Aarhus Kommune hjælper pårørende på rette vej

Citatet beskriver en pårørendes oplevelse af mødet med et plejehjem og stammer fra en undersøgelse, som Center for Pårørendesamarbejde har lavet. Aarhus Kommune oprettede centeret for knap to år siden i erkendelsen af, at der var plads til forbedringer i samarbejdet med de pårørende.

”Vi vil gerne anerkende den store betydning, de pårørende har for deres nære. For det er dem, der kommer med viden om borgernes levede liv og alle deres rutiner og vaner,” forklarer Benedicte Schulin, faglig leder i Center for Pårørendesamarbejde.

De pårørendes oplevelser og perspektiv fylder derfor meget i et samarbejde, som centeret har med Aarhus Universitet om at udvikle viden og metoder, der skal føre til et endnu bedre pårørendesamarbejde og de bedste støttetilbud.

Det mentale fylder meget

Centeret har ansat en pårørendevejleder, Lone Bisgaard, der dagligt hjælper pårørende med en lang række forskellige udfordringer. De pårørende ringer til hende, når de skal oprette en fremtidsfuldmagt, guides igennem det kommunale system, skaffe hjemmepleje til ældre familiemedlemmer eller lignende. De fleste spørgsmål får Lone Bisgaard hurtigt besvaret, men samtalen tager en drejning, når hun spørger ind til, hvordan de pårørende selv har det.

”Pludselig er det dem, der er i centrum. Det er de slet ikke vant til, fordi al fokus har været på deres familiemedlem. Mange opdager først her, at deres behov for sparring og mental støtte er større, end de troede,” siger Lone Bisgaard.

Hun fortæller, at hun ofte møder pårørende, som viser tegn på belastningsreaktioner, fordi det tærer på kræfterne at passe på et sygt eller svækket familiemedlem. Det kan udmønte sig i vrede eller frustration, der kan gøre samarbejdet svært – også selvom det ofte bunder i de pårørendes egen sorg og dårlige samvittighed.

Forventningsafstemning er centralt

Center for Pårørendesamarbejde har erfaret, at noget af det, der især kan skabe gnidninger i samarbejde med de pårørende og kommunen, er manglende forventningsafstemning og tydelighed omkring, hvad de pårørende skal, kan og vil byde ind med.

Derfor har Center for Pårørendesamarbejde sammen med pårørende og ledere udviklet redskabet Fælles Samtalekort. Det er en slags skabelon, som danner grundlag for samtalen med borgerne og sikrer en gennemsigtighed i forhold til de møder, som eksempelvis plejepersonale, demenskoordinatorer eller forebyggelsekonsulenter inviterer til.

”Det skal sikre, at alle kender dagsordenen for mødet, at de pårørende får mulighed for at forberede sig, og at vi får talt om det, der er vigtigt for dem,” forklarer Benedicte Schulin.

Fælles Samtalekort er ved at blive bredt ud på hele omsorgs- og sundhedsområdet i Aarhus Kommune, der i mange forskellige sammenhænge er i dialog med pårørende.

Dialog skal komme fra begge sider

Benedicte Schulin og Lone Bisgaard vurderer begge, at de er godt på vej med at etablere et vellykket samarbejde med de pårørende i Aarhus Kommune, men fokus på opgaven er fortsat vigtigt.

”Det kræver gode relationelle kompetencer at indgå i en god dialog med de pårørende, hvor medarbejderne er nysgerrige på, hvad de siger, og formår at se tingene fra deres perspektiv. Derfor arbejder vi systematisk med kulturudvikling og tilbyder kompetenceudvikling i metoden Styrket Borger- og Pårørendekontakt som en del af vores onboarding for både ledere og medarbejdere,” forklarer Benedicte Schulin.

Lone Bisgaard tilføjer, at de pårørende også kan blive bedre til selv at spørge ind. Nogle gange snakker hun med pårørende, der undrer sig over ting på plejehjemmet eller i samarbejdet med hjemmeplejen.

”Når jeg spørger dem, hvad medarbejderne eller forstanderen siger, så viser det sig, at de ofte slet ikke har snakket med dem. Det er vigtigt at få skabt et rum, hvor vi tør tage dialogen med hinanden, ellers kan tingene hobe sig op og udvikle sig til en konflikt,” siger Lone Bisgaard.

Hverken hun eller Benedicte Schulin er i tvivl om, at det er en god investering at få skabt et godt samarbejde med de pårørende. De gode relationer gør livet lettere for både borgere, pårørende og fagpersoner.

Denne artikel er en del af VIVE-Magasin nr. 3, 2024. Temaet er Ældrevelfærd.