Kommunerne bruger flere penge på ældrepleje, men færre penge per ældre borger
- Ældre
- Økonomi og styring Ældre, Økonomi og styring
Vi lever længere, og andelen af ældre i befolkningen stiger. Det presser kommunernes budgetter.
”Sidste år brugte kommunerne omkring 56 milliarder kroner på ældreområdet. Det svarer til omkring en femtedel af kommunernes samlede servicebudgetter,” fortæller Kurt Houlberg, der er professor i VIVE og ekspert i kommunaløkonomi.
”Ældreområdet presser kommunernes økonomi, og presset vil sandsynligvis blive større i fremtiden. Det bliver en stor udfordring for kommunerne både at skaffe penge til at finansiere udgifterne og at skaffe kvalificerede medarbejdere,” siger Kurt Houlberg.
De seneste fem år er kommunernes udgifter til ældreområdet steget betragteligt. Samtidig er der dog kommet betydeligt flere ældre, og faktisk er udgifterne per ældre borger faldet.
”Kommunerne bruger flere og flere penge på ældreområdet, men det serviceniveau, som den enkelte borger oplever, er blevet mindre,” siger Kurt Houlberg. Der er færre plejeboligpladser per ældre end tidligere, en faldende andel af ældre modtager hjemmehjælp, og de, der modtager hjemmehjælp, visiteres til færre timer om ugen end tidligere.
Stor forskel på udgifter
Der er stor forskel på, hvor mange penge de forskellige kommuner bruger. De kommuner, som bruger mindst, bruger omkring 40.000 kroner per ældre borger i kvartalet. De kommuner, der bruger mest, bruger omkring 75.000 – altså næsten dobbelt så meget. ”Forskellen siger dog ikke nødvendigvis noget om, hvor god servicen er. Forskellen i kommunernes udgifter kan nemlig langt hen ad vejen forklares ved kommunernes geografi og ældrebefolkningens sammensætning,” siger Kurt Houlberg.
Det spiller blandt andet en rolle, hvor spredt de ældre bor, hvordan de ældres alderssammensætning er, og hvor mange sociale ressourcer, de ældre har. VIVEs beregninger viser, at omkring tre fjerdedele af udgiftsforskellene skyldes forskelle i kommunernes geografi og ældrebefolkningens sammensætning.
Der er fortsat pres på budgetterne
Kommunernes udfordringer vil med al sandsynlighed blive større de kommende år. Forventningen er, at der om 10 år vil være omkring 50 procent flere danskere over 80 år. Kurt Houlberg vurderer, at det vil lægge yderligere pres på kommunerne.
”Det bliver vanskeligt at finde pengene og meget svært at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere. Vi ser ind i en fremtid, hvor det formodentlig vil blive umuligt at fastholde den samme type af service, som vi har i dag.”
Denne artikel er en del af VIVE-magasin nr. 3, 2024. Temaet er Ældrevelfærd.
Kommunernes udgifter på ældreområdet
Kommunerne bruger omkring 56 milliarder kroner på ældreområdet om året. Ældreområdet er den næststørste udgiftspost på kommunernes budgetter efter skoleområdet.
Fra 2018 til 2022 er udgifterne på ældreområdet steget med næsten 7 procent. Selvom udgifterne samlet set er steget, er udgifterne per ældre borger dog faldet.
I samme periode er antallet af danskere over 67 år nemlig steget med 9,3 procent, og antallet af danskere over 80 år er steget med 18,6 procent. Udgifterne per dansker over 67 år er faldet med 0,7 procent, og udgifterne per dansker over 80 år er faldet med 6,0 procent.