Fire pejlemærker for udviklingen af lettilgængelige tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel

Det er meget positivt, at der er afsat midler til et lettilgængeligt tilbud, der skal sikre hurtig og mere ensartet hjælp til børn og unge med psykisk mistrivsel i hele landet. Det er også positivt, at tilbuddet skal være baseret på evidensbaserede metoder.

Når kommunerne i løbet af i år skal udvikle og implementere det lettilgængelige tilbud, har vi fire gode råd til at sikre en god implementering. Det handler om, at tilbuddet skal være differentieret, integreret, lige for alle og delvist digitalt.  

1. One size does not fit all

For det første skal det være et differentieret tilbud. Ideen om ét lettilgængeligt tilbud i alle kommuner er fristende, men virkeligheden er, at one size does not fit all. I virkeligheden er der brug for et kinderæg. For at det lettilgængelige tilbud kan anvendes, er det afgørende, at det bliver relevant for en bred målgruppe både i forhold til alder og udfordringer. Det skal kunne rumme både små børn, mellemstore børn og unge. Og det skal være relevant for både dem med udadreagerende adfærd som vredesudbrud eller konflikter og dem med indadreagerende adfærd som depression eller angst. Desuden skal det kunne fungere, uanset om udfordringerne er i hjemmet, i daginstitutionen eller i skolen. For at blive relevant skal det lettilgængelige tilbud derfor indeholde flere forløb målrettet forskellige målgrupper og udfordringer.

2. Én samlet indgang

For det andet skal det være et integreret tilbud. Mange forældre har svært ved at finde rundt i systemet og de forskellige forvaltninger, og der kan gå lang tid før, familien får hjælp. Hvis barnet har udfordringer i daginstitutionen eller skolen, er det ofte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der er involveret, mens andre indsatser udgår fra familieafdelingen i socialforvaltningen. I mange tilfælde er den praktiserende læge også involveret, fordi barnet eksempelvis har fysiske symptomer som ondt i maven, hovedpine og trives dårligt.. Er forældrene uden arbejde eller sygemeldt, er de tilknyttet yderligere forvaltninger. Det er mange forhold at holde styr på som forælder. Derfor er det afgørende, at det lettilgængelige tilbud er nemt at finde frem til, og at der er én samlet indgang og én person, som kan hjælpe og vejlede familien.

3. Lighed kræver forskelsbehandling

For det tredje skal behandlingstilbuddet være lige for alle. Der er social ulighed i børns og unges mentale helbred. Børn og unge fra familier i en sårbar position er kendetegnet ved eksempelvis fattigdom, mentale helbredsproblemer, traumer og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet, eller der ikke har uddannelse. Børn og unge fra de familier er selv i større risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer. Fordi forældrene er i en sårbar position, har de ofte færre ressourcer til at opsøge og sikre den rette hjælp til deres børn.

Børn og unge, der vokser op i veluddannede middelklassefamilier, vil derimod typisk have forældre, der har nemmere ved at navigere i sundhedssystemet og sikre hjælp til deres børn. Hvis vi skal gøre op med den sociale ulighed, og der reelt skal være lige adgang for alle til det lettilgængelig tilbud, kræver det en tilpasning til den enkeltes situation, evner og ønsker. Familier i en sårbar position skal ofte have mere håndholdt støtte for både at finde tilbuddet og deltage stabilt i det. For mange veluddannede middelklasseforældre kan et mere gruppebaseret eller digitalt tilbud derimod i mange tilfælde være relevant.        

4. Mange kan have fordel af digitale tilbud

For det fjerde skal der være fokus på digitale løsninger. Covid-19-pandemien har tvunget os til at afprøve digitale tilbud, som i mange tilfælde har vist sig at være effektive. Ved at vi anvender digitale tilbud lige der, hvor det giver mening, kan det bidrage til at gøre tilbuddet lettilgængeligt. Det er eksempelvis helt oplagt at producere en bred vifte af videoer, der kan blive anvendt til psykoedukation for både forældre, unge og søskende til nogle af de mest udbredte udfordringer som ADHD, autisme, depression, angst og skolevægring. Materialet skal være umiddelbart tilgængeligt for alle via en central hjemmeside, så målgruppen nemt kan tilegne sig viden i sit eget tempo.

Udover psykoedukation kan digitale tilbud også være individuelle samtaler eller gruppeforløb. Dette er oplagt for mange familier, der er trygge ved digitale løsninger og har en travl hverdag, hvor det kan være svært at møde fysisk til behandling. Digitale tilbud kan også give god mening i de mindre tætbefolkede områder af landet, hvor der kan være lang transport til behandlingsstedet. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at særligt familier i en sårbar position kan have brug for både hjælp til det tekniske og kan have behov for vekslen imellem fysiske og digitale samtaler for at kunne få gavn af tilbuddet.  

Ensartet tilbud på tværs af kommuner

Det bliver spændende at følge udmøntningen af det lettilgængelige tilbud i kommunerne. Vi håber, at udviklingen vil tage udgangspunkt i tilbud med dokumenteret effekt, og at behandlingen bliver relativt ens på tværs af landet, så hver kommune undgår at opfinde sin egen lokale version. Børn og unge, der er i mistrivsel, fortjener at få hurtig og nem adgang til et evidensbaseret tilbud – ikke kun for deres egen skyld, men for hele familien.

Debatindlægget er bragt i Kommunal Sundhed.