Opbakning til borgerdrevne folkeafstemninger i kommunerne er højest blandt borgere med mistillid til politikerne

Skal borgerne kunne tage initiativ til folkeafstemninger om kommunens budget, lukninger af skoler, kommuneskatter, bygningen af sportshaller og andre kommunale spørgsmål?  

Især borgere, der ikke har meget tillid til politikerne, bakker op om ideen om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger.

”Relativt mange borgere mener, at det vil gavne demokratiet at give borgerne mulighed for at tage initiativ til kommunale folkeafstemninger. Det gælder især borgere, der ikke har tiltro til kommunalpolitikere. Hvorvidt borgerne selv er interesseret i kommunalpolitik, spiller en mindre rolle,” siger Rasmus Tue Pedersen, seniorforsker i VIVE.  

Nogle borgere vil give både borgere og eksperter mere magt

Han har stået i spidsen for VIVEs undersøgelse af borgerdrevne kommunale folkeafstemninger. Undersøgelsen er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige trækningsret på analyse- og forskningsopgaver fra VIVE samt en særskilt bevilling fra ministeriet.

VIVE har analyseret forskellige modeller for borgerdrevne folkeafstemninger og spurgt 2.000 danskere om deres holdninger.

38 procent er enige i, at det vil være en god idé, at borgere kan kræve en folkeafstemning i kommunen. 28 procent er uenige. Resten har ikke en klar holdning.

Borgere, der bakker op om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, ønsker typisk også at overlade mere magt til uafhængige eksperter.

”Det kan virke paradoksalt, at nogle borgere ønsker at give borgerne mere magt og samtidig vil overlade flere beslutninger til eksperter,” siger Rasmus Tue Pedersen.

”En væsentlig del af forklaringen er politisk mistillid. Borgere, der ikke har tillid til politikerne, er generelt tilhængere af at indskrænke politikerne magt, hvad enten den bliver givet til borgere eller til eksperter.”

Holdninger til borgerdrevne kommunale folkeafstemninger er ikke fasttømrede

Det er samtidig væsentligt at huske, at spørgsmålet om borgerdrevne folkeafstemninger er nyt for mange borgere.  

”Svarene bør ses som umiddelbare reaktioner, der er mindre fasttømrede end holdninger, der normalt er genstand for offentlig debat,” siger Rasmus Tue Pedersen.

Det kan blandt andet ses ved, at borgernes svar ændrer sig væsentligt alt efter, hvordan de bliver spurgt. For eksempel er borgere, der får oplyst, at der findes borgerdrevne folkeafstemninger i Tyskland, Schweiz og USA, mere positive over for afstemninger end borgere, der ikke får samme oplysning.

Kommunalpolitikere er langt mindre positive end borgerne. Kun 23 procent af kommunalpolitikerne er enige i, at borgerdrevne kommunale folkeafstemninger er en god idé, mens 70 procent er uenige.