Miljøet bør have en større plads i forståelsen af særlige behov i skolen
Dagtilbud, skole og uddannelse
Dagtilbud, skole og uddannelse
Stadigt flere elever bliver vurderet til at have særlige behov for støtte, og en stigende andel af børnene i almenskolen bliver visiteret til specialskoler og specialklasser. Stillet over for denne udvikling er mange kommuner i gang med at genoverveje organiseringen af området.
Udviklingen rejser en række centrale spørgsmål, herunder hvordan vi overhovedet forstår et særligt behov for støtte i skolen, hvordan man kan vurdere, fastslå og kategorisere et støttebehov, og hvordan man på en hensigtsmæssig måde på kommunalt og skoleniveau kan gruppere elever med henblik på at yde støtte til dem.
VIVE søger i en ny undersøgelse at belyse disse spørgsmål, og søger herigennem at bidrage til et vidensgrundlag for de videre drøftelser og beslutninger om udviklingen på området.
Problemer knyttes til den enkelte elev
Undersøgelsen viser, at individuelle forhold hos de enkelte elever i høj grad er i fokus, når skolesystemet skal undersøge problemstillingerne og iværksætte støtte. Undervisningen, det sociale fællesskab og andre aspekter af læringsmiljøet er derimod langt sjældnere i fokus.
Thyge Tegtmejer, som sammen med sine kolleger har gennemført undersøgelsen, fortæller, at Danmark i løbet af årene har opbygget et system og en række af processer, hvor der i meget høj grad kommer fokus på den enkelte elev, når der opstår vanskeligheder i skolen. Mange problemer anskues som noget, der skal undersøges og kategoriseres psykiatrisk, forud for at der iværksættes støtte. Men læringsmiljøet mangler.
”Der er en tendens til, at læringsmiljøet og fx støttemulighederne i klassen kun i begrænset omfang eller slet ikke inddrages, når man skal forstå hvad der er på spil. Det medfører også, at man i overvejende grad ser i retning af individfokuserede løsninger. For hvis det er barnet, der opfattes som bærer af en bestemt problemstilling, så er det også barnet som man isoleret set sætter ind over for - og som man altså i stadig flere sager flytter til et specialundervisningstilbud uden for almenskolens rammer,” fortæller Thyge Tegtmejer.
Erfaringer viser veje til ny forståelse af særlige behov
Undersøgelsen peger på, at den individfokuserede tilgang til at forstå og handle på udfordringerne måske nok er udbredt, men at den ikke er den eneste mulighed. En række kommuner forsøger at opbygge procedurer, hvor miljøet spiller en større rolle i vurderingen og organiseringen omkring samt i de pædagogiske handlinger målrettet de særlige behov.
En række studier fra den internationale forskning viser, hvordan særlige behov i højere grad kan forstås som noget, der består i en uoverensstemmelse mellem barnets behov og skolemiljøets indretning og støttemuligheder. Denne forståelse af særlige behov har også betydning, når man skal overveje de rette indsatser, hvor indsatsen skal bidrage til at reducere denne uoverensstemmelse. Her kan det både dreje sig om at forbedre støttemulighederne i klassen, ligesom der kan være elementer af individrettede indsatser.
Stigende andel af eleverne har behov for støtte i almenskolen
Som en del af undersøgelsen har VIVE gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i skolen for at afdække, hvor udbredt de særlige behov for støtte er, samt at belyse lærernes vurderinger af skolens rammer og egne kompetencer til at arbejde med forskellige typer af støttebehov. Resultaterne på, at stadig flere elever i skolen vurderes af deres lærere til at have behov for støtte.
Undersøgelsen viser at:
- 23,4% af eleverne i 3., 6. og 9. klasse vurderes at have et særligt behov for støtte i almenskolen i 2024
- støttebehovet er lidt større i 3. klasse, hvor 25% af eleverne vurderes at have et støttebehov, mens det er lidt lavere i 9. klasse (20,7%).
- hyppigt forekommende behov for støtte er blandt andet et særligt behov for hjælp til at overskue og organisere opgaver, deltage fagligt, til læsning og skrivning, til at fastholde koncentrationen om undervisningen og til at blive en aktiv del af gruppearbejde. Mange lærere vurderer selv, at de har gode kompetencer til at arbejde med disse forhold
- eleverne har sjældnere et behov for støtte til at håndtere vrede/udadreagerende adfærd, at fastholde skolegangen eller til at undgå social eller faglig tilbagetrækning. Her er der til gengæld en større andel af lærerne, som angiver, at de savner de rette kompetencer, samt at skolen mangler de rette rammer til at arbejde med disse udfordringer.
Perspektiver for lovgivning, vurdering og organisering
Undersøgelsens resultater danner afsæt for en række fremadrettede perspektiver på, hvordan skolesystemet kan tilpasses, hvis man i højere grad åbner op for, at elevers udfordringer også kan handle om læringsmiljøet.
Det vil indebære, at løsninger i højere grad end i dag bør findes ved at se på miljøet og tilpasse det til elevernes behov, men uden at det individuelle hensyn falder ud. Mulige veje til dette kan blandt andet bestå i at se på lovgivningens definitioner af specialundervisningsbehov, som i dag i høj grad fokuserer på enkeltelever.
Desuden vil det være relevant at overveje en række indholds- og proceskrav til blandt andet de værktøjer og procedurer, som PPR benytter, når de gennemfører en pædagogisk-psykologisk undersøgelse.
Endelig peger undersøgelsen på, at kommuner og skoler kan overveje problemforståelser og støtteorganiseringer, idet en stor andel af kommunerne i dag organiserer specialområdet på nogle måder, hvor psykiatriske diagnoser kommer til at spille en væsentlig rolle som omdrejningspunkt.
