Ni anbefalinger og en app skal støtte SOSU-elever med migrantbaggrund
Dagtilbud, skole og uddannelse
Ældre
Dagtilbud, skole og uddannelse, Ældre
Forestil dig, at du kommer til Danmark fra eksempelvis Ukraine eller Syrien. Den danske kultur og det danske sprog er svært at forstå, men du starter alligevel på en social- og sundhedsuddannelse og får en oplæringsplads i ældreplejen. På din første dag får du at vide, at du skal servere en ”dyrlægens natmad med sky” klokken 11:30 til hr. Madsen. Hvad for en dyrlæge? Og hvilken sky?
Det er bare ét eksempel på de mange sprogbarrierer, som elever med migrantbaggrund dagligt oplever på de danske social- og sundhedsuddannelser. For selvom smørrebrød er en del af menukortet på mange danske plejehjem, så kan du ikke finde en beskrivelse af den danske delikatesse i elevernes teoribøger.
Ny app skal hjælpe med fagsprog
Næsten 50 procent af social- og sundhedshjælperelever og over 25 procent af social- og sundhedsassistentelever i Danmark er født og opvokset uden for landets grænser. Det skaber sprogbarrierer, som er en af grundene til, at nogle flersprogede elever kæmper med at færdiggøre deres uddannelse.
Forskere fra VIVE og Aarhus Universitet har i et forskningsprojekt finansieret af Innovationsfonden udviklet SOSU Appen i samarbejde med Alexandra Instituttet.
“Appen kan hjælpe eleverne, når de taler med borgere eller kollegaer og har svært ved at forstå alt, hvad der bliver sagt. Den kan hjælpe med fagsprog, som eksempelvis rødme eller mundhygiejne, og eleverne kan finde et 3D-kropsatlas, hvor de kan få navne på de enkelte kropsdele læst højt,” siger Johanne Korsdal Sørensen, der er ph.d. og projektudvikler ved Aarhus Universitet.
Mimik og kropssprog bør anerkendes
Elevernes forskellige kulturelle baggrunde og flersproglighed skaber samtidig en ekstra dimension i oplæringen. For selvom der er risiko for, at elevernes manglende sprog kan skabe misforståelser og barrierer, så kan det også skabe gode relationer mellem borger og elev.
”Når de ældre borgere hjælper eleverne med det danske sprog, skaber det nye, afslappede situationer over eftermiddagskaffen, hvor der er plads til kærligt og velmenende drilleri. Rollerne bliver vendt på hovedet, så det pludselig er eleven, som har brug for hjælp,” siger Sara Lei Sparre, der er seniorforsker på VIVE.
Selvom kommunikation er en vigtig del af jobbet som social- og sundhedsmedarbejder, peger projektet også på, at både skoler og praktikstederne skal huske, at kommunikation er mere og andet end det verbale.
Forskerne peger for eksempel på, at mimik og kropssprog i højere grad bør anerkendes, når eleverne ikke kan finde ordene på dansk. Det skyldes, at mere visuel kommunikation kan være lettere at afkode for borgere med dårlig hørelse eller demens.
Modsat fortæller en af de oplæringsvejledere, der har deltaget i undersøgelsen, at elever med migrantbaggrunds udfordringer med det danske sprog til tider skygger for andre vigtige færdigheder. Hun nævner eksempelvis, at hun har mødt elever, som mestrer både latin og fagsprog, men hvor vanskelighederne med dansk skaber en barriere.
Bekymringer og lovgivning står i vejen
Ud fra resultaterne peger forskerne på, at social- og sundhedsuddannelserne skal blive bedre til at sætte sig ind i elevernes situation, da den kan have betydning for deres trivsel.
”Elever med migrantbaggrund går ofte med bekymringer om eksempelvis familiens opholdstilladelse, økonomi eller konflikter i hjemlandet. På grund af de seneste års stramninger i udlændingelovgivningen udgør det at tage en uddannelse i sig selv en risiko, fordi mange har midlertidig opholdstilladelse i Danmark,” forklarer seniorforsker Sara Lei Sparre.
