Fokus på ulighed i højere karakterkrav til stx skygger for større problemer

I dele af landet, som eksempelvis Als i Nordjylland, er det i dag en kamp for unge at gennemføre en ungdomsuddannelse – ikke på grund af karakterkrav, men fordi det tager over en time med offentlig transport at komme til nærmeste gymnasium. For disse unge kræver det en ekstra stor indsats at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ulighed i adgang til uddannelse er derfor et relevant emne i forbindelse med regeringens udspil til en ungdomsuddannelsesreform. Om noget ser reformen ud til at reducere uligheden i form af forbedret adgang til uddannelse. Prisen i form af øget ulighed for visse grupper er sandsynligvis beskeden.

8 procent med lavt snit gennemfører en lang videregående uddannelse

Reformens kritikere peger på, at det hævede karakterkrav til stx fra 5 til 6 vil skabe et A-hold for dem, der kan vælge stx, og et B-hold for dem, der ”kun” har adgang til epx. En problematik, der forstærkes af geografiske, socioøkonomiske og etniske forskelle, da et højere karakterkrav til stx vil påvirke forskellige grupper forskelligt og kan øge uligheden i adgangen til uddannelse.

Det højere karakterkrav kan virke problematisk, hvis det udelukker elever, der ellers kunne have gennemført en stx og fået gavn af det. Men historiske data viser, at dette er en begrænset gruppe. Blandt de elever, der i 2008 startede på stx med et grundskolegennemsnit mellem 5 og 6, gennemførte 36 procent ikke uddannelsen. For elever med samme gennemsnit, som gennemførte, var det kun 8 procent, der senere tog en lang videregående uddannelse. Om disse tal – 36 procent frafald og 8 procent lang videreuddannelse – anses som høje eller lave, afhænger af læserens vurdering. Det er dog bemærkelsesværdigt, at frafaldsraten halveres, og andelen, der gennemfører en videregående uddannelse, fordobles, når vi ser på elever med et gennemsnit mellem 6 og 7.

Den foreslåede epx varer 2 år og kan via supplerende overbygninger med en samlet varighed på 1-1,5 år også give adgang til professionsuddannelser og universiteter. Derfor kan de 8 procent elever, der falder for det nye karakterkrav, stadig nå samme mål som før, blot via epx og ikke stx. Der er desuden argumenter om, at et højere fagligt niveau på stx kan være en fordel, da gymnasielærere rapporterer, at niveauet i gymnasierne er lavere end for 20-30 år siden.

Ulighed i grundskolen

Mens det højere karakterkrav til stx har fået stor opmærksomhed, har adgangskravet til epx fået mindre fokus. Epx-kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve samt bestået afgangsprøve svarer til det nuværende krav til erhvervsuddannelser. Men her ses en større social og geografisk ulighed. Ifølge AE-Rådet opnår 11,5 procent af en grundskoleårgang ikke dette karakterkrav. Geografisk set er forskellene store: I Vest- og Sydsjælland opfylder næsten 19 procent af eleverne ikke kravet, mens det i Østsjælland kun er ca. 9 procent. Går vi ned på kommuneniveau er forskellene endnu større. Blandt folkeskoleeleverne i Lolland Kommune bestod 34 pct. ikke både dansk og matematik. I Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm kommuner var det kun 2-5 pct. af afgangseleverne fra folkeskolen, der ikke bestod både dansk og matematik

Elever, som ikke består afgangsprøven, får med reformen ret til en forberedende grunduddannelse (FGU) i skoleåret efter 9. klasse. FGU-elever vil være en blandet gruppe, hvoraf nogle kan opnå adgang til epx og eud, mens andre ikke når dertil. Den sociale og geografiske ulighed i opnåelsen af nødvendige karakterer er således en central udfordring. En væsentlig del af reform-udspillet er at sikre en mere lige geografisk adgang til ungdomsuddannelse. Forskning viser, at afstand betyder noget for uddannelsesvalg, og reformen kan derfor gøre adgangen til uddannelse mere lige. Med de mindre årgange og risikoen for lukkede institutioner i tyndt befolkede egne vil reformen medføre, at flere uddannelsessteder kan opretholdes gennem en bredere gymnasiemodel.

Den måske største udfordring i forhold til ulighed i uddannelse er, at helt op mod 20-30 procent af skoleeleverne i flere egne af landet ikke klarer adgangskravet til epx. Årsagerne til dette er mange og komplekse, men det er her, der skal sættes ind. Forskning viser, at de dygtigste lærere oftere findes på skoler i områder, hvor forældrene har højere indkomst- og uddannelsesniveau. Skolernes finansiering følger i hovedreglen det enkelte barn, og de mest attraktive skoler, som har høje klassekvotienter, har derfor flest ressourcer. Hvis vi ønsker at reducere uligheden i uddannelse, forbedre den sociale mobilitet og mindske forskellene mellem by og land og mellem socioøkonomiske grupper, bør vi rette mere opmærksomhed mod disse forskelle i grundskolen og den efterfølgende uddannelsesvej.

Så selvom et adgangskrav på 6 til stx kan øge uligheden en smule i én dimension, synes den sociale og geografiske ulighed i adgang til ungdomsuddannelse at være et langt større og mere tilstedeværende problem. Her kommer reformen med et bidrag i retning af et mere lige uddannelsestilbud. Den virkelige bekymring bør rettes mod de elever, der allerede i folkeskolen falder fra. Hvis vi som samfund vil sikre mere lige muligheder, må vi starte med at løfte bunden – ikke blot justere toppen. Den store ulighed på grundskoleområdet forbliver en kilde til bekymring.