Mennesker med sklerose er i lav grad i beskæftigelse

Mennesker med sygdommen multipel sklerose er langt mindre i job end den øvrige befolkning i de nordiske lande. Multipel sklerose (MS) er en kronisk sygdom i centralnervesystemet, som kan betyde nedsat funktionsevne og dermed gå ud over arbejdsevnen.

Beskæftigelsesfrekvensen for mennesker med MS i Norden er mellem 40 og 50 procent, viser en gennemgang af nordisk litteratur. I Danmark er tallet for den øvrige befolkning cirka 75 procent. Samtidig er MS mere udbredt i de nordiske lande end i resten af verden, viser et nyt litteraturstudie. Det er særligt fatigue, altså udmattelse og træthed, der gør det svært for personer med MS at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det viser en ny undersøgelse, som VIVE har foretaget for Nordisk MS Råd, en paraplyorganisation for de fem nordiske landes patientforeninger for sklerose. Undersøgelsen har gennemgået litteratur fra Norden om mennesker med sklerose og deres tilknytning til arbejdsmarkedet, sygefravær, førtidspension, indkomst og arbejdsliv.

”Den lave grad af beskæftigelse blandt mennesker med MS betyder en lavere indkomst set over tid, end man ellers kunne have haft. Det betyder også tabte skatteindtægter og produktivitetstab. Så både i forhold til den enkelte og i forhold til samfundsøkonomien er der gode grunde til at rette fokus på problemet,” siger Christian Højgaard Mikkelsen, senioranalytiker i VIVE og projektleder på undersøgelsen.

Huller i viden om MS og arbejdsliv

I dag lever omkring 19.000 danskere ifølge Det Danske Scleroseregister med sygdommen, og omkring 700 nye tilfælde kommer til hvert år. Danmark er det land, hvor flest diagnosticeres med sklerose.

Risikoen for at opleve perioder med sygefravær eller gå på førtidspension stiger i takt med tiden, efter at diagnosen er blevet stillet. Ifølge litteraturstudiet er gennemsnitsalderen for førtidspension 43 år i Sverige og 45 år i Finland. Enkelte studier peger på, at risikoen for førtidspension falder, jo tidligere efter diagnosen man kommer i gang med behandling, og at nye behandlingsformer ser ud til at øge den gennemsnitlige tid fra diagnose til førtidspension.

Men undersøgelsen afdækker også huller i vores viden om mennesker med MS og deres arbejdsliv. Forskerne fandt for eksempel ingen nordiske studier, der omhandlede arbejdsvilkår, alternative beskæftigelsesformer eller effektstudier af initiativer til at fastholde mennesker med MS på arbejdsmarkedet. Enkelte studier berørte arbejdsgiveres opfattelser, men der var ingen dybdegående undersøgelser af barrierer og muligheder på arbejdsmarkedet for mennesker med MS.

Samtidig betyder en hastig udvikling på området, at nogle af de inkluderede studier ikke fuldt ud afspejler de nuværende arbejdsmarkedsforhold.

”Udviklingen går hurtigt med tidligere diagnosticering og behandling af MS. Derfor er der behov for ny og bedre viden om den udvikling, og hvad den betyder for tilknytningen til arbejdsmarkedet,” siger Christian Højgaard Mikkelsen.