Hun fortæller, at de undervejs i undersøgelsen har set eksempler på elever med migrantbaggrund, der afbryder uddannelsen undervejs, fordi de hellere vil prioritere at arbejde ufaglært for at øge deres chancer for at få permanent opholdstilladelse.
”Det er paradoksalt. For ældreplejen er både et læringsrum, hvor eleverne skal lære det danske sprog og kultur at kende, og et fag, hvor der i den grad er brug for arbejdskraft i de kommende år.”
Sara Lei Sparre understreger derfor vigtigheden af, at oplæringsstederne råder over de nødvendige ressourcer, tid og kompetencer til at planlægge vejledningsforløb, der imødekommer den enkelte elevs behov. Med det for øje har forskerne udarbejdet ni anbefalinger til kommunale arbejdspladser og oplæringssteder med særligt fokus på overgangen fra skole til oplæring for elever med migrantbaggrund.
Denne artikel er en del af VIVE-magasin nr. 3, 2024. Temaet er Ældrevelfærd.
Faridas fortælling
Syriske Farida var i slutningen af 30’erne, da hun blev familiesammenført med sin mand i 2015. I 2022 var Farida i gang med sin første oplæring på et dansk plejehjem. Hun var glad for sit arbejde, men oplevede også udfordringer med at kommunikere på dansk. Hendes leder og vejleder besluttede derfor at give hende lidt mere tid til både sproglig og faglig læring ved at forlænge hendes første oplæringsperiode.
Usikkerheden om opholdstilladelse har dog været en fast følgesvend under hele uddannelsen. Hun risikerer i værste fald, at hendes egen og familiens opholdstilladelse ikke forlænges. Det skyldes, at Farida har været under uddannelse og dermed ikke kan ansøge om permanent opholdstilladelse, fordi hun ikke lever op til kravet om 3,5 års beskæftigelse i løbet af de seneste 4 år. Trods usikkerheden lykkedes det Farida at gennemføre uddannelsen i 2023, og hun fik et job med det samme. Hvis reglerne ikke ændrer sig, kan Farida søge om permanent opholdstilladelse i 2027.
Ni anbefalinger - Støt elever med migrantbaggrund
- En bedre overlevering
Etabler en systematisk kommunikations- og vidensdeling mellem skolernes lærere og oplæringsvejledere forud for elevernes oplæring. - En god modtagelse på oplæringsstedet
Udvis åbenhed ved at imødekomme elevernes tvivl og usikkerheder. Medarbejderne bør tage sig tid til at forklare eleverne, hvorfor de udfører opgaverne, som de gør. - Støt sprogudvikling
Lærere, ledere, oplæringsvejledere og medarbejdere bør have kendskab til sprogundervisning. De skal vide, hvordan de bedst kan støtte eleverne i at lære dansk. - Faste og skræddersyede sprogtilbud i oplæringen
Tilbyd elever med sprogudfordringer fast sprogunder - visning i trygge rammer og individuelt eller i små grupper. - Anerkend borgernes rolle i elevernes sproglæring
Fremhæv de positive effekter af, at eleverne også lærer dansk ved at tale med borgere. Vær opmærksom på sproglæring, når der laves besøgsplaner, så eleverne kobles sammen med kognitivt friske borgere. - Anerkend nonverbal kommunikation
Sæt fokus på og anerkend værdien af mimik og kropssprog. Anerkend det som et udgangspunkt for mere sproglæring. - Mere tid og støtte til flersprogede elever
Anerkend elevernes behov for mere tid til for eksempel opgaveløsning, og tilbyd dem faglig sparring og dedikeret taletid ved møder. - Vis interesse for elevernes baggrund og situation Støt elever i svære situationer. Vær nysgerrig på forskel - lige normer og traditioner for omsorg og pleje fra elevernes oprindelsesland, men vær tydelig om ufravigelige krav i den danske ældrepleje.
- Mere praksisnær undervisning i dokumentation
Tilrettelæg undervisning og oplæring i dokumentation mere praksisnært. Tilbyd eleverne løbende sparring til formuleringer, der indeholder fagord og forkortelser.
