Nyhed 25. NOV 2024

Ny forskning skal skabe bedre viden om omsorg for ældre migranter

  • Ældre
Modelfoto: Sine Fiig/VIVE
Forskningsprojektet skal blandt andet undersøge, hvordan man kombinerer omsorg fra familien, som mange ældre fra etniske minoriteter forventer, med den kommunale ældrepleje.

Ældre fra etniske minoriteter har generelt dårligere helbred end majoritetsbefolkningen, men gør alligevel mindre brug af den offentlige ældrepleje. Hvad det betyder for den enkelte og for samfundet, skal VIVE-professor Anika Liversage undersøge i et nyt forskningsprojekt.

I disse år stiger antallet af ældre med ikke-vestlig baggrund i både Danmark og i det øvrige Europa. Generelt har ældre fra etniske minoriteter både dårligere helbred og dårligere økonomi end ældre fra majoritetsbefolkningen. Alligevel benytter de sig i mindre omfang af offentlig ældrepleje end andre ældre.

Vi har imidlertid begrænset viden om, hvorfor det forholder sig sådan. Derfor skal et forskningsprojekt om ældreomsorg blandt ældre etniske minoriteter skabe ny viden på området. Projektet skal ledes af Anika Liversage, professor MSO, som har modtaget en bevilling på knap 3,2 millioner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

”Vi ved, at mange ældre fra etniske minoriteter har en forventning om, at deres familie skal pleje dem, når de har brug for det. Men hvordan kan det ske, når familien også har job og børn, der skal passes? Og hvad betyder den manglende brug af formel omsorg for et velfærdssamfund, der skal yde alle borgere tilstrækkelig hjælp? Det er noget af det, vi skal undersøge,” siger Anika Liversage.

I forskningsprojektet skal Anika Liversage blandt andet se på, hvad der skal til for at etablere velfungerende omsorgsarrangementer for ældre fra etniske minoriteter, og hvordan man for eksempel kombinerer omsorg fra familien med kommunens ældrepleje.

”Det er vigtigt at forstå, for kommer man rettidigt i kontakt med den formelle pleje, kan det støtte de ældre i at forblive selvhjulpne i længere tid,” siger Anika Liversage.

Projektet baseres på både kvalitative og kvantitative data. Kvalitativt vil der være feltarbejde – på modersmål – i arbejdsmigrantfamilier fra Tyrkiet og i flygtningefamilier fra arabisktalende lande. Omkring 30 familier skal følges og interviewes over tid, og interviewene skal omfatte både plejekrævende ældre, deres familier og de kommunale omsorgsmedarbejdere, der eventuelt får deres gang i familierne.

Derudover skal registerdata give et detaljeret indblik i omsorgsarrangementer for forskellige typer af ældre, hvordan arrangementerne etableres, og hvordan de udvikler sig over tid.