VIVE-konference: Hvordan skaber velfærdssamfundet grobund for, at børn og unge kan trives?
Konferencen vil bestå af oplæg, workshops, debat og ny viden om børn og unges trivsel. Her får du viden, sparring, nye input og mulighed for at styrke dit netværk – alt sammen relevant for dig, der arbejder med børn og unge i en kommune, staten eller en organisation.
Konferencen har særligt blik for de børn og unge, der møder mere massive udfordringer end de fleste af deres jævnaldrende. Som tværfaglig vidensorganisation er VIVE til stede på tværs af sektorer og problemstillinger og kan derfor på konferencen give et bredt blik på børn og unges trivsel.
Du får mulighed for at dykke ned i et emne, der optager dig. Blandt andet:
- Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner
- Børn og unge med handicap - deltagelse, inddragelse og helhedsorientering
- Samarbejdet mellem det offentlige og civilsamfundet om børn og unges trivsel
- Frisættelse og større fagligt råderum – kan det skabe trivsel?
- Trivsel i grundskolen
- Børneinddragelse
Konferencen finder sted den 10. november 2023 på Bella Sky i København. Der vil være deltagerbetaling.
Vi vil snarest åbne for tilmeldingen til konferencen, og det vil fremgå af vores nyhedsbrev, når det sker.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.