Trivslen er alvorligt udfordret blandt de mest udsatte børn og unge
- Børn, unge og familie
- Socialområdet Børn, unge og familie, Socialområdet
En ny VIVE-rapport om trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner viser, at børn og unge i forebyggende foranstaltninger på mange områder er lige så udsatte som børn og unge anbragt på institution. Den dårlige trivsel for børn og unge i begge grupper kan henføres til en kompleks opvækst med mange udfordringer.
For forskerne bag undersøgelsen er de nye tal en dokumentation af, at det kræver opmærksomhed omkring opsporing og den rette støtte, så man kan mindske den dårlige trivsel for de mest udsatte.
”Det er ikke fordi, de er institutionsanbragte, at denne gruppe af børn og unge trives dårligt. De er institutionsanbragte, fordi de kommer fra et meget komplekst liv, og måske er anbragt lidt for sent i forhold til de udfordringer, de står med. Derfor skylder vi dem en god anbringelse, hvor der er tid, råd og kræfter til at støtte dem, så de kommer styrket ud af anbringelsen,” siger seniorforsker Mette Lausten, der har ledet undersøgelsen.
Hun ser en lige linje mellem børn og unge i forebyggende foranstaltninger med lav trivsel, og dem, der måske lidt sent i forhold til deres behov er blevet anbragt på institution.
”Børn og unge i forebyggende foranstaltninger med dårlig trivsel har også store udfordringer og får sandsynligvis for lidt støtte. Hvis der ikke støttes op om dem i tide, så risikerer vi, at de ender i anbringelse på institution,” siger hun.
Den dårlige trivsel kommer til udtryk på en række områder.
Lav livstilfredshed, ensomhed og dårlig tro på fremtiden
Undersøgelsen viser, at de institutionsanbragte børn og unge er den gruppe, som trives dårligst på flere af de undersøgte områder. De har lav livstilfredshed og ser ikke positivt på fremtiden. De oplever oftest ensomhed og går mindst til fritidsaktiviteter. De er også målgruppen med den største andel, der aldrig ses med venner.
Mange af de samme tegn på dårlig trivsel genfindes hos børn og de unge i forebyggende foranstaltninger. De oplever stort set den samme grad af ensomhed ved at mangle venner og have lav livstilfredshed og et negativt syn på fremtiden.
De institutionsanbragte er mest udsat for krænkende adfærd, selvskade og forsøg på selvmord
Halvdelen af de institutionsanbragte har inden for det seneste år oplevet mindst tre af følgende hændelser: Mobning på de sociale medier, udsat for krænkelser på nettet, fysiske overfald, voldtægt eller forsøg på voldtægt, har påført sig selvskade eller forsøgt selvmord.
Dårlig trivsel i skolen for begge grupper
De institutionsanbragte børn og unge har en skolegang, der er præget af flere skoleskift, og de har oftere behov for skolerelateret støtte. Andelen, der går i en specialklasse eller på en specialskole, er langt højere, end det gælder for andre børn og unge i udsatte positioner.
Andelen, der går i folkeskole er væsentligt mindre for anbragte børn og unge og børn og unge i forebyggende foranstaltninger. For de institutionsanbragte går samlet set 60 pct. på specialskole eller intern skole på anbringelsesstedet.
Går ikke i skole, er ikke i gang med ungdomsuddannelse eller i arbejde
Blandt børn og unge i forebyggende foranstaltninger finder undersøgelsen den største andel, der svarede, at de ikke går i skole for tiden. Tilsvarende svarede en ikke ubetydelig del af de 17-årige, at de for tiden hverken går i skole, er på en ungdomsuddannelse eller er i arbejde. Samtidig ligger gruppen af unge i forebyggende foranstaltninger på niveau med de anbragte unge i forhold til at have afsluttet grundskolen uden prøve.
”Hvis vi skal løfte trivslen blandt børn og unge i udsatte positioner med en særlig fokuseret indsats, så peger resultaterne fra vores undersøgelse på, at det især er blandt institutionsanbragte børn og unge, og børn og unge i forebyggende foranstaltninger – muligvis med et særligt fokus på piger i udsatte positioner – at der kan skabes større trivsel og mindre udsathed,” siger Mette Lausten.