VIVE-forskere skal undersøge rammerne for patienters ’sidste tid’ inden døden

Hvor længe skal vi forsøge at forlænge en patients liv, og hvornår skal vi i stedet bruge ressourcerne på at skabe rammerne for en god ’sidste tid’? De spørgsmål skal seniorforsker Amalie Martinus Hauge og forsker Didde Boisen Andersen dykke ned i over de kommende tre år.

Udviklingen af nye behandlinger har forbedret levetiden for mange patienter i forhold til for bare 20 år siden, ikke mindst på kræftområdet. Samtidig betyder udviklingen, at sundhedspersoner, som er trænet i at kurere sygdom og forlænge patienters liv, nu forventes at sørge for, at patienter ikke overbehandles, men får en værdig afslutning på livet.

Overgangsarbejde kalder både på etiske refleksioner om liv, død og afsked, og organisatorisk fingerfærdighed i forhold til at skabe et forløb, der tager højde for den enkeltes ønsker og behov. Der er behov for viden, der kan belyse, hvordan sundhedspersonale kan løfte den opgave bedst muligt.

Amalie Martinus Hauge, seniorforsker

Men hvornår og hvordan skaber sundhedspersonalet den bedste overgang mellem livsforlængende behandling og ’den sidste tid’ inden døden? Det skal VIVEs seniorforsker Amalie Martinus Hauge og forsker Didde Boisen Andersen undersøge på baggrund af en bevilling på over tre millioner kroner fra Inge Lehmann-programmet i Danmarks Frie Forskningsfond.

”Målet for projektet er at bidrage med ny viden om den indsats, sundhedsprofessionelle kan gøre for at skabe gode rammer for den sidste tid. Viden om overgangsarbejde er både relevant for den akademiske debat og for de fagpersoner, som arbejder i grænsefeltet mellem livsforlængende og lindrende behandling,” siger Amalie Martinus Hauge.

Projektet vil tage udgangspunkt i et etnografisk feltstudie i to kræftafdelinger, som i særlig grad er berørt af spørgsmålet om, hvornår og hvordan aktiv behandling bør blive indstillet. Teoretisk vil der være en kombination af antropologisk og sociologiske studier af patientforløb mod døden med filosofisk analyse af medicinsk udsigtsløs behandling.

”Overgangsarbejde kalder både på etiske refleksioner om liv, død og afsked, og organisatorisk fingerfærdighed i forhold til at skabe et forløb, der tager højde for den enkeltes ønsker og behov. Der er behov for viden, der kan belyse, hvordan sundhedspersonale kan løfte den opgave bedst muligt”, siger Amalie Martinus Hauge.

Inge Lehmann-programmet

Danmarks Frie Forskningsfonds Inge Lehmann-bevilling gives til ansøgere med potentiale for forskning og forskningsledelse på højt internationalt niveau.

Inge Lehmann-programmet er en del af den politiske aftale af den 28. februar 2023 om fordeling af forskningsreserven i 2023. Det fremgår af aftalen, at formålet med det særlige Inge Lehmann-program er at understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne med fokus på de karrieretrin, hvor uligheden sætter ind.