Regnbuefamilier oplever udfordringer og mangel på rettigheder

I Danmark kan et barn kun have to juridiske forældre. Så når flere end to personer danner en regnbuefamilie og får et barn sammen, vil nogle have status af juridiske forældre, mens øvrige forældre vil have status som sociale forældre. I en ny undersøgelse kortlægger VIVE de hverdagslige og juridiske udfordringer, som opleves af regnbuefamilier med tre eller fire forældre, hvoraf mindst én er LGBT+-person.

Svært at fastlægge roller

Særligt situationen omkring familiedannelse kan være vanskelig for regnbuefamilier med flere end to forældre.

”Det er helt gennemgående en smertefuld og vanskelig opgave at skulle afgøre, hvem der skal være de to juridiske forældre, og hvem der må nøjes med at være sociale forældre med det tab af formelle rettigheder, som det medfører. Det er blandt andet det, der gør, at forældrene i regnbuefamilier med tre eller fire forældre oplever lovgivningen som forældet”, siger analytiker Josefine Frøslev-Thomsen, der er en af forfatterne bag rapporten.

Derudover oplever regnbuefamilierne med tre eller fire forældre at mangle hjælp til at gennemskue lovgivningen. Det gælder særligt forud for eller under familiedannelsen, blandt andet i forhold til, hvordan man gør brug af en kendt donor samt får registreret medmoderskabet korrekt forud for barnets fødsel. Undervejs i undersøgelsens tilblivelse har Familieretshuset, LGBT+ Danmark og Indenrigs- og Sundhedsministeriet dog lanceret en hjemmeside (lgbtfamilie.dk), der skal styrke familiedannelsen for LGBT+-personer og give en samlet indgang til viden om familie- og sundhedsretlig lovgivning i forhold til LGBT+-familiedannelse.

Uden rettigheder, hvis familien går fra hinanden

Hvis en regnbuefamilie rammes af skilsmisse, samlivsbrud eller dødsfald, står de sociale forældre uden rettigheder. Det medfører en væsentlig psykisk belastning på familierne.

”Vi har interviewet sociale forældre, som helt fra start har fået et barn sammen med to juridiske forældre, som fortæller om at vågne badet i sved og angst for samlivsbrud, fordi det vil betyde, at de ikke vil have nogen ret til samvær eller anden indflydelse på deres barns liv”, siger Josefine Frøslev-Thomsen.

Derudover oplever sociale forældre, at de bliver begrænset i deres mulighed for at tage ligeværdigt del i forældreskabet af, at de ikke har adgang til barnets pas, sygesikringsbevis, sygejournaler og digitale systemer som Aula. Endelig fremhæver regnbueforældrene, at det giver udfordringer, at de sociale forældre ikke har ret til fravær, når barnet er sygt, eller til at holde barsels- eller forældreorlov. Det er dog besluttet, at det fra 1. januar 2024 skal være muligt at dele forældreorloven med op til to sociale forældre.