Nemmere adgang til psykologhjælp fastholder ikke personer i uddannelse og job

Psykologordningen, som giver mulighed for offentligt tilskud til psykologbehandling efter henvisning fra almen praksis, har gennemgået betydelige udvidelser i de seneste år. Den nuværende regerings ønske om en ’gennemgribende modernisering af psykologsystemet’ har på ny affødt en debat om, hvorvidt adgangen til psykologhjælp skal udvides yderligere. Ofte med et argument om positive effekter på samfundsøkonomien.

Men VIVEs undersøgelse, der netop ser på de socioøkonomiske effekter af en øget adgang til psykologbehandling, peger på, at der hidtil kun har været meget få, målbare effekter på danskernes tilknytning til uddannelse, beskæftigelse og forbrug af sundhedsydelser.

Få og små økonomiske effekter af øget adgang til psykolog

Der er kun foretaget få studier af de økonomiske effekter ved en øget adgang til psykolog med tilskud. Derfor har det også været målet med undersøgelsen at identificere, hvilken effekt det har for den pågældende gruppe i forhold til deres tilknytning til uddannelse, arbejdsmarkedet og ændringer i forbrug af andre sundhedsydelser.

Undersøgelsen viser overordnet, at der er meget små og usikre økonomiske effekter ved en øget adgang til psykologbehandling. Dertil peger analysen svagt i retningen af, at færre vil være under uddannelse, og ledige i højere grad vil få sygedagpenge ved en udvidet adgang til psykolog.

”Vi kan ikke måle nogen betydelige økonomiske effekter – hverken positive eller negative. Dermed ikke sagt, at behandlingen ingen effekt har på den enkeltes trivsel og psykiske velbefindende, for det har ikke været vores mål at undersøge den direkte kliniske effekt,” siger Jakob Kjellberg og uddyber:

”Men vores analyse peger i retningen af, at vi skal gentænke indhold og kvalitet af indsatsen i den nuværende psykologordning, hvis den skal have en effekt på den enkeltes livssituation i en sådan grad, at det giver sig udslag i en målbar positiv effekt på samfundsøkonomien,” siger Jakob Kjellberg.