Økonomiske sanktioner til forældrene får næppe eleverne mere i skole

Med loven om styrket forældreansvar ville aftalepartierne (S, DF, V, LA og C) nedbringe fravær – særligt elevernes ulovlige fravær – med en mulighed for at suspendere børne- og ungeydelsen for et kvartal, hvis en elev har 15 pct. ulovligt fravær eller derover. Fravær er ulovligt, hvis elevens forældre har undladt at underrette skolens leder om fraværsårsagen.

VIVE har evalueret loven om styrket forældreansvar og har blandt andet undersøgt elevernes ulovlige fravær før og efter lovens ikrafttræden og kommunernes anvendelse og implementering af loven.

Det ulovlige fravær falder, men det skyldes næppe kun loven

Undersøgelsen viser et tidsmæssig sammenfald imellem et fald i elevernes ulovlige fravær og lov om styrket forældreansvar ikrafttræden. En række forhold taler dog for, at det ikke kun er loven om styrket forældreansvar, der medvirker til at reducere det ulovlige fravær på skolerne, fortæller projektleder Mikkel Kjer:

”Kommunerne har kun i ret begrænset omfang brugt træk i børne- og ungeydelse på baggrund af for højt ulovligt fravær. En del kommuner har mindsket det ulovlige fravær i perioden, selvom de stort set ikke har brugt lovgivningen. Derudover kan vi se, at nogle kommuner allerede før lovens ikrafttræden reducerede det ulovlige fravær.”

Mikkel Kjer vurderer derimod, at skolernes store, systematiske arbejde – måske også foranlediget af lovgivningens fokus herpå – har medvirket til at reducere det ulovlige fravær.

Ulovligt fravær hænger sammen med social udsathed

Loven om styrket forældreansvar har en individuel og social slagside, der vigtig at have for øje i det kommende lovgivningsmæssige arbejde med loven:

”Vi finder lidt bekymrende, men nok ikke overraskende, at et træk i børne- og ungeydelsen på baggrund af for højt ulovligt fravær i langt højere grad rammer elever, der har en række alvorlige udfordringer i deres liv. Det kan være psykiske vanskeligheder, misbrug og kriminalitetserfaringer. Derudover rammer loven også i højere grad elever med forældre i udsatte positioner; forældre, der i forvejen er økonomisk udsatte, men fx også er udfordret psykisk og socialt,” fortæller Mikkel Kjer.

Store forskelle i registreringspraksisser med forskellige konsekvenser for forældre og elever

Undersøgelsen viser, at der stadig er store forskelle på både skolernes og kommunernes praksis for registrering af ulovligt fravær. Disse forskelle er umiddelbart et problem, fortæller Mikkel Kjer:

”Før lov om styrket forældreansvar var det ikke noget stort problem for familierne, hvis skolerne havde forskellige praksisser for registrering af fravær. Det er det i høj grad i dag. Den samme handling, fx en uges ferie, kan på nogle skoler resultere i brug af den ekstraordinære frihed eller lovligt fravær; på andre skoler kan en uges ferie resultere i ulovligt fravær, som i sidste ende kan føre til et træk i børne- og ungeydelsen. Derfor har den samme adfærd vidt forskellige konsekvenser for barnet og familien. Det er også derfor, vi peger på, at forældrene og eleverne i højere grad må have en berettiget forventning om betydelig grad af ensartethed på tværs af skoler og kommuner, som sikrer deres retssikkerhed i disse sager”.

Store administrative byrder og manglende tiltro til lovens virkning

Hele processen med at anvende loven i praksis synes at medføre en anseelig mængde administrativt merarbejde, der ligger hos lærere, ledere på skolen, sekretærer samt forvaltningsaktører.

”Det er stort set samtlige interviewede, der påpeger, at loven medfører betydeligt flere administrative arbejdsopgaver; opgaver, som ikke synes at modsvare den ønskede virkning med loven. Kun ganske få interviewede udtrykker en tro på, at et træk i børne- og ungeydelsen kan få eleverne mere i skole.”

Lovgivningen trådte i kraft kort før covid-19-pandemien, der bl.a. medførte hjemsendelse af elever. Det udfordrede også skolernes og kommunernes mulighed for at implementere lovgivningen og effektuere bekendtgørelsen om fravær i praksis. Pandeminen kan således have haft betydning for gennemslagskraften af lovgivningen samt for implementeringen. Derfor skal evalueringens resultater forstås i sammenhæng med de begrænsninger, covid-19 har forårsaget.

Metoder

Rapporten står på skuldrene af et omfattende empirisk materiale. Det kvantitative datasæt består af kommunale fraværsdata, som dækker 48 af i alt 98 kommuner i perioden 2017/2018 til og med 1. kvartal 2022. Disse fraværsdata er koblet sammen med registerdata om elevers demografiske og socioøkonomiske forhold og data om fratagelse af børne- og ungeydelse fra Udbetaling Danmark samt klager og medhold fra Ankestyrelsen. Det kvalitative datasæt består af interviews med knap 60 respondenter, som er interviewet i foråret 2022. Respondenterne repræsenterer både lærere, vejledere, ledere og skoleledere, men også skole- og fraværskonsulenter, socialrådgivere, skole- og social-chefer fra seks casekommuner med tilhørende skoler.