Nyhed 18. JUN 2024

Danske elever klarer sig godt i PISA-måling af kreativ tænkning

  • Dagtilbud, skole og uddannelse
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
I de danske skoleklasser er de 15-årige piger bedre end drengene til kreativ tænkning.

Danmark placerer sig på en ottendeplads ud af 64 deltagende lande i den første PISA-test nogensinde af elevers evne til at tænke kreativt. Især de danske 15-årige piger klarer sig godt.

For første gang har man i PISA-samarbejdet gennemført en test, der måler de 15-årige elevers evne til at tænke kreativt og være fantasifulde i deres opgaveløsning.

De danske elever klarer sig godt i undersøgelsen. De scorer i gennemsnit 35,5 point i kreativ tænkning, mens det internationale gennemsnit er på 32,7 point. Det placerer Danmark på en ottendeplads ud af de 64 OECD-lande, der deltager i undersøgelsen.

På pladserne omkring Danmark finder man lande som Finland, Estland og Letland, mens de øverste pladser på skamlen indtages af Singapore, Korea og Canada.

Næsten hver tredje danske unge (30,9 procent) er i testen det, som OECD omtaler som toppræsterende. Det er et pænt stykke over gennemsnittet blandt de deltagende lande, hvor det i gennemsnit er hver fjerde af de unge, der er toppræsterende.

Idéer, fantasi og originale løsninger

Undersøgelsens formål er at teste, hvor gode eleverne er til at få, evaluere og forbedre idéer, der kan resultere i originale og effektive løsninger og fremskridt i viden. Der gives også point for virkningsfulde udtryk for fantasi og forestillingsevne.

Eleverne har for eksempel fået til opgave at udforme en plakat for en videnskabsfestival, et filmplot, varierende titler til et billede, idéer til at mindske forurening, skabe større forståelse for biers betydning i økosystemet eller idéer til, hvordan man kan lave en systematisk undersøgelse. OECD undersøger med disse konkrete udfordringer, om eleven kan få og forme forskellige nye idéer.

Pigerne scorer højere end drengene

I de danske skoleklasser er de 15-årige piger bedre end drengene til kreativ tænkning. Pigernes score er 2,7 procentpoint højere end drengenes, og der er også en større andel af pigerne, der opnår betegnelsen som toppræsterende. Den tendens ses også i mange af de andre lande, der deltager i PISA Kreativ tænkning. I gennemsnittet for deltagende OECD-lande er 31 procent af pigerne højt præsterende, mens det kun gælder 23 procent af drengene.

Opgavefordeling og kontakt:

Delrapporten PISA 2022 Kreativ tænkning er forfattet af lektor Henrik Wøhlk Larsen og docent og forskningsleder Raffaele Brahe-Orlandi – begge fra VIA University College.

PISA 2022 rekvireres af Børne- og Undervisningsministeriet. VIVE har ansvar for den overordnede projektledelse samt analyse af data, og Danmarks Statistik varetager dataindsamlingen, mens UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, VIA University College og Københavns Professionshøjskole deltager med fagdidaktiske eksperter.

For spørgsmål om PISA 2022 Kreativ tænkning, kontakt:

Henrik Wøhlk Larsen, lektor – VIA University College: hwl@via.dk – tlf. 87553107

Raffaele Brahe-Orlandi, docent og forskningsleder – VIA University College: rabo@via.dk

For spørgsmål til datagrundlag og -indsamling, kontakt:

Danmarks Statistik, chefkonsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel  MOM@dst.dk

For spørgsmål af politisk karakter, kontakt:

Børne- og Undervisningsministeriet, pressetelefon 2240 0930.

Fakta om undersøgelsen

  • PISA står for ’Programme for International Student Assessment’ og er en international undersøgelse, der har som hovedformål at undersøge 15-årige elevers kompetencer inden for matematik, naturfag og læsning.
  • Som noget nyt i PISA 2022 undersøges nu også elevernes kompetence inden for kreativ tænkning.  Undersøgelsen er ikke planlagt til at skulle gentages. Det er resultaterne herfra, som denne delrapport præsenterer og diskuterer.
  • Cirka 6.200 elever fra 347 uddannelsesinstitutioner deltog fra Danmark i testen om kreativ tænkning.
  • Grundet designet for PISA giver undersøgelsen præcise resultater på populationsniveau, men er derimod ikke designet til at give resultater for enkeltelever eller skoler.
  • I kreativ tænkning måles elevernes evne til at kunne få og forme forskellige nye nyttige idéer. Kan eleverne få og forme idéer til: fortællinger, visuel kommunikation, fx plakater, løsninger på samfundsproblemer, hvordan man skaber ny viden?