviteter, fravær af digitale medier og en overvægt af forældre med lange, videregående uddannelser.

Om projektet

I alt tre rapporter er udgivet i forbindelse med forskningsprojektet, som bygger på både kvalitativt og kvantitativt datamateriale og beskriver udviklingen i læringsmiljøer i danske børnefamilier over to år.

Projektet bygger blandt andet på to spørgeskemaundersøgelser foretaget af Epinion for VIVE. Den første blev gennemført i 2021 blandt 1.700 familier med børn i alderen to til syv. Den anden blev gennemført i 2023, da børnene var fire til ni år.