Kommuner melder om gode erfaringer med frisættelse på ældreområdet

I 2021 blev tre danske kommuner frisat på ældreområdet som en forsøgsordning under velfærdsaftalerne. I forsøgsperioden er de blevet fritaget fra en del af lovgivningen på ældreområdet, så de i højere grad selv har kunnet tilrettelægge dele af den kommunale service til de ældre borgere.

VIVE har i 2023 lavet en delevaluering med fokus på, hvilke initiativer frisættelsen har givet anledning til, og arbejder netop nu på den endelige evaluering af frisættelsesforsøgene.

 ”Kommunerne melder selv, at det er noget, der styrker deres ældrepleje på flere måder. Det har givet dem en anledning til at tænke i nye baner, og de konstaterer, at der kommer gode idéer til at løse udfordringer fra lokale ledere og medarbejdere, når man administrativt skaber rammerne for det,” siger chefanalytiker Søren Kjær Foged, der er medforfatter på midtvejsevalueringen og aktuelt arbejder på slutevalueringen.

Viborg Kommune er en af de frisatte kommuner. Her har de kørt flere runder, hvor kommunens medarbejdere og lokale ledere i ældreplejen har kunnet melde forslag til nye prøvehandlinger ind.

”Vi har rammesat det sådan, at alle prøvehandlinger i forbindelse med frisættelsen skal tale ind i en trekant bestående af trivsel, effektivitet og kvalitet. Så vi har meget brugt det afsæt at stille skarpt på, hvad der skaber værdi for borgere og pårørende,” siger Karen Holdsbjerg Larsen, der er omsorgschef i Viborg Kommune.

Det har også været motiverende for medarbejderne at komme mere med ind i beslutningsrummet.

“Vi har rammesat det centralt, og så er alle idéerne og den power og energi, som det kræves for at lykkes med det, kommet fra den lokale innovationskraft ude på vores ældreplejes matrikler,” fortæller Karen Holdsbjerg-Larsen.

Ressourcer matcher behov

Et eksempel fra en af de frisatte kommuner er udlevering af standardhjælpemidler, hvor man med frisættelsen er gået væk fra at skulle lave en større vurdering af borgerens funktionsniveau for at udlevere en rollator eller andre standardhjælpemidler.

”Generelt kan man sige, at det har givet kommunerne frihed til selv at vurdere, hvor ressourcerne i nogle tilfælde bruges bedst i forhold til behovet hos borgerne,” siger Søren Kjær Foged.

Et andet eksempel ses i Viborg Kommune, hvor man har sat sig fri fra lovgivningen om, at nogle borgere skal have et obligatorisk årligt, forebyggende hjemmebesøg. Finder de ud fra en faglig vurdering og i dialog med den enkelte frem til, at det ikke er nødvendigt med et årligt besøg, kan de i stedet aftale et længere tidsinterval og dermed frigøre ressourcer til flere hjemmebesøg hos dem, der har et større behov.

Ikke så omfattende frihed

En af erfaringerne med frisættelsen er også, at den i realiteten ikke er så omfattende, når det kommer til stykket. For den gælder alene i forhold til udvalgte paragraffer i serviceloven. Anden lovgivning, som grænser op til, for eksempel sundhedsloven, er kommunerne ikke frisat fra.

En anden erfaring fra kommunerne er, at langt størstedelen af de igangsatte initiativer faktisk kunne være sat i værk helt uden frisættelsesforsøget. Det fortæller Søren Kjær Foged. Et billede, de også kan genkende i Viborg Kommune.

”Det er forsvindende lidt, vi egentlig har frigivet os fra lovgivning. Det har langt mere været en anledning til, at vi har sat vores egne procedurer under lup for at finde ud af, hvordan kan vi gøre det her på en smartere måde. Det, vi har arbejdet med, har langt overvejende været noget, vi har kunnet ændre på inden for egne rammer,” siger Karen Holdsbjerg-Larsen.

Denne artikel er en del af VIVE-magasin nr. 3, 2024. Temaet er Ældrevelfærd